Fra 
Nyt fra Assisi-Kredsen
 
nr. 31: 

Og det regnede ikke i fyrretyve dage og fyrretyve nætter

af Jørgen & Jette Sanderhoff

Sidste år var vi med Marianne og Gunnar for første gang med Assisikredsen i Assisi, og vi lovede os, selv at den tur ville vi gentage inden længe – så det gjorde vi i år.

Afgang fredag den 4. maj fra Kastrup hvor vi mødtes med de øvrige deltagere.Vi var ikke noget stort hold, men det gjorde ingen ting, for så får man så meget desto mere mulighed for at tale sammen.

Efter en behagelig flyvetur, hvor jeg for første gang så Alperne fra luften, og en bekvem bustur ankom vi til vort bestemmelsessted.

Det var dejligt at se Assisi, klostreret og nonnerne igen, og dejligt at opleve atmos-færen i den venlige lille by. Det første vi gjorde efter vi ankom og havde fået lagt kufferten, var at smutte ned til den lille isbar med 24 forskellige slags is og smage at nu var vi i Asssisi.

Mange af kirkerne så vi ikke indefra sidste år. De var ikke var færdigrestaurerede efter jordskælvet og adgangen var derfor umulig, men de var åbne i år, og det var endnu en ny oplevelse.

Den første dag gik vi en tur i byen, op til Johannes Jørgensens hjem og op til La Rocca som er en gammel borg. Vejret var lidt overskyet, men det gjorde at turen ikke blev så anstrengende, for det er en tur der går opad og opad. Jørgen og jeg gik ind i borgen og rundt i den og det var også en oplevelse. Det er et imponerende bygningsværk, der kan anbefales at se, men tag gode sko på.

Dagen efter som var søndag, startede med vores egen søndagsgudstjenste i søstrenes kapel. Derefter var vi til messe i San Francesco basilikaen og om eftermiddagen kørte vi med bybussen til Basilica di San Maria Degli Angeli. Inde i den kirke er en lille kirkebygning Porziuncola, som var den kirke, Frans og hans brødre fik lov leje af benediktinermunkene mod en lejeafgift på en kurv fisk om året. Her døde Frans den 3. oktober 1226. I haven er rosenbuskene uden torne og et andet sted ses en grotte som ifølge overleveringen skal have været Frans’ celle.

Til aften kom pater Mizzi for at hilse på os. Han gik hurtigt igen, for han skulle næste dag til Texas for at modtage en æresdoktorgrad .

Mandag tog vi til La Verna.

Det styrtede ned fra morgenstunden, og vi blev godt våde, inden vi kom til Porta Muriano, hvorfra vi skulle med bussen. Men forude ventede La Verna og Museo Civico i Sansepolcro, hvor vi skulle ind og se Piero della Francesca’s berømte opstandelses billede, der er malet direkte på væggen.

Broder Theodor var med på turen og han gav os en medlevende indføring i Frans’s tilværelse der på stedet. Med til oplevelsen var også at regnvejret fortsatte, og ikke bare regn men heldagsøsregnvejr, så vi oplevede virkelig, at Frans og hans fæller ikke har haft det nemt. Vi var nede i en af Frans’ grotter og det var en våd og fugtig oplevelse. Der er ikke noget at sige til at menneskene ikke levede så længe dengang. Udsigten fra La Verna er storslået i klart vejr, men der var ikke så meget udsigt i år, til gengæld var naturen så meget mere natur. Hver eftermiddag er der tidebøn og procession til Stigmatiseringskapellet, stedet hvor Frans to år før sin død fik Kristi sårmærker. Det er en meget stor oplevelse at deltage i denne procession.

Vi havde kun haft solskin hele tiden sidste år, så hverken min mand eller jeg havde regntøj eller paraply med hvilket medførte at vi blev temmelig våde. Jeg havde lånt en trøje af en af de andre deltagere på turen, men Jørgen blev gennemblødt et par gange med det resultat, at han blev forkølet dagen efter. Marianne ordinerede efter samråd med søstrene penicillintabletter, Panodil og yoghurt og klarede også besøget på apoteket for os og da Jørgen også måtte have besøg af en læge, var Marianne og Gunnar også på pletten og da lægen ikke var voldsomt god til engelsk trådte Sr. Barbara til med tolkning til og fra engelsk. Tusinde tak for stor hjælp.

Tirsdag – det regnede ikke – gik vi forbi Stefanokirken, den lille kirke, som det fortælles om, at dens klokker ringede af sig selv da Frans døde, og videre til Pater Mizzis bolig. Kim Jacobsen, præst ved Gl. Holte Kirke, er 3 måneder i Assisi på studieorlov, viste os rundt, for pater Mizzi var i Texas for at modtage den æresdoktorgrad, han havde fortalt os om søndag aften. Kim fortalte godt omkring centret og pater Mizzi’s arbejde. I øvrigt bliver pater Mizzi 70 år til oktober, men det mærkes jo ikke på ham, det er fantastisk hvad den mand udretter. Br. Theodor havde arrangere vinsmagning hos en lokal vinbonde, som også sælger til Danmark, og nogle af os købte da også en flaske eller to med hjem, liegesom vi fik adressen på importøren..

Onsdag, strålende sol, rigtig Assisivejr, viste Broder Theodor os rundt i og fortalte om San Francesco basilikaen. Broder Theodor fortalte om opbygningen af basilikaen, gav os en gennemgang af flere af billederne samt sammenlignede de forskellige kunstnere der havde udsmykket basilikaen.

Torsdag gik eftermiddagsturen med taxi til San Damiano, til Eremo delle Carceri og til Monte Subasio. San Damiano er et kloster, som blev indrettet til Klaras nonneorden. Her så vi hvor Klara havde sit sovested, sin plads i spisesalen og vi så Klaras lille have. Carceri var stedet, hvor Frans og hans brødre kunne trække sig tilbage når de trængte til ensomhed og til et sted at meditere. Her er natur, så man forstår tilfulde, at dette var et sted, Frans og hand brødre holdt af at trække sig tilbage til. Vores tur gik videre til toppen af Monte Subasio.Heldigvis var vejret pænt, så vi fik et indtryk af udsigten. På hjemvejen drak vi kaffe i en lille by ved navn Collepino. Om aftenen var det Store Bededagsaften, men vi havde ikke taget hveder med.

Store Bededag fejres ikke i Italien, men Gunnar holdt gudstjeneste igen i søstrenes kapel. Resten af dagen gik med at gøre de sidste indkøb samt at pakke. Et par af os tog med på en taxi-tur til Perugia, som en af de andre deltagere havde fået arrangere. Det er en rigtig imponerende by med byporte og bymur, den tidligste del af byen er bygget af Etruskerne. Det er meget specielt at komme op i byen, man skal benytte en rullende trappe, og ved benyttelse af den kører man først op gennem etruskerbyggeriet, dernæst kommer man op i middelalderperioden og til sidst er man oppe på torvet i nutiden.

Om aftenen havde vi afsked med nonnerne. Vi udvekslede gaver og sang på hver vores sprog. Broder Theodor, Gunnar og Marianne tolkede til og fra dansk/italiensk ( – en gang imellem synes jeg, det var noget rod, man byggede Babelstårnet, det havde været nemmere hvis vi alle talte samme sprog – )

Vi havde et stort glas bolcher med fra Søemods bolchefabrik, og til sr. Maria Therese havde vi fra købt et stort Dagmarkors i sølv, som hun fik som afskedsgave. Hun rejser fra Assisi nu i sommer, så det var sidste år, vi så hende i den sammenhæng. Vi havde en rigtig hyggelig aften, som sluttede med, at vi næsten alle gik op på torvet og sagde godnat til Assisi.

Desværre var vejret ikke til mange aftenmøder på terrassen, men så satte vi os ind på et af værelserne og holdt aftenhygge med lidt vin og snak i stedet for.

Hjemrejsedag lørdag. Efter en lidt hektisk tur fra Assisi, bussen hentede os for sent, kom vi til Rom, og efter en rolig flyvetur ankom vi til Kastrup. Så var der bare tilbage at finde vores bagage, tage afsked med hinanden og tage hjem. Endnu en dejlig tur var slut.


3. juli 2001 -gbp