M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 1 tekstrække


Det er enten—eller
Prædiken til 3. søndag i fasten
18. marts 2001

Luk 11,14—28
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: ¬"Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.¬" Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: ¬"Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.¬"
Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: ¬"Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!¬" Men han svarede: ¬"Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!¬"

Vi m√• udnytte tiden, livet er kort. Vi m√• indstille os p√• at vi ikke kan n√• alt, og derfor vil vi i dag ikke besk√¶ftige os med d√¶moner omend det er et interessant emne som der er meget at sige om. Vi kan jo ogs√• l√¶gge m√¶rke til at det heller ikke var d√¶monerne der blev sat sp√łrgsm√•lstegn ved i vort evangelium til i dag: alle der var til stede, Jesus og hans modstandere, var helt enige om hvad der skete. Alle kunne se at den d√¶monbesatte blev helbredt, det er ikke d√©t der er tvivl om. S√• kunne man m√•ske tro at de forskellige opfattelser d√©n dag kom sig af at nogle troede p√• Gud, og andre ikke troede p√• Gud. Men det er heller ikke h√©r der er noget problem: de troede alle p√• Gud — ja, det var netop fordi nogle i folkeskaren havde en dyb gudstro at de kritiserede Jesus.
Jeg synes det er befriende at det ikke er dette med d√¶monerne som st√•r til debat, for s√• skulle vi nok en gang til at endevende sp√łrgsm√•let om hvad man kaldte sygdomme d√©n gang og i dag. Det f√¶lles i dette evangelium og vor situation i dag er at alle de tilstedev√¶rende d√©n gang troede p√• Gud, og det g√łr vi ogs√•, vi er deltagere, vi kan v√¶re med. D√©t som vi nu i 2001 stilles overfor, er pr√¶cis det samme som de dengang blev stillet overfor: et enten—eller.
Jeg tror det er et f√¶lles kendetegn ved mennesker til alle tider at de pr√łver at komme gennem tilv√¶relsen, gennem livet, s√• godt som muligt. Der er nogle enkelte som rager s√¶rligt op fordi de er f√łdt til det: konger og dronninger og prinser og h√łvdinges√łnner. S√• er der nogle f√• store personer som i kraft af et s√¶rligt talent eller held har gjort sig g√¶ldende: en Rembrandt, en Mozart, Niels Stensen, Thorvaldsen, Einstein. Der er nogle helgener som rager op, Bernhard, Frans, Terese og den slags, og kirkelige kyrof√¶er, Luther, Grundtvig, Brorson osv. Og s√• er der nogle som p√• grund af s√¶rlige historiske omst√¶ndigheder har raget meget op, og revet meget op i verden, Hitler, Stalin, Franco, almindelige sm√• mennesker som ved et tilf√¶lde fik um√•delig magt og indflydelse.
Men normalt, alts√• hvad ang√•r hovedparten af menneskeheden, s√• pr√łver de fleste at komme stille og roligt gennem livet s√• godt og ubesv√¶ret som muligt. Nogle har bedre muligheder for dette end andre, vi er nogle af de heldigste i denne verden. Vi lever i et slaraffenland uden sult og krig og hungersn√łd og ukontrollerede sygdomme. Og vi har jo l√¶rt at det g√•r lettest hvis vi tilpasser os, bliver integrerede, bliver normale. Man kan se det overalt i vores verdens historie: de fleste mennesker holder lav profil, mennesker kan tilpasse sig de mest utrolige livssituationer og —forhold.
Mennesker har som oftest forestillet sig at der er tre muligheder: enten for eller imod eller neutral. De f√•, de s√¶rlige, var for, de ville noget, de havde en id√© eller en vision; og de f√•, de s√¶rlige, var imod, opr√łrerne, rebellerne, protestanterne, de havde ogs√• en id√© eller en vision, bare modsat. Og s√• var der flertallet, den store hob, det tavse flertal, de var neutrale. Hvis man ikke var s√¶rlig udvalgt eller genial eller udvalgt, s√• kunne man da altid v√¶re neutral.
Det g√¶lder stadig. De fleste tror p√• neutraliteten. I dag er det smart og prisv√¶rdigt og akcepteret hvis man siger ‚ÄĚIngen kommentarer‚ÄĚ, s√• risikerer man ikke noget. Det g√¶lder p√• det lille plan: g√• videre, se lige ud, lad v√¶re at blande dig i noget, og det g√¶lder p√• det store plan: hvis nogen sp√łrger om hvad alt dette med et ‚ÄĚraket—skjold‚ÄĚ er for noget, s√• kan man altid sige: det kender vi ikke noget til, vi har ikke f√•et nogen direkte henvendelse.
Det er denne model, den tre—dobbelte valgmulighed for, imod og neutral, som Jesus g√łr op med i dagens evangelium. Jesus siger at der findes kun for eller imod, kun ja eller nej, det er et enten—eller. Og hvorfor nu det? — jo, for det handler om Gud eller dj√¶velen, om liv eller d√łd, om godt eller ondt, om Gudsriget eller det modsatte. Det er store ord og store ting der h√©r st√•r p√• spil, s√• det m√• v√¶re en meget alvorlig og livsvigtig sammenh√¶ng der tales om. Og det er det da ogs√•: noget af det mest enkle og livsvigtige man overhovedet kan besk√¶ftige sig med, nemlig noget godt: et menneske bliver helbredt for en plage.
Alle kunne se det, der st√•r direkte at ‚ÄĚfolkeskarerne undrede sig‚ÄĚ da den stumme begyndte at tale. Alle kunne se og h√łre at h√©r skete der noget godt. Godt er godt! Og godt har med Guds Rige at g√łre. Jeg tror det var dette der chokerede dem den dag: at Guds Rige er nu, h√©r midt i vores virkelighed, vores hverdag, vores dagligdag. Guds Rige og Guds kraft fungerer lige midt i hvor vi er.
Og som dengang, s√•dan ogs√• nu: vi er alle til stede, vi ser det samme, vi ser at der sker noget, men tolkningen er forskellig. F.eks. ogs√• i helbredelsesbranchen hvor der p√• vore hospitaler sker helbredelse. Vi v√©d det, vi oplever det personligt eller i vore familier eller ser det i fjernsynet. Og til den anden side: d√łden vinder, vi bliver ber√łvet vore k√¶re eller vores fjerne n√¶ste i et fjernt land, ved sygdom, ved ulykke, krig eller undertrykkelse. Men mange tror stadig at neutraliteten er en mulighed, de glemmer at alt m√• ses i dette enten—eller—perspektiv: d√©r hvor der sker noget godt, d√©r er det godt, og derfor er det en frugt af Guds Rige. Og d√©r hvor der sker noget ondt, noget √łdel√¶ggende, splittende, destruktivt, d√©r er det dj√¶velens frugt. Enten er man for Gudsrigets gode kr√¶fter, helbredelse, gl√¶de, fred, retf√¶rdighed, enhed og ny begyndelse, eller ogs√• spreder man.
Det ord ‚ÄĚDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder‚ÄĚ er sagt til de n√¶rv√¶rende, dem der har s√©t og st√•r n√¶r nu. Vi er ogs√• n√¶r nu, i denne Gudsrigets tid hvor der sker store ting, vi er n√¶rv√¶rende h√©r i kirken, i verden, i livet.
Lad os v√¶re √•bne over for dette alvorlige og skels√¶ttende evangelium som uden at skele til kirkeligt eller politisk tilh√łrsforhold, til rang, klasse, talent eller held, lader os f√• muligheden for at leve med Gudsrigets n√¶rv√¶r for √łje. Det er et sp√łrgsm√•l om daglig √łvelse at se at Gudsriget er kommet n√¶r, det er midt iblandt os — vi er midt i det.

SALMER:
√ėjne! I var lykkelige
Lov og tak og evig ære
Midt i livet er vi stedt
Midt iblandt os er Guds rige
Hil dig, frelser og forsoner!
O Jesus, som er kommet at