M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 1 tekstrække


Grænseoverskridende begyndelse
Prædiken til Juleaften
24. december 2004

Luk 2,1—14
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: Â"Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.Â" Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Â"Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!Â"

Nu er det ved at være jul â€" Jesu personnummer er vist 251200? â€" det er i morgen det er Jesu fødselsdag, og vi tager hul pĂĄ festen i aften.
Vi har forberedt os længe, siden sidst i november, Fields og Magasin og Illum og Fisketorvet og Super Best har fået sit, julekalenderen er talt ned, men nu begynder festen. Begynder!
Mine forældre havde i stuen et ur som altid var fem minutter foran â€" det var for at vi ikke skulle komme for sent i skole. Men det vænnede man sig jo til. Jeg er vist aldrig kommet for sent i skole, men det var da ikke pĂĄ grund af det ur, for jeg vidste præcist hvornĂĄr jeg skulle cykle af sted. Jeg har pĂĄ fornemmelsen at de fleste danskere pĂĄ samme mĂĄde ogsĂĄ har sat tiden lidt frem. Et medlem af vores menighed fortalte mig for et par dage siden at nu havde vedkommende haft juletræet tændt, men 2. juledag … sĂĄ røg det altsĂĄ ud. Jeg mĂĄtte beskæmmet sige at jeg pĂĄ det tidspunkt end ikke havde købt et juletræ endnu. Jeg har flere gange været ude for at jeg ved udgangen fra kirken 2. juledag har sagt ”Glædelig jul” â€" og sĂĄ nogen har svaret: ”Er du ikke lidt sent pĂĄ den i ĂĄr?”.
Jeg er godt klar at det her ikke er helt politisk korrekt at nævne â€" men her i kirken har vi jo en frihed til at sige sandheden, og vi kan som menighed være herligt fri for at skulle sige noget politisk korrekt. Vi bliver nødt til at holde fast i virkeligheden, dĂ©t har altid været evangeliets udgangspunkt: virkeligheden! â€" og virkeligheden er altsĂĄ at nu begynder julen, og nogle siger at den varer lige til pĂĄske, men jeg vil godt være med til en lidt hurtigere model: i hvert fald til Hellig 3 Konger sĂĄ. SĂĄ vi har altsĂĄ 14 dage foran os til at holde jul i. Læn jer tilbage, slap af, tag det roligt, det er jul!
Nu er der ingen julenisser mere â€" men engle der giver Gud æren! Alle de flittige ekspedienter der har hjulpet os med med at pakke gaver ind, nu har de fri, alle pĂĄ Strøget der har solgt brændte mandler, de har nu pakket deres boder sammen, nu har de fri, alle tv—folk der har lavet julekalender, nu har de fri, alle kor der har opført Juleoratoriet og De ni læsninger, nu har de fri â€" og alle vi der har købt ind, købt juletræ og pyntet op, nu har vi fri, nu begynder festen.
Og sĂĄ skal vi tage os tid til at holde fest. Og altsĂĄ fejre dĂ©t som er ĂĄrsagen til hele forberedelsen. Det ville jo ogsĂĄ være underligt hvis det hele skulle være slut med forberedelsen, sĂĄ selve begivenheden fortonede sig og blev til tomhed. Der er en trend for tiden der gĂĄr ud pĂĄ at være forud, ’pĂĄ forkant’ som det hedder â€" det er fint nok at være beredt, men det mĂĄ dog være selve begivenheden der er hovedsagen. Der kan let blive noget hæsblæsende over livet hvis man altid i sin bevidsthed og i sine handlinger er et andet sted forud for dĂ©r hvor jeg er nu.
Og selv om man sĂĄ stadig har kræfter i behold og ikke allerede har spist alle de julefrokoster man kunne overkomme â€" julefrokoster, det hedder de, fra sidst i november â€" sĂĄ er julen ikke en gang kulminationen, slutpunktet, for julen er tværtimod en begyndelse.
Det er en fødsel vi fejrer i julen, vi fejrer Jesu fødsel. Og julen er populær, og det er vist den sidste fællesfest for vort folk, her er alle med, også muslimer søger julehjælp i kirkernes menighedspleje, og vores lokale børnehave møder jo også fint op med krybbespil her i kirken, hvor børnene afspejler hele mangfoldigheden af hudfarve og navne i vores nye danske virkelighed. Det er herligt. Men … når det er sagt, er der ikke meget mere at sige, festen er slut næsten før den er begyndt.
Og det er ærgerligt for sĂĄdan var det ikke tænkt fra Guds side â€" hvis jeg mĂĄ tage mig den frihed at have indsigt i sĂĄ store sager. Uden at være særlig dybsindige kan vi dog bare ved at ĂĄbne øjne og øren erfare at julen var en begyndelse pĂĄ noget meget mere. Grundtvig skriver i en af sine stærke gudstjenestesalmer: ”PĂĄske og Pinse udsprang af jul”, højtiden vokser i ĂĄrets løb. Vi er lige begyndt pĂĄ et nyt kirkeĂĄr, vi fejrer Jesu fødsel, men … det er kun begyndelsen. Hvis man som maksimum bliver hængende ved det lille Jesus—barns fødsel, sĂĄ snyder man sig selv for det vigtigste. Hvis julen er slut for denne gang, sĂĄ gĂĄr man glip af det vigtigste, nemlig Guds—nærværet nu i vort liv og i vores verden.
NĂĄr det er vanskeligt for nogle at se hele sammenhængen, tror jeg det skyldes vores mĂĄde at nærme os Gud pĂĄ. Prøv at tænke efter om det ikke er rigtigt at først hører børn om Gud â€" alle de lettilgængelige og billedrige fortællinger om skabelsen og Noas ark og de dramatiske historier om Abraham og Moses, den skjulte Gud der viser sig i en skystøtte eller en ildsøjle. Dernæst lærer børnene om Jesus, ikke mindst i forbindelse med julen og krybbespil og tv—udsendelser. Og længere kommer de fleste aldrig. HelligĂĄnden forbliver for mange noget mystisk og uudgrundeligt. Og dog mĂĄ vi sige at kun ved HelligĂĄndens hjælp kan vi nærme os Gud. HelligĂĄnden er Gud der virker nu, HelligĂĄnden er Gud—i—dag. Det hænger mĂĄske ogsĂĄ sammen med at vores trosbekendelse, som vi sang for lidt siden, ikke er bygget pædagogisk op. HelligĂĄnden kommer til sidst, og mange nĂĄr aldrig sĂĄ langt. Eller vi skulle mĂĄske snarere sige: sĂĄ kort. For HelligĂĄnden er det vi erfarer allerførst i denne verden. HelligĂĄnden er Gud Faders Ă...nd, Kristi Ă...nd, vi kunne ogsĂĄ kalde den kærlighedens og godhedens Ă...nd â€" og denne Ă...nd er det første et lille barn erfarer fra sine forældre og omgivelser, længe før det lille barn overhovedet kan forstĂĄ ord som Gud og Jesus og kærlighed.
Nu kunne nogen mĂĄske undre sig over hvad alt dette med HelligĂĄnden har at gøre i julen â€" skulle vi ikke hellere gemme dette til pinse? â€" men det er vigtigt af dĂ©n grund at hvis ikke HelligĂĄnden gør julens budskab nærværende for os, sĂĄ bliver julen ikke andet end en barnlig og sentimental erindring om noget der fandt sted for 2004 ĂĄr siden â€" og dermed en passende anledning til dog en gang om ĂĄret at tænke pĂĄ andre og besøge hinanden og give gaver.
Julen er en begyndelse som ved HelligĂĄndens hjælp bliver af betydning for vort liv, resten af ĂĄret, hele ĂĄret, hele livet. Det vigtigste i julens evangelium er at vise os Guds grænseoverskridende magt. Gud har altid overskredet grænser, geografiske, folkegrænser, grænserne mellem kønnene, kulturelle grænser. Julens budskab viser os Guds princip: Gud overskred grænsen mellem Gud og mennesker og blev selv menneske â€" en skelsættende, unik, aldrig—før—set begivenhed i verdens og menneskers historie. Gud blev menneske og er i HelligĂĄnden, godhedens og kærlighedens Ă...nd, stadig nærværende som grænseoverskridende. Og jeg tror endda vi kan sige at hver gang en grænse overskrides, fremmes Guds frelse i verden. Der er grænser — naturlige og historiske grænser mellem lande og folk og sprog og kulturer og køn â€" grænser er gode nok. Men hvis disse grænser bliver statiske, uoverskridelige, evt. lukket af pigtrĂĄd eller en høj mur eller af tidsbetingede moralske og politiske normer og ideologier, sĂĄ bliver de dæmoniske, sĂĄ hæmmer de Guds frelse i verden.
Det er muligt at nogle mennesker føler sig mest trygge bag statiske grænser, men ret besét er det jo et selvvalgt fængsel, en indskrænkning af dette herlige gudsskabte liv. Jesu fødsel er en synliggørelse af Guds princip om grænseoverskridelse. Hyrderne glædede sig, de hellige tre konger glædede sig, senere generationer har glædet sig, og vi kan glæde os. Men endnu mangler der at glæden er fuldkommen så alle kan glæde sig. Julen er en fejring af grænseoverskridelsens princip, og Julens budskab er en opfordring til mennesker om at deltage i denne grænseoverskridende mission.
Glædelig jul.

SALMER:
Det kimer nu til julefest
Kom, alle kristne
Et barn er født i Betlehem
Det var ikke en nat som de andre
Glade jul, dejlige jul