M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 1 tekstrække


Hvordan vælge rigtigt?
Prædiken til 4. søndag efter trinitatis
4.juli 1993

Luk 6,36—42
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Jesus sagde: ¬"Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.¬"
Han fortalte dem også en lignelse: ¬"Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.¬"

I maj m√•ned, for halvanden m√•ned siden, havde vi en afstemning om Danmarks tilslutning til EF—unionen. Der var et flertal for et ja. Sidste √•r havde vi en lignende afstemning, og da blev det et nej. Men ... hvad er egentlig rigtigt? Hvis man sp√łrger en af ja—sigerne, s√• f√•r man nogle gode argumenter for et ja, og hvis man sp√łrger en af nej—sigerne, s√• f√•r man nogle gode grunde for et nej. Somme tider kunne man godt √łnske sig at der var et sted man kunne henvende sig og f√• sandheden at vide, f.eks. en telefontjeneste p√• Christiansborg eller en direkte linie til ombudsmanden hvor man kunne f√• det endelige svar p√• hvad der er rigtigt og forkert.
Jeg synes det er sv√¶rt at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert i denne verden. Og det bliver blot sv√¶rere jo √¶ldre man bliver. Hos b√łrn er der ikke s√• megen tvivl, b√łrn ser meget firkantet p√• problemerne, som regel er det sort—hvidt: dette er rigtigt, og dette er forkert. Men efterh√•nden som man bliver st√łrre og √¶ldre l√¶rer man jo at en sag kan ses fra to sider. Jeg ved ikke hvor mange der har overv√¶ret en retssag, men jeg har pr√łvet, og jeg var i hvert fald glad for at det ikke var mig der var dommer. Da anklageren havde talt, var jeg helt overbevist om at den anklagede var skyldig, og da forsvareren havde talt, var jeg helt overbevist om det modsatte.
Vi stilles hele tiden over for sp√łrgsm√•l som vi skal tage stilling til, men hvor det er meget sv√¶rt at finde det rigtige svar. Det g√¶lder politiske sp√łrgsm√•l, etiske sp√łrgsm√•l, kulturelle sp√łrgsm√•l. For √łjeblikket er der forskellige meninger om hvordan man skal stille sig til flygtninge fra krigen i det tidligere Jugoslavien. Nogle mener at vi kan da ikke blot lukke √łjnene og gr√¶nserne for mennesker som bliver fordrevet fra deres hjem og truet med udslettelse, og andre mener at vi ikke kan blive ved at tage imod flygtninge i dette lille land. Hvad er det rigtige svar p√• det problem? Den ene mener det ene, den anden mener det andet, men hvad er rigtigt? Eller t√¶nk p√• et etisk sp√łrgsm√•l som f.eks. retten til abort. Eller gensplejsning, eller organtransplantationer, der er hele tiden sp√łrgsm√•l som kan ses fra to sider. Og ikke en gang politikerne eller l√¶gerne har en entydig holdning. Det er sv√¶rt, det her!
S√• er der m√•ske nogle der kommer i tanker om Biblen, Biblen m√• kunne give et svar for her har vi Guds ord. Hvis vi holder os til Biblen, s√• er vi vel p√• sikker grund? Jae, lad os pr√łve: det evangelium vi lige har h√łrt, er fra Jesu bjergpr√¶diken, og det er nogle af de mest centrale ord i vort Ny Testamente. Her siger Jesus noget om hvordan man skal leve. Han siger: "D√łm ikke, s√• skal I ikke selv d√łmmes; for¬¨d√łm ikke, s√• skal I ikke ford√łmmes. — Hvorfor ser du splin¬¨ten i din broders √łje, men l√¶gger ikke m√¶rke til bj√¶lken i dit eget √łje? Hykler, tag f√łrst bj√¶lken ud af dit eget √łje; s√• kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders √łje". Det lyder dejligt, det lyder rigtigt, men vi skal jo ikke t√¶nke efter ret l√¶nge, f√łr vi opdager at s√• let er det alts√• heller ikke. N√•r vi i den seneste tid har l√¶st i aviserne og set p√• fjernsynet, hvordan de forskellige grupper i det gamle Jugoslavien uds√¶tter civilbefolkningen for bomber og forf√łlgelse og voldt√¶gt, s√• kan vi dog ikke bare sige: Ja, ja — d√łm ikke. Eller n√•r vi h√łrer om at nogle smarte business—folk svindler med aktieselskaber eller overtr√¶der milj√łlove og forurener naturen med kemisk affald, s√• kan man dog ikke bare sige: Ja, ja, — tilgiv, s√• skal I f√• tilgivelse. Det ville v√¶re at misbruge disse ord. For disse ord af Jesus er ikke sagt for at krig og √łdel√¶ggelse og ond¬¨skab og svindel kan f√• frit slag. Jesus var aldrig eftergivende over for ondskab og uretf√¶rdighed, og Jesus var ikke tolerant over for de kr√¶fter og de mennesker som tog h√•bet og modet og lykken fra mennesker.
Men hvad s√• med alle de sm√• ting, hvad med vore egne sm√• dagligdagsproblemer? Kan Jesu ord om at tilgive s√• ikke bruges d√©r? N√•r f.eks. nogen stj√¶ler vores cykel eller pung, eller n√•r nogle naboer larmer s√• meget p√• stereoanl√¶gget hele natten at man ikke kan sove, skal vi s√• ikke bare sige: d√łm ikke, tilgiv, tag f√łrst bj√¶lken ud af dit eget √łje? Her er det ekstra vanskeligt, for her st√•r vi over for noget som er forkert eller ulovligt eller irriterende, men som ogs√• har noget at g√łre med menneskelige muligheder og tilf√¶ldigheder.
Vi m√• nok konstatere at selv ikke Jesu ord kan man bruge kritikl√łst i enhver sammenh√¶ng. Vi kommer ikke uden om at tage stilling, og samtidig m√• vi ogs√• konstatere at der kommer vist ikke meget ud af at d√łmme og straffe en enkelt lille synder hist og her i verden, og der kommer heller ikke meget ud af at tilgive og frikende en enkelt lille forbryder hist og her. Hverken h√¶vnf√łlelse eller opgivenhed kan bruges til ret meget i den lange og seje vandring frem mod Guds Rige. Men vi kunne m√•ske alligevel have et punkt at pejle efter i dette besv√¶rlige liv hvor vi hele tiden st√•r med en sammenblanding af store og sm√• ting, nemlig: frelse. F√łrer dette i retning af frelsen, i retning af Guds Rige, eller g√łr det ikke? Disse ord er med til at s√¶tte vort liv i relief, at give vort liv mening og alvor, s√• vi ikke alt for let hopper p√• nogle alt for hurtige og skr√•sikre meninger, og heller ikke giver op og tror at alt er ligegyldigt, at alt flyder. Der er altid en udfordring i Jesu ord, men det bliver egentlig ikke lettere at leve n√•r man har h√łrt de ord. Men det er der jo heller ikke nogen der har lovet os det skulle blive, bare det dog f√łrer i Gudsrigets retning. Verden er fyldt af sp√¶ndinger, og for √łjeblikket ser det n√¶sten ud til at der er flere end nogensinde tidligere, og vi ved ogs√• at disse sp√¶ndinger mellem ondt og godt, mellem uret og retf√¶rdighed, g√•r helt ned i det enkelte menneskes personlige liv. Og vort liv er en kamp, ikke en h√•bl√łs kamp, men en kamp hvor der er h√•b: vi har det h√•b at Gudsriget vil sejre, som vi h√łrte i Paulus' brev. Det er et sp√¶ndingsfyldt liv vi lever — men ogs√• et sp√¶ndende liv.

SALMER:
Nu blomstertiden kommer
Gud Hellig√•nd, vor igenf√łder
Kom, sandheds √...nd! og vidne giv
Guds kærlighed ej grænse ved
O glædelig dag (v.1)
Som aldrig så lang er nogen dag