M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 1 tekstrække


Mennesker fortabes og frelses i flok
Prædiken til 5. søndag efter trinitatis
26. juni 2005

Luk 5,1—11
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.
Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: ¬"Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!¬" Men Simon svarede: ¬"Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.¬" Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: ¬"Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.¬" For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået — ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: ¬"Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.¬" Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.

I vores liv bliver vi p√•virket af andre, og vi p√•virker selv andre. Det er det der g√łr os til mennesker. I dyreverdenen er der mange eksempler p√• at dyreunger m√• klare sig selv fra det √łjeblik de er f√łdt, der er ingen der hj√¶lper dem p√• vej i livet, og alligevel overlever de og bliver til de dyr de skal v√¶re.
Men med mennesker er det anderledes. Sm√• menneskeb√łrn ville d√ł inden for det f√łrste d√łgn hvis ikke nogen tog sig af dem. Menneskeb√łrn skal mades og varmes og beskyttes i flere √•r af deres liv for at de bliver til normale mennesker. Og hvis man kun giver et barn mad og varme, men ikke snakker med barnet, s√• bliver det ikke i stand til at tale.
Det er altså ikke blot en biomstændighed ved livet at vi som mennesker bliver påvirket af andre, men det er en livsbetingelse. Selv det vi kalder intelligens er afhængig af påvirkningen fra andre. Der er mange eksempler på at man nogle steder i verden har taget et barn fra en familie på stenaldertrinnet, altså hvor man hverken kan læse eller skrive, og så adopteret dette barn ind i en moderne familie. Og så har det vist sig at dette barn udviklede sig normalt under de nye forhold og endda kunne tage en fin universitetseksamen. I psykiatrien, altså i behandlingen af sindslidende mennesker, har man også for længst opdaget at man over for mennesker der er opvokset under vanskelige forhold uden tilstrækkelig omsorg og kærlighed, kan genskabe en hel masse ved at holde om dem og kærtegne dem og snakke med dem.
Vi ved godt det er s√•dan, alle for√¶ldre forst√•r det instinktivt n√•r det g√¶lder deres sm√• b√łrn: de skal p√•virkes, passes, behandles k√¶rligt og omsorgsfuldt, snakkes med, irettes√¶ttes, vejledes. Og det stopper ikke en gang n√•r vi bliver voksne. Ogs√• voksne p√•virker og bliver p√•virkede af andre mennesker. Det er kun rigtigt og godt og naturligt og sundt.
Men ... hvor langt g√•r denne p√•virkning? Vi har jo set i vores menneskelige historie at mennesker kan blive p√•virkede til n√¶sten hvad som helst: i 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, Vietnam—krigen, Irak—krigen, krigene p√• balkan for nylig, hvor mennesker har v√¶ret udsat for en massiv p√•virkning som gjorde dem til soldater, der slog andre mennesker ihjel. Og vi kan ikke forklare det med at tyskere eller russere eller amerikanere eller serbere eller kroater eller kristne eller muslimer har skiftet sind eller er blevet onde, de er vist stort set som de altid har v√¶ret, normale mennesker. Omfattende analyser har vist at enhver af os under de rette omst√¶ndigheder kan blive forvandlet til b√łdler.
Er vi sm√• mennesker virkelig bare s√•dan nogle sm√• fisk som kan fanges af n√¶sten en hvilken som helst p√•virkning? Jae, det ser s√•dan ud. Hvis man lavede et rundsp√łrge i hele verden om hvad mennesker √łnskede sig af livet, s√• tror jeg at de fleste, nej, alle!, ville svare: vi √łnsker at leve i fred, i harmoni med vore naboer, i kontakt med vores familie og venner, at passe vort arbejde. Hvis man ville sp√łrge serbere, bosniere, kroater, tjetjenere, russere, amerikanere, s√• tror jeg ogs√• at de alle ville svare s√•dan: vi vil leve i fred. Men mennesker bliver alts√• p√•virket, de bliver fanget til at g√łre noget andet.
Jeg vil godt vove en grundsætning som gælder alle mennesker til alle tider: mennesker frelses og fortabes i fællesskab, i flok, i stimer. Vi kan jo se at det er sådan: det tyske folk gik fortabt under Hitler. Det var ikke kun de onde der mistede livet og lykken, men alle. Og det modsatte: det er ikke kun de gode danskere der kan leve i fred uden at blive bombet, og som hver dag har mad på bordet og en seng at sove i, det gælder alle.
I evangeliet til i dag siger Jesus noget til Peter som kan lyde lidt overv√¶ldende for os. Han siger: ‚ÄĚFra nu af skal du fange mennesker‚ÄĚ, at fange mennesker, det st√•r der! Det st√łder nok vore √łren for vi er s√• vant til i dag at vi er frie, vi er selvst√¶ndige, vi vil ikke have at nogen skal bestemme over os, vi vil ikke fanges. Vi kender alt for godt det der hedder stemmefiskeri, alts√• at politikere f√łr et valg eller en folkeafstemning pr√łver at fiske stemmer til det ene eller det andet. Og der er mange af den slags fiskere i dag. Over telefonen bliver man j√¶vnlig kontaktet af nogen som s√łger at fiske √©n som kunde eller abonnent eller medlem. Og i fjernsynet pr√łver firmaer og selskaber gennem reklamer at fiske kunder, og p√• Vesterbrogade eller p√• Str√łget kan man ogs√• blive udsat for fiskeri til et eller andet religi√łst svindelforetagende af nyreligi√łst tilsnit. S√• vi har grund til at v√¶re p√• vagt, der er en m√¶ngde fiskere ude med sn√łren for at snuppe en enkelt lille torsk hist og her. Og det kan vi nok ikke stille meget op imod. Enkelte, sm√• dumme fisk som hopper p√• maddingen kan man ikke g√łre meget ved. Folk i al almindelighed og hver for sig kan man fuppe til n√¶sten hvad som helst.
Jesus er meget realistisk når han siger til Peter at han skal fange mennesker: Peter har lige set hvad Jesus mener, de skal fanges med net, eller som vi ville sige i dag: med trawl, altså i stimer, i flok. Når Jesus så direkte pålagde Peter at fange mennesker, ikke bare en enkelt lille torsk hist og her med en medestang hvor man får en enkelt sjæl til at hoppe på krogen, men virkelig i stimer, i fællesskab, så hænger det sammen med at Jesus vidste at mennesker er nogle svage, fortabte, påvirkelige væsener som hver for sig ikke er ret meget, men som lever af påvirkning, af social forbindelse med andre. Og det Peter skal fiske mennesker til, er ikke til et parti, et firma, en vare, det er til Guds Rige.
Det rige er kendetegnet ved fred, gl√¶de og retf√¶rdighed, det er alts√• noget godt, noget gl√¶deligt, noget frelsebringende for alle mennesker, og s√• er det gratis. Dette sidste er meget vigtigt, der er alts√• ingen bagtanker med dette fiskeri. Til geng√¶ld skal man v√¶re p√• vagt over for mange af de nye religi√łse foretagender som tilbyder sm√• s√łgende enkeltmennesker styrke og overblik og nyt liv med magt over tilv√¶relsen og over andre mennesker. Her koster det, man skal deltage i kurser med stigende pris, et elit√¶rt projekt som binder mennesker mere og mere, og som ofte ender med at ruinere dem mentalt og √łkonomisk.
‚ÄôGratis‚Äô er et godt ord, det er et l√•neord vi har fra latin, hvor det betyder ‚Äôaf n√•de‚Äô, alts√•: af Guds n√•de. Jesus sagde engang: ‚ÄĚI har f√•et det gratis, s√• giv det gratis‚ÄĚ. S√•dan er det med alt v√¶rdifuldt: livet har vi f√•et gratis, derfor skal det bruges til at dele ud, k√¶rligheden er gratis, vi har selv modtaget den, og vi kan selv give den videre. Ligeledes med f√¶llesskab, venskab, tillid, gl√¶de. Livet er beregnet p√• at deles.
Dette evangelium er m√•ske endnu mere vigtigt at h√łre i dag s√• mange √•r efter at det er sagt, for i dag er vi midt i en individualistisk kultur som hele tiden l√¶gger op til den enkelte om at v√¶re in, v√¶re p√•, blive set, f√łre sig frem, score. I dette evangelium bliver vi mindet om at vi mennesker lever i f√¶llesskab og af f√¶llesskab. Og det er rigtigt og dejligt!

SALMER:
Guds kirkes grund alene
Velsignelse, al jordens tarv
Det er s√• yndigt at f√łlges ad, hvor banet
Der sad en fisker s√• tankefuld (v.1—7)
Som korn fra mange marker
Der sad en fisker s√• tankefuld (v.8—9)