M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 1 tekstrække


Vi modtager livet gratis
Prædiken til 6. søndag efter trinitatis
3. juli 2005

5 Mos 30,11—14
Denne hellige lektie skrives i Femte Mosebog:
Moses sagde til hele Israel: ¬"Det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte sige: 'Hvem vil stige op til himlen og hente det ned til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?' Det er heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: 'Hvem vil drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?' Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det.¬"

Vores evangelium til i dag er fra bjergpr√¶dikenen. Lige f√łr bjergpr√¶dikenen siges det to gange at Jesus pr√¶dikede evangeliet om Gudsriget: ‚ÄúOmvend jer, for Himmeriget er kommet n√¶r‚ÄĚ. Og det er s√• en s√•dan klar og st√¶rk pr√¶diken om Gudsriget vi f√•r i bjergpr√¶dikenen.
Det drejer sig alts√• om Riget, Guds Rige, Himmeriget. Det er vigtigt at have dette med i baghovedet n√•r vi h√łrer hvad Jesus siger. For det er alts√• ikke bare det gamle rige, denne verdens rige, Jesus forkynder, men noget nyt: det nye rige er kommet n√¶r. Det er derfor vi ret tit i kirken h√łrer noget som ikke siges andre steder, noget vi ikke er vant til at h√łre, og noget som undertiden kommer en hel del p√• tv√¶rs af hvad vi ellers synes er normalt og rimeligt. Men det er egentlig ikke s√• underligt at det er s√•dan, for Gudsriget er en ny virkelighed, en helt ny, og over for noget helt nyt kan man jo ikke uden videre bruge en gammel, tilvant tankegang og m√•lestok.
I vores evangelium siger Jesus: ‚ÄúHvis jeres retf√¶rdighed ikke langt overg√•r de skriftkloges og faris√¶ernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget‚ÄĚ. Jeg tror disciplene og de andre tilh√łrere har t√¶nkt: ‚Äėjamen, hvad er det dog han mener? langt overg√•r de skriftkloges og faris√¶ernes retf√¶rdighed? det er umuligt‚Äô. Alle disse tilh√łrere kendte jo faris√¶ernes retf√¶rdighed og vidste at de overholdt loven til mindste detalje. Ja, man kan n√¶sten sige at de samlede p√• lov—gerninger, jo flere paragraffer i loven man kunne overholde, jo mere retf√¶rdig var man. De skriftkloge og faris√¶erne var ikke kendt for at v√¶re s√¶rlig interesserede i penge og den slags forg√¶ngelig rigdom, n√¶h de samlede p√• √•ndelig rigdom, en skat af retf√¶rdighed, samlet gennem et langt fromt og lovlydigt liv, s√•dan at man ikke skulle st√• der med hatten i h√•nden over for Gud, men kunne fremvise sin √•ndelige skat.
Jesus indleder bjergpr√¶dikenen med saligprisningerne, og den f√łrste saligprisning lyder: ‚ÄúSalige er de fattige i √•nden, for Himmeriget er deres‚Äú. P√• dansk har vi altid h√łrt det lidt i retning af, at det drejede sig om dem der ikke havde for meget mellem √łrerne. Vi har n√¶sten brugt denne saligprisning som et sk√¶lsord, hvis en eller anden skoledreng ikke var for klog, s√• kunne man sige: salige er de fattige i √•nden. Men egentlig st√•r der: ‚ÄėSalige er de der er fattige i henseende til √•nd‚Äô. En j√łdisk faris√¶er ville straks forst√• dette udtryk af Jesus, at det skulle dreje sig om dem der er fattige p√• √•ndeligt gods, alts√• p√• retf√¶rdighed. Alle dem der ikke kunne overholde lovbudene. De kunne endda v√¶re rige p√• jordisk gods og have mange penge, som f.eks. ham overtolderen Zak√¶us, men de var fattige p√• √•ndeligt gods, alts√• retf√¶rdighed if√łlge loven. Jesus siger alts√•: salige er de som mangler denne √•ndelige rigdom, denne skat af fortjenstfulde lovgerninger. Han kunne lige s√• godt have sagt det ligeud op i ansigtet p√• de retf√¶rdige faris√¶ere: ‚ÄėSalige er de uretf√¶rdige‚Äô. Jesus taler meget direkte ind i en situation hvor hele dette kompleks af retf√¶rdighed bygget p√• lovparagraffer er m√•lestokken. Og her er der s√• at nogle, ja mange, ja m√•ske de fleste, er kommet til kort og st√•r uden for og neden for disse fine elitemennesker og m√• sige: det kan vi ikke leve op til, vi har ikke nogen √•ndelig skat at vise frem. Og over for Gud, √•h, da har de slet ingen ting, de er nogle ynkelige tabere som st√•r der med tomme h√¶nder. Senere i evangelierne m√łder vi dem allesammen: toldere og syndere af enhver slags, ludere og lommetyve, syge og svage mennesker.
Da er det Jesus siger: I, alle I svage mennesker som ikke har noget √•ndeligt gods at vise frem, I er i virkeligheden heldige for I er snublet, I er kommet til kort, men s√• st√•r I dog i den helt realistiske situation at I er placeret helt rigtigt i forhold til Gud. I ved at I kun har √©n eneste ting at h√•be p√•: Guds n√•de. Jesus siger til dem: I er salige — det betyder lykkelige — for I er i en situation hvor I st√•r med tomme h√¶nder uden nogen som helst indbildskhed og venter p√• at Gud skal fylde jeres h√¶nder.
De st√•r alts√• og venter p√• at Gud skal give dem noget, at Gud skal give dem retf√¶rdighed, at Gud skal fylde deres h√¶nder med √•ndelig rigdom. Jesus siger: I er pr√¶cis hvor I skal v√¶re, for I er i en modtager—position, og selv om det m√•ske er n√łdtvunget at I er d√©r, s√• skal I v√¶re glade for det. For der hvor I er, der er ethvert menneske. Det er Gud der har skabt jer og os og alle, det er Gud der giver jer og os og alle livet, det hele er af Guds n√•de.
Bjergpr√¶dikenen er alts√• en fremstrakt h√•nd til faldne mennesker. Det rykker lidt i os, det rykker i mig, s√• man reagerer og siger: ‚Äėjamen, st√•r det nu ogs√• s√• galt til, hvorfor male Fan..., undskyld: Gud p√• v√¶ggen, s√• galt st√•r det vel heller ikke til. Jeg ved godt at jeg ikke er fuldkommen, men hvem er d√©t?, og jeg betaler da skat, og kirkeskat, jeg har ladet mine b√łrn d√łbe og konfirmere, og jeg er god mod dyrene og jeg er ihvertfald ikke som de der narkomaner og b√¶nkebidere og socialnassere der sidder nede p√• b√¶nken, og jeg g√•r da i kirke hver gang, jeg har lyst, og I skal ikke komme og sige at jeg ikke har min barnetro, og jeg sidder ogs√• i menighedsr√•det s√• jeg har ikke noget at skamme mig over, og ... og ... og‚Äô. I kan godt h√łre det, vi kan godt h√łre det allesammen: vi har allesammen en masse √•ndelig rigdom samlet sammen, noget som vi kan m√łde frem med. Vi er mange der er retf√¶rdige i borgerlig eller faris√¶isk forstand.
Hvis nogen synes at nu kan det v√¶re nok — m√• vi lige v√¶re her, jeg troede at man i kirken skulle h√łre noget positivt og livsbekr√¶ftende s√• man kunne f√• fred i sj√¶len — s√• hvis nogen lister af nu, s√• bliver jeg ikke forn√¶rmet, for det er ikke mig der siger det h√©r. Det er Jesus, det er Jesus der siger: ‚ÄúSalige er de, der er fattige i henseende til √•ndelig rigdom‚ÄĚ.
Men vi falder alts√• udenfor n√•r Jesus siger: ‚ÄúHvis jeres retf√¶rdighed ikke overg√•r de skriftkloges og faris√¶ernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget‚ÄĚ. For hvor meget vi end m√łder frem med af √•ndelig rigdom, s√• kommer vi ikke op p√• siden af de skriftkloge og faris√¶erne, d√©t kan jeg godt forsikre os alle om: de levede fromt og overholdt Moseloven til mindste detalje.
S√• d√©n retf√¶rdighed Jesus taler om, der overg√•r de skriftkloges og faris√¶ernes m√• alts√• v√¶re af en helt anden verden, af et helt nyt rige, af en helt ny m√•lestok. Hvilken retf√¶rdighed kan dog v√¶re st√łrre end de skriftkloges og faris√¶ernes? Der er kun √©t svar muligt: Guds! Det er Guds retf√¶rdighed der overg√•r deres. Jesus siger alts√• at ‚Äėhvis I ikke st√•r med tomme h√¶nder og modtager en retf√¶rdighed, alle de gerninger I skal g√łre som Guds skabninger, fra Gud selv, s√• kan I ikke komme ind i Himmeriget‚Äô.
Da Jesus l√¶rte sine disciple at bede, gav han dem Fadervor. I den b√łn siger vi: ‚ÄúForlad os vor skyld‚ÄĚ. Jesus kunne godt have sagt at denne b√łn er for alle almindelige mennesker, toldere og syndere og ludere og lommetyve, dem der synder hver dag, men I kan godt n√•r I er blevet lidt bedre og er p√• den rette vej, undlade d√©n b√łn. Alle pr√¶ster og biskopper beh√łver den ikke, og de der er medlem af menighedsr√•det heller ikke, og kordegn og kirketjener og organist heller ikke, og koristerne heller ikke, og alle andre ordentlige mennesker heller ikke. Jesus f√łjede ikke noget til: vi har alle hver dag brug for den b√łn. Den b√łn er udtryk for at vi st√•r med tomme h√¶nder og f√•r vort liv fra Gud, lever vort liv i Gud og forventer vor fuldendelse af Guds n√•de.

SALMER:
Se, nu stiger solen af havets sk√łd
Min mund og mit hjerte
Vort l√łsen er vor tro og d√•b
Vor tro er den forvisning på
Som korn fra mange marker
Skriv dig, Jesus, på mit hjerte