M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 1 tekstrække


Der er endnu tid til at g√łre noget
Prædiken til 25. søndag efter trinitatis
17. november 1991

Matt 24,15—28
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: ¬"Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund — den, der læser dette, skal mærke sig det! — da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet.
Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud.

Det er en utrolig vanskelig tankegang for os at forst√•, d√©n der her rulles op. Vi kan sagtens forst√• ordene, men hvad er det egentlig for noget Jesus her ruller op for sine disciple: er det en dr√łm?, en profeti om fremtiden?, eller hvad er det? Og skal det forst√•s bogstaveligt og realistisk?
Lad os begynde fra bunden og sl√• fast at dette kapitel 24 hos Matth√¶us h√łrer til blandt de tekster vi kalder √•benbaringer. Vi kender ogs√• den slags √•benbaringer fra andre steder i Gamle og Ny Testamente, mest kendt er nok Johannes √...benbaring, der st√•r allersidst i Biblen. √...benbaringer er billedtale, der siges noget i billeder som ikke kan udtrykkes p√• en anden eller en klarere m√•de. Eller vi skulle m√•ske sige: som dengang ikke kunne udtrykkes p√• en anden m√•de.
Disse √•benbaringer i Biblen er blevet misforst√•et og misbrugt af ufornuftige mennesker i tidens l√łb. Utallige gange har mennesker sat sig ned og beregnet ud fra Biblens √•benbaringer hvorn√•r jorden skulle g√• under. Mange √•rstal og datoer har v√¶ret fastsat. Da man rundede det f√łrste √•rtusind efter Kristi f√łdsel, var der en panik som bredte sig over hele Europa, folk solgte deres ejendom og flygtede i store skarer, og ved begyndelsen af dette √•rhundrede kunne man indskrive sig til en b√•d, der l√• fort√łjet i √...lborg havn, og som skulle redde de ombordv√¶rende n√•r de store ting begyndte af ske. Folk solgte huse og g√•rde og indskibede sig, den fastsatte dag oprandt, og hvad der siden er blevet af skib og mennesker ved jeg ikke, men de er sikkert g√•et i land igen p√• et eller andet tidspunkt og har levet videre som ganske almindelige mennesker, blot en erfaring rigere. Beregningerne er i og for sig lette nok at lave hvis man har lidt fantasi: der st√•r hos profeten Daniel noget om 70 uger (Dan 9,24) — hver uge har syv dage, s√• det betyder nok 490 √•r, for 70 x 7 er 490. Disse √•r laver man s√• igen til dage ved at gange med 365, og resultatet l√¶gger man s√• til det √•r da Daniel fik √•benbaringen, og s√• f√•r man, vupti — 1914. Der findes ogs√• i denne by sekter og grupper som lever af at lave den slags regnestykker, t√¶nk blot p√• den meget omtalte Orthon—bev√¶gelse som for en halv snes √•r siden gravede sig ned i en bunker for at afvente verdens undergang. Jehovas Vidner har ogs√• erfaring i at lave den slags udregninger.
Nu kunne √•ret 1914 jo udm√¶rket passe med noget af det der st√•r i denne √•benbaring: frygt, r√¶dsel, naturkatastrofer. Den f√łrste verdenskrig br√łd ud i 1914, mange mennesker blevet jaget p√• flugt fra hus og hjem, der var sikkert oversv√łmmelse og hungersn√łd et eller andet sted i verden, for det er der n√¶sten hvert √•r. Det hele passede, men vi lever dog stadig, og verden st√•r stadig. Joe ... Biblen kan bruges til mange ting, og den bliver brugt til mange ting.
Men lad os i hvert fald fors√łge ikke at misbruge Biblen til den slags pjat. √Čn ting st√•r fast n√•r vi taler om verdens undergang, og det er at kun Gud kender dagen og timen. Jesus siger at hverken nogle mennesker eller engle eller han selv kender tidspunktet, kun Gud Fader selv. Jesus kender alts√• ikke selv tidspunktet, heller ikke n√•r han taler i det billedsprog vi har i denne √•benbaring. Ja, vi m√• sige at Jesus kan ikke tale i andet end billedsprog om disse ting, for hvis han talte p√• anden m√•de, ville han tiltage sig en viden som ikke var hans. Og √©n ting mere er vigtig i denne sammenh√¶ng, det er at Jesus talte i sin tids billeder. Jesus har f.eks. aldrig fortalt lignelser hvori der indgik biler, dybfrysere eller atombomber, for disse ting var ikke opfundet dengang. Jeg t√¶nker ikke blot p√• disse tekniske ting, men ogs√• p√• andre ting som i dag for os er ganske selvf√łlgelige, men som ikke eksisterede dengang. En sag som er ganske selvf√łlgelig for os, men som ikke eksisterede dengang, er dette at kunne planl√¶gge fremtiden. Planl√¶gning eksisterede ikke dengang, i hvert fald ikke ud over allern√¶rmeste fremtid. Dette at vi selv planl√¶gger og bestemmer vores fremtid var helt ukendt den gang. Fremtiden var noget der blev trukket ned over hovedet p√• mennesker, fremtiden var noget uafvendeligt, noget der ikke kunne v√¶re anderledes. Men s√•dan er det ikke i dag. Vi kan planl√¶gge, vi kan selv bestemme vores fremtid, for vi har den teknik og de datamaskiner der skal til. Vi kan planl√¶gge fremtiden, vi kan selv v√¶re med til at skabe vores historie, og vi g√łr det. I den forbindelse m√• vi straks sige at man ogs√• kan planl√¶gge forkert, og det g√łr vi ogs√•, og man kan planl√¶gge vildt, det g√łr vi ogs√•!, men vi er i stand til at planl√¶gge. Vi kan forudsige jordsk√¶lv og tornadoer lang tid i forvejen, vi kan allerede nu forudse hvor der bliver hungers¬¨n√łd n√¶ste √•r, vi kan forudsige hvor mange fisk der er tilbage i Nords√łen. Og hver dag slutter fjernsynet med at forudsige hvordan vejret bliver i morgen og de n√¶rmeste dage. Vi kan planl√¶gge selv om vi ofte g√łr det d√•rligt eller forkert.
P√• Jesu tid var det anderledes: hvis man ville udtrykke noget om menneskers planl√¶gning af deres liv, alts√• noget om menneskers historie, havde man kun √©n mulighed: billedsproget. Historie var dengang noget der kun vendte bagud: man kunne fort√¶lle hvad der var sket, men ikke hvad der ville ske eller kunne ske. Dertil havde man kun billedsproget. I dette billedsprog siger Jesus alts√• at der kan komme en dag da det gode budskab om Guds herred√łmme kan blive stillet over for sin totale mods√¶tning, alts√•: en dag da evangeliet om fred, gl√¶de og retf√¶rdighed kan blive stillet over for pr√¶cis det modsatte. Alt vil v√¶re modsat Guds gode herred√łmme, alt vil v√¶re det modsatte af evangeliet om fred, gl√¶de og retf√¶rdighed. Den dag vil det se ud som vi h√łrte i Jesu billedtale: alt vil v√¶re r√¶dsel, frygt, flugt, kaos, h√•bl√łshed. Jesus forbereder sine disciple p√• at s√•dan kan fremtiden komme til at se ud. Det er et r√¶dselsfuldt billede han tegner af fremtiden, af menneskesl√¶gtens historie. En fremtid uden planl√¶gning for mennesker der lever bevidstl√łst og lader fremtiden l√łbe af med sig.
Det gl√¶delige budskab til os, evangeliet i dag, er en konstatering, en kendsgerning: s√•dan er det Gud ske lov ikke i dag, h√©r, for os. Vi har endnu muligheden for at planl√¶gge, at arbejde, at v√¶re medskabere p√• en fremtid som ikke er s√• r√¶dselsfuld som her beskrevet. Vi m√• forberede os p√• fremtiden, vi m√• skabe vores historie s√• dette billede ikke bliver virkelighed, for sker det, er det ude med os. S√• er vi fortabte. Det er en dommedagspr√¶diken Jesus her holder. Og meningen er selvf√łlgelig ikke at kule disciplene ned og tage modet fra dem s√• de bliver opgivende og modl√łse over for en sk√¶bnebestemt fremtid, men det drejer sig om at forberede disciplene s√• de i tide ruster sig til en lang og sej og trofast kamp mod alt det der siger Gudsherred√łmmet imod. Det g√¶lder om at v√¶re beredt, at v√•ge og v√¶re √•rv√•gne, for Jesu genkomst sker f√łrst n√•r Gud vil, og verden vil blive st√•ende lige til den dag.
Og der er nok at tage fat p√• i den lange og seje kamp mod alt det modsatte af Gudsriget. Vi kan planl√¶gge fremtiden uden atomraketter, vi kan planl√¶gge fremtiden uden sult nogetsteds i verden, vi kan planl√¶gge uden apartheid, uden tortur, uden vold og undertrykkelse. Der er masser af gode og n√¶rliggende opgaver for os at g√• i gang med. Jeg synes dette evangelium giver perspektiv over vort liv, s√• vi ikke bare lader fremtiden l√łbe af med os, mens vi st√•r som um√¶lende f√•r og lader det ske, men at vi bruger vort liv s√• l√¶nge der endnu er tid.

SALMER:
Guds kirkes grund alene
Sin vogn han g√łr af skyer bl√•
Jesus var bange i √łrkenens sand
Rejs op dit hoved, al kristenhed!
O glædelig dag (v.1)
Det var kun en dr√łm, at han tog os til side