M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


At begynde pÄ en frisk
Prædiken til Søndag septuagesima
12. februar 2006

Matt 25,14—30
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: Â"Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.Â"

NÄr vi hÞrer lignelsen om de betroede talenter, tror jeg at mange med mig synes at det altsÄ er synd for ham med den ene talent der blev smidt ud i mÞrket udenfor. Og det er endda Jesus der fortÊller historien, jeg tror mange gerne ville hÞre en lidt mere positiv og opmuntrende historie. Og hvis vi tÊnker efter, sÄ havde manden ikke begÄet noget kriminelt eller bare uhÊderligt: han havde jo ikke stjÄlet sin herres penge eller drukket og spillet dem op, sÄ herren har ikke lidt noget tab. Og hans herre er hÞjst usympatisk, han siger selv at han hÞster hvor han ikke har sÄet og samler hvor han ikke har spredt, en utiltalende grisk kapitalist. Det ligger endda nÊr at antage at han er kriminel: hvis man hÞster et sted hvor man ikke selv har sÄet, sÄ kalder vi det normalt for tyveri. Og jeg synes ogsÄ nok at det er mÊrkeligt at vi i en historie af Jesus skal hÞre de to af tjenerne blive rost og belÞnnet for at have tjent 100% bare pÄ den tid en udenlandsrejse varer, et halvt eller et helt Är? Jesus plejer ikke at rose de rige. Men ... historien er god nok. Den er helt realistisk. Hvis en bankdirektÞr skal pÄ golfferie og overlader sine tre prokurister i aktieafdelingen fem millioner og to millioner og en million, sÄ vil han ogsÄ ved hjemkomsten rose den fÞrste og den anden for at have tjent fem og tre millioner, de var kommet ind pÄ direktÞrkontoret til frokost og cigar og kognac. Men nÄr den tredie, ham med den ene million kom og sagde: jeg har bare haft millionen liggende i en skuffe, sÄ ville han ogsÄ blive afskediget og smidt ud, og sÄ kunne han grÊde over det eller skÊre tÊnder af Êrgrelse over at mistet sin gode stilling. Han havde ikke en gang gjort noget ulovligt, han var ikke stukket af med pengene.
Et andet eksempel: hvis chefredaktÞren pÄ en avis skal ud at rejse en dag, sÄ kalder han sine tre redaktÞrer ind og fordeler opgaverne. Den ene fÄr ansvar for fem af avisens faste omrÄder: nyheder, politik, erhvervsliv, udland og arbejdsmarked, den anden fÄr ansvar for de to magasiner, rejser og sporten, og den tredje fÄr ansvar for kultursektionen. NÊste dag ved redaktionsmÞdet kan chefredaktÞren rose de to fÞrste, avisen har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra abonnenterne til gavn for oplagstallet, men den tredje bliver smidt ud, for han havde lavet en stor artikel hvor han havde fÄet forskellige mennesker til at skrive om emnet kvinder, og det havde udlÞst et raseri hos nÊsten samtlige kvindelige abonnenter. Han havde ikke gjort noget ulovligt, han eller avisen havde ikke mistet kultursektionen, han ville bare afprÞve en skÊg idé for at se hvad man har lov til at sige om kvinder i dette land. Som han sÄ rigtigt og lidt fortÞrnet sagde pÄ vej ud af dÞren: jeg og denne avis har altid hyldet ytringsfriheden.
Jesu historie er altsÄ god nok, den er helt realistisk. Hovedbudskabet i lignelsen ser ud til at vÊre at vi dristigt mÄ risikere dét vi har fÄet betroet: vort liv, vore evner, vore talenter, vore meninger, vore fordomme, vi mÄ sÊtte det hele ind uden frygt. Og det var netop hvad den tredie tjener ikke gjorde: af frygt gravede han det hele ned, alt hvad han havde fÄet betroet. Af frygt! Uha, det mÄ vÊre frygteligt at leve i frygt, det kan kun ende ulykkeligt.
Det er vist sĂ„dan set hvad vi kan fĂ„ ud af dette evangelium denne sĂžndag. Men jeg ved ikke om vi egentlig er blevet meget klogere af det. Det er en realistisk historie, men jeg sidder alligevel med et spĂžrgsmĂ„l tilbage: hvad skal vi sĂ„ gĂžre med alle de gange i vort liv hvor noget gĂ„r galt? Vi kan ikke alle sammen leve op til at fordoble det betroede, at have succes. Jeg tror de fleste mennesker mange gange i deres liv oplever at man uforvarende kommer at gĂžre noget galt, ikke en gang noget kriminelt eller noget ulovligt, bare noget der gĂ„r galt. Skal man sĂ„ bare smides ud, fĂŠrdig? Kan det dog ikke vĂŠre anderledes — sĂ„ der er hĂ„b for fremtiden?
Lad os lige prĂžve at se pĂ„ slutningen af Jesus—historien Ă©n gang til: Hvis nu ham med den ene talent havde sagt ’undskyld, det var ikke meningen, det var en fejl jeg gjorde, det vil jeg ikke gĂžre for fremtiden, nu vil jeg bestrĂŠbe mig pĂ„ at leve uden frygt som kommer af min fordom, undskyld!’ — hvad var sĂ„ blevet slutningen pĂ„ historien?
Eller prokuristen i banken med den ene million: hvis han nu havde sagt: ’Undskyld, det var ikke meningen, det var en fejl at jeg bare lod pengene ligge i skuffen, det var der jo ingen der havde gavn af, hverken banken eller investorerne eller de helt almindelige sageslĂžse kunder, jeg vil tĂŠnke mig bedre om en anden gang, undskyld! — hvad var sĂ„ blevet enden pĂ„ den samtale? Nu er denne historie helt moderne fra vores egen virkelighed, sĂ„ vi har alle en mulighed for at komme med et svar. Jeg tror bankdirektĂžren havde sagt: ’O.k., Hansen, du har jo vĂŠret en god og respekteret medarbejder i banken gennem mange Ă„r, vi kan alle komme til at begĂ„ en fejl, det har jeg selv gjort mange gange, vi kan jo ikke vinde hver dag i vores branche, jeg godtager din undskyldning, du er et mandfolk, vi ses i morgen, sĂ„ starter vi pĂ„ en frisk’. SĂ„dan tror jeg helt realistisk det ville vĂŠre gĂ„et. Jeg tror endda det er ret almindeligt at det foregĂ„r sĂ„dan inden for store erhvervsvirksomheder, og i politik! Der er en bred margin for at begĂ„ fejl, man mĂ„ selvfĂžlgelig blot tage ansvaret og vedkende sig det nĂ„r det er gĂ„et galt. DirektĂžrer og andre almindelige mennesker bliver afvĂŠbnet i deres vrede eller forargelse eller krĂŠnkethed hvis de bliver mĂždt med et ’undskyld’.
Og historien om redaktĂžren pĂ„ avisen, hvordan mon den historie var endt hvis han havde sagt ’undskyld’, og chefredaktĂžren mĂ„ske endda selv i en leder dagen efter havde sagt undskyld pĂ„ avisens vegne?
Nu er dette jo ikke noget som kan komme bag pĂ„ os kristne, for vi siger hver gang vi er samlet til gudstjeneste trosbekendelsen. I sidste afsnit, 3. trosartikel, stĂ„r der bl.a. at vi bekender troen pĂ„ syndernes forladelse, udtrykket stĂ„r lige fĂžr kulminationen i vores tro: kĂždets opstandelse og det evige liv. Der er altsĂ„ perspektiv og fremtid i at kende mekanismen syndernes forladelse! Johannes gjorde en gang i et af sine breve opmĂŠrksom pĂ„ ’mekanismen’: Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfĂŠrdig, sĂ„ han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfĂŠrdighed (1 Joh 1,9).
Denne mekanisme er et grundvilkĂ„r for vort fĂŠlles liv som bevirker at vi kan leve frit og glad uden skrĂŠk for at begĂ„ fejl eller dumheder. Et oplĂžftende og ret enestĂ„ende eksempel pĂ„ at denne mekanisme fungerer finder vi i Sydafrika hvor man efter det rĂŠdsomme apartheid—styre (apartheid betyder adskilthed) lavede en forsoningskommission. Hvis man fortalte og bekendte alt ondt og forkert man havde gjort, selv de vĂŠrste ting, mord og vold og tortur, sĂ„ slap man for straf. Dette har betydet en ny fremtid for hele det sydafrikanske folk, man kan komme videre sammen i fred. Der er selvfĂžlgelig stadig mange gamle sĂ„r og ar og tab, men der er frihed og fred forude.
Vore ord og handlinger kan lave om pÄ verden, det er alvoren i vort liv! Forkerte ord og handlinger, endog karikaturtegninger!, laver om pÄ verden, ofte i en mÄlestok som vi ikke kan overskue konsekvenserne af, men gode ord og handlinger laver ogsÄ om pÄ verden i utrolig grad. Ofte skal der blot ét ord eller én handling til for at at vi kan begynde pÄ en frisk og se pÄ fremtiden med hÄb.
Den historie som Jesus fortalte, var en lignelse om Guds Rige, Himmeriget som MatthÊus altid kalder det. Det er altsÄ store dimensioner der er tale om, selv om det bare er en lille historie med fÄ ord. Der er nogle ord der er gode at lÊre af og at styre efter!

SALMER:
Denne er dagen, som Herren har gjort
Jeg ser dit kunstvĂŠrk, store Gud
Op, alle folk pÄ denne jord
TĂŠnk, at livet koster livet!
Som korn fra mange marker
Alt stÄr i Guds faderhÄnd