M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


Guds Rige er mangfoldigt
Prædiken til Søndag seksagesima
19. februar 2004

Mark 4,26—32
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:
Jesus sagde: ¬"Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.¬"
Og han sagde: ¬"Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.¬"

Jesus fortalte mange lignelser, nogle sm√• letfattelige historier. Vi har to af dem i dag: lignelsen om s√¶dekornet der vokser af sig selv, og lignelsen om det lille sennepsfr√ł der bliver til et stort tr√¶. I Markusevangeliet lige efter disse to lignelser st√•r der: ‚ÄĚMed mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, s√•dan som de nu kunne fatte det‚ÄĚ. Ordet, det er Guds ord, ordet om Gud og Guds Rige.
Det er alts√• det Jesus vil fort√¶lle dem: hvad Guds Rige er for en st√łrrelse. Derfor begynder lignelserne ogs√• med ordene: Med Guds Rige er det ligesom med en mand ‚Ķ, og den anden: Hvad skal vi sammenligne Guds Rige med?
Man kan undre sig over at det skulle v√¶re n√łdvendigt med s√• mange ord og lignelser. Kunne Jesus dog ikke √©n gang for alle tydeligt forklare hvordan Guds Rige ser ud? Hvis vi ellers vil vide noget, s√• plejer vi at kunne f√• en nogenlunde udt√łmmende forklaring. Hvis f.eks. en udl√¶nding sp√łrger hvad Danmarks rige er for en st√łrrelse, s√• kan vi jo ret let forklare det: Danmarks rige er et lille konged√łmme med en dronning, det ligger nord for Tyskland, ca. 45.000 km¬≤, s√• og s√• mange indbyggere, de og de erhverv, sundhedsv√¶sen, skolev√¶sen, √łkonomi og kultur. Man kan ret hurtigt f√• de vigtigste facts n√•r man sp√łrger om et rige eller et land. Men hvorfor skal det s√• v√¶re s√• indviklet at forklare hvad Guds Rige er?
Som pr√¶st f√•r jeg nogle gange bes√łg af 2—3 skoleelever fra 8. eller 9. klasse. Det er n√•r de har emneuge, og s√• har de valgt et emne som de skal l√¶gge frem for hele klassen, og nogle v√¶lger s√• emnet Gud eller tro eller kirke. De elever der kommer til mig, interviewer mig s√• om kirke og kristendom, det emne de har valgt. Og hjemmefra har de forberedt sig, de har lavet 10—15 sp√łrgsm√•l, og de forklarer mig at de m√• bruge 15 minutter over for klassen, men at de har et b√•nd p√• maskinen som er lidt l√¶ngere, men de vil gerne have nogle korte, klare svar — og s√• t√¶nder de for b√•ndoptageren.
Et sp√łrgsm√•l der kommer n√¶sten hver gang er: tror du/kirken p√• at der er et helvede? For at forst√• sp√łrgsm√•let m√• de lige forklare mig hvad de t√¶nker p√•, og s√• siger de som regel: joe, et sted hvor der er evig ild og dj√¶vle der plager mennesker der ikke har levet ordentligt. S√• m√• jeg jo igen sp√łrge: hvor skulle det v√¶re?, og s√• er der altid en der siger: nede i jorden vel. S√• snakker jeg lidt fornuftigt med dem om de selv tror at man noget sted i verden kan grave et dybt hul hvor man s√• ville st√łde p√• det sted. Og de er jo kloge nok, s√• vi finder hurtigt ud af at det ligger ikke nede i jorden. Og p√• samme m√•de: det ligger heller ikke oppe i luften, for de fleste har v√¶ret med deres for√¶ldre oppe at flyve p√• ferie til Spanien eller Thailand, og oppe over skyerne har de heller ikke set s√•dan et sted. S√• f√•r vi en lang snak om hvem det er der siger noget om helvede, f.eks. nogle der har levet i en fangelejr n√¶sten uden mad, de der har siddet i et torturf√¶ngsel i flere √•r, de udtrykker meget pr√¶cist: det var et helvede. Eller hvis et menneske har haft en langvarig og dyb depression, s√• kan de ogs√• finde p√• at sige: det var et helvede i det √•r det stod p√•.
Disse elever f√•r alts√• ikke en kort beskrivelse af hvor helvede ligger, st√łrrelse, indbyggertal (eller hvad man nu skal kalde beboerne) osv. Men de f√•r til geng√¶ld en dybere forst√•else af hvad vi mener n√•r vi siger helvede. Og jeg kan se og h√łre p√• dem at de er mere glade for s√•dan en samtale end hvis jeg blot havde bekr√¶ftet deres fordom om at en pr√¶st nok er en lidt naiv gammeldags halvtosset person med nogle middelalderligere forestillinger inde i hovedet.
Vi n√•r ikke ret tit at besvare mange af deres sp√łrgsm√•l, men s√•dan er det med alle de sp√łrgsm√•l der drejer sig om liv og d√łd, om godt og ondt, om etik og k√¶rlighed og retf√¶rdighed, alts√• alle de dybe og vigtige sp√łrgsm√•l, de tager tid, fordi der er s√• mange ting der skal siges og s√• mange misforst√•elser der skal ryddes af vejen.
Mennesker har selvf√łlgelig ogs√• spurgt Jesus: hvad er det for et Gudsrige eller Himmerige, du snakker om, fort√¶l lige hvordan det ser ud, hvor ligger det, hvor stort er det, hvem bor der, hvad lever de af, er de gift, er der ogs√• b√łrn der, hvad tjener de osv. osv.?
Og s√• er det Jesus fort√¶ller dem forskellige lignelser om Gudsriget. I dag er det alts√• to historier der siger at i Gudsriget er der en livskraft som ikke skyldes menneskelig aktivitet. Vi er som mennesker s√• vant til at vi skal g√łre noget, vi skal arbejde, vi skal g√łre en indsats, vi skal have kontrol over vort liv og en plan og et budget osv. Og s√• siger Jesus: ja ja, det er lige som med en mand der har s√•et korn. N√•r han har gjort det, s√• m√• han vente, sove og st√• op og passe hvad han ellers skal, for han kan ikke f√• kornet til at vokse. Det er ikke i hans magt. Og p√• samme m√•de med et lile fr√ł til et sennepstr√¶, det vokser ogs√• helt af sig selv, men det st√•r ikke i vores magt at f√• det til at vokse, og det bliver helt galt hvis vi somme tider g√•r hen og rykker lidt i det for at f√• det til at vokse hurtigere.
Jesus vil alts√• sige at n√•r vi taler om Gudsriget, s√• har det noget med liv og v√¶kst at g√łre, en helt automatisk v√¶kst som vi ikke r√•der over. Og vi kan selv t√¶nke videre, for vi er selv levende beviser p√• at der er et liv og en v√¶kst som vi er underlagt hvert eneste sekund i vort liv. Vi t√¶nker ikke meget over det til daglig, men det er dog et vidunder at vi ikke hver morgen skal til at starte vort hjerte op, f√• gang i kredsl√łbet, sammens√¶tte en passende m√¶ngde mavesyre osv. Vi v√•gner om morgenen og st√•r ud af sengen, og vi fungerer. Vi har en computer som styrer hver enkelt lille og fin mekanisme.
Jesus har s√• mange lignelser om Gudsriget fordi det er en st√łrrelse der ikke henter sine normer i den begr√¶nsede verden og det begr√¶nsede perspektiv vi lever i. Vi kender fra os selv n√•r vi skal forklare sm√• b√łrn og for den sags skyld st√łrre b√łrn noget om de dybe ting i livet, s√• bruger vi ogs√• lignelser. Vi kan ikke give et to—sekunders—svar som man skal kunne i tv. Hvis en lille pige sp√łrger: mor hvad er k√¶rlighed? ‚Ä" s√• bruger man ogs√• lignelser: Jo se, du holder meget af din mormor og vil gerne bes√łge hende og snakke med hende og give hende en gave og f√• en gave af hende, det er k√¶rlighed. Eller n√•r du sidder med din kanin og a‚Äôer den og s√łrger for at den har det godt og f√•r mad og vand, det er k√¶rlighed. Eller n√•r du ser to mennesker der kysser hinanden og holder hinanden i h√•nden, det er k√¶rlighed. Der skal mange lignelser til for at vi kan forklare hvad k√¶rlighed er. Og grunden er igen at k√¶rlighed er noget der har med Guds Rige at g√łre, noget vi ikke selv har konstrueret eller kan styre og beregne.
De her lignelser siger selvf√łlgelig ikke at vi s√• bare kan l√¶ne os tilbage i stolen foran fjernsynet og ikke foretage os noget, for det hele sker jo nok automatisk. Jeg synes lige vi kan l√¶gge m√¶rke til at der alts√• er en bonde der s√•r, og f√łr han g√łr det, har han pl√łjet og renset og tromlet marken, og han s√łrger ogs√• for at luge ukrudt v√¶k eller spr√łjte marken for skadelige insekter. Ligeledes med k√¶rligheden, den best√•r ikke i passivitet, men — som vi lige har h√łrt i de sm√• lignelser for den lille pige — i bes√łg og omsorg og n√¶rv√¶r og opm√¶rksomhed og udvekslinger af k√¶rtegn.
Hver gang vi h√łrer en ny lignelse om Guds Rige, f√•r vi st√łrre indsigt i hvad det er for en st√łrrelse. Der er nogle mennesker som ikke kan n√łjes med de hurtige og overfladiske svar der leveres s√• mange andre steder i vort samfund, men som har behov for at besk√¶ftige sig med livets store og dybe mysterier p√• en mere alvorlig og livsbekr√¶ftende m√•de. De vil virkelig kunne hente megen gl√¶de og indsigt i Jesu lignelser.

SALMER:
Stiftet Guds S√łn har p√• jorden et √•ndeligt rige
Herrens r√łst var over vandet
Trods trængselens smerte
Guds rige lignes ved et fr√ł
Som korn fra mange marker
Guds ord det er vort arvegods