M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


Teori og praksis
Prædiken til Skærtorsdag
28. marts 2002

Joh 13,1—15
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid — Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud — så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: Â"Herre, vasker du mine fødder?Â" Jesus svarede ham: Â"Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.Â" Peter sagde: Â"Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.Â" Jesus svarede: Â"Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.Â" Simon Peter sagde til ham: Â"Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!Â" Jesus sagde til ham: Â"Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.Â" Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.
Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: Â"Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.Â"

I den sidste tid har der i radio, tv og aviser vÊret en del palaver om at danskerne ikke rigtig kan gÞre rede for hvad pÄsken egentlig drejer sig om. Julen kan man lige holde styr pÄ, med pÄsken kniber det, og med pinsen er det helt galt. SÄ vi mÄ hellere lige for en sikkerheds skyld forvisse hinanden om at vi er med.
Denne uge kaldes ’den stille uge’, ugen fĂžr pĂ„ske, er vi er sĂ„ i dag nĂ„et frem til SkĂŠrtorsdag. I morgen er det Langfredag, korsfĂŠstelsesdagen, og sĂžndag er det opstandelsesdagen, PĂ„skedag. I den jĂždiske tradition er torsdag aften den aften hvor man spiser pĂ„skelam og mindes udfrielsen fra fangenskabet i Egypten.
Jesus og hans venner fejrede lige som alle jÞder ogsÄ denne begivenhed med et mÄltid, og de gjorde som man plejede: spiste det flade usyrede pÄskebrÞd, mazzot, og drak nogle bÊgre vin i den foreskrevne rÊkkefÞlge.
Men ... ved dette mĂ„ltid som jo skulle blive Jesu sidste mĂ„ltid sammen med disciplene inden han dagen efter blev korsfĂŠstet, ved dette sidste mĂ„ltid var der mere end der plejede at vĂŠre ved et jĂždisk pĂ„skemĂ„ltid. Der var det sĂŠrlige at Jesus om brĂždet og vinen sagde: ‘mit legeme’ og ‘mit blod’. Denne nydannelse ved pĂ„skemĂ„ltidet er det jo som den kristne kirke har fortsat lige siden som nadveren, fĂŠllesmĂ„ltidet ved den kristne gudstjeneste.
Men der skete en ting mere som var ud over det sĂŠdvanlige, noget hĂžjst mĂŠrkvĂŠrdigt som ikke hĂžrte med til pĂ„skeritualet. Mens de lĂ„ til bords og spiste, rejste Jesus sig op og lagde sin kjortel, tog et hĂ„ndklĂŠde og bandt om sig og gik derpĂ„ rundt og vaskede de spisendes fĂždder efter tur. Vi mĂ„ huske at den sal de holdt deres pĂ„skemĂ„ltid i, havde de lĂ„nt. Havde de vĂŠret i et ordentlig, fint hjem, sĂ„ ville de ved ankomsten have fĂ„et vasket deres fĂždder af en slave. PalĂŠstina er et stĂžvet og stenet land, det er derfor vi i hver eneste tv—avis i denne tid ser palĂŠstinensiske drenge kaste med sten, og nĂ„r man gĂ„r rundt i sandaler bliver man stĂžvet og snavset om fĂždderne. Derfor hĂžrte det med til velkomsten i ethvert ordentligt hus at man fik vasket fĂždder. Og det var kun slaver man satte til den slags lavt arbejde.
NĂ„r Jesus gav sig til at vaske deres fĂždder, har de undret sig, og det har virket stĂŠrkt pĂ„ dem. Der stĂ„r ikke noget om hvordan de reagerede, men da Jesus kommer til Peter, sĂ„ kommer der en reaktion. Peter mĂ„ have prĂžvet at vĂŠre gĂŠst i et fint hjem og oplevet dette at blive budt velkommen og fĂ„ vasket fĂždderne af en slave. SĂ„ Peter genkender situationen og protesterer. Han kunne lige sĂ„ godt have sagt: Skal du vĂŠre slave for mig? Men Jesus svarer: Du forstĂ„r det mĂ„ske ikke lige nu, men senere skal du forstĂ„ den dybere mening med det jeg gĂžr. Peter vil ikke gĂ„ ind pĂ„ denne tanke, sĂ„ han siger: Aldrig i livet skal du vaske fĂždder pĂ„ mig. Jesus mĂ„ sĂ„ presse ham eller snarere true ham: Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke mere med mig at gĂžre. Peter forstĂ„r sĂ„ at Jesus har en dybere mening, Peter har nok tĂŠnkt: det er noget med at han i overfĂžrt betydning vil vaske mine synder af mig, altsĂ„ vaske mig helt ren. Og sĂ„ siger Peter: SĂ„ ikke kun fĂždderne, men ogsĂ„ hĂŠnderne og hovedet. PĂ„ den mĂ„de kan Peter fĂ„ det hele til at hĂŠnge sammen: sĂ„ har det ikke noget at gĂžre med at Jesus skulle vĂŠre slave for ham, vĂŠre hans tjener, men sĂ„ er det en symbolsk handling som Jesus vil sige noget dybere med. Det er herligt at vi har alle Peters bemĂŠrkninger i evangelierne, han er en slags ’Dumme—Peter’, som stedfortrĂŠdende kan sige alt det vi selv kunne have lyst til at sige. Men Jesus afviser denne tolkning: Den der har taget bad, behĂžver kun at fĂ„ vasket fĂždderne. Jesus kunne med andre ord have sagt: Det er lige prĂŠcis som du fĂžrst tĂŠnkte, det er sĂ„dan dette her skal forstĂ„s, lige ud ad landevejen: jeg er tjeneren, den der er kommet for at tjene, deri bestĂ„r hele mit liv.
To gange samme aften viser Jesus dem i praksis hvad det hele gÄr ud pÄ. Og det kunne enhver forstÄ. Han kunne ogsÄ have givet sig til at forklare det teoretisk med en prÊdiken, noget om hvordan man skal leve, men han valgte den klareste og bedste mÄde: nemlig ved at gÞre det i praksis. Og dagen efter, Langfredag, altsÄ i morgen!, blev det ogsÄ i praksis víst sÄ eftertrykkeligt at ingen siden har kunnet komme uden om det: Jesus gav sit liv.
De to enkle handlinger som Jesus gjorde SkÊrtorsdag aften, viser i en nÞddeskal hvad hele evangeliet siger med mange ord. Hvis man ikke skulle vide andet om hele Jesu liv og gerning end disse to handlinger, sÄ ville man dog have fat i det vÊsentlige.
Der er nemlig dét at man kan bruge en mÊngde ord og forklaringer for at vise mennesker, hvad evangeliet er og hvem de er og hvordan de skal leve. Men ord er billige, teorier er lette at skifte ud, og man bliver sÄ let snydt af ord. TÊnk bare pÄ hvad vi i tidens lÞb har hÞrt af ord og forklaringer og lÞfter og garantier.
Men skulle man forklare for en ikke—kristen hvad den kristne tro og det kristne hĂ„b gĂ„r ud pĂ„, eller mĂ„ske for et barn, sĂ„ tror jeg det mest trovĂŠrdige ville vĂŠre at begynde med praksis, for praksis, handlinger, taler deres eget tydelige sprog.
I kirken har vi ogsÄ nogle handlinger som mere end mange ord fortÊller om det vÊsentlige: dÄben og nadveren, de to handlinger vi benÊvner som sakramenter. I dÄben siges det i praksis at selv helt smÄ mennesker der endnu ikke kan ret meget eller kan forstÄ ret meget, hÞrer til i Guds fÊllesskab. Og sÄ kan vi jo selv tÊnke videre at hvis smÄ bÞrn stÄr i fÞrste rÊkke i Guds Rige, sÄ er der ogsÄ plads til andre der vil ligne dem, de voksne. Og i nadveren siges det i praksis, ved et mÄltid med brÞd og vin, at vi hÞrer til i det samme fÊllesskab, det samme legeme og blod som Jesus selv.
Jesus har selv sagt at vi skal dĂžbe, og han har selv SkĂŠrtorsdag aften lĂŠrt sine disciple hvori livsfĂŠllesskabet med ham bestĂ„r. Vi kunne egentlig godt have et tredie sakramente: fodvaskningen. Jesus siger selv: “Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gĂžre, ligesom jeg har gjort mod jer”. I den romersk—katolske kirke har de bevaret denne skik: SkĂŠrtorsdag aften hvor biskoppen vasker fĂždderne pĂ„ 12 mĂŠnd der sidder oppe i koret. Det er en meget gribende ceremoni, og dog kan man ikke lade vĂŠre at tĂŠnke pĂ„ at de 12 udvalgte sikkert har gjort noget ekstra ud af at tage fodbad inden de skulle til messe. MĂ„ske er det godt at vi ikke har taget denne klare og stĂŠrke handling ind i vores kirke. For jeg tror vi lige sĂ„ let som Peter ville prĂžve at forstĂ„ den i overfĂžrt betydning, at lĂŠgge noget symbolsk ind i handlingen, og isĂŠr for os som ikke kender denne fodvaskning fra dagligdagen. NĂ„r vi kommer pĂ„ besĂžg, sĂ„ er der ingen slave der vasker vore fĂždder, vi bliver hĂžjst bedt om at tĂžrre fĂždderne af pĂ„ mĂ„tten, eller nogle steder, f.eks. i muslimske hjem, at tage skoene af sĂ„ man ikke griser gulvet til.
Denne handling som Jesus anviser, hĂžrer mest til uden for kirkerummet, ude i dagligdagen. Det er her der er brug for mennesker der vil pĂ„tage sig det nederste job, helt nede pĂ„ gulvplan, pĂ„ grĂŠsrods—niveau. Og jeg synes lige vi skal lĂŠgge mĂŠrke til at det eksempel Jesus gav viser, at jo mere man er herre eller mester, altsĂ„: jo hĂžjere man er placeret i forhold til de andre, des stĂžrre er opfordringen, kaldet, til at vĂŠre tjener.
Man kommer til at se pÄ verden og pÄ livet med helt nye Þjne nÄr man er i nÊrheden af Jesus. Som Peter. I dÄben bliver selv smÄ bÞrn der ellers ikke tÊller meget, sat frem i fÞrste rÊkke; i nadveren holder vi et festmÄltid med nogle ganske smÄ midler, lidt brÞd og lidt vin; og i spÞrgsmÄlet om hvem der tjener hvem i dette liv, bliver der ogsÄ vendt op og ned pÄ den normale rangforordning og det normale socialklassesystem i samfundet.
Og det fortsÊtter, i morgen, Langfredag, hÞrer vi om Jesu korsfÊstelse og dÞd. Men ogsÄ dette bliver der vendt op og ned pÄ: PÄskemorgen kan vi glÊde os til at se med nye Þjne endog pÄ dét vi synes er sikrest og mest uafvendeligt i denne verden og dette liv: dÞden. PÄskemorgen skal vi fejre Jesu opstandelse. Hvad skal det dog ikke ende med hvis det fortsÊtter pÄ denne mÄde? Der er hÄb i Jesu handlinger, der er hÄb i den kristne praksis!

SALMER:
O kristelighed!
Dit minde skal, o Jesus, stÄ
HelligÄnden trindt pÄ jord
Zion, pris din saliggĂžrer
Som korn fra mange marker
Vor frelser gÄr til kors og grav