M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


Det drejer sig om frelse
Prædiken til 3. søndag efter påske
7. maj 2006

Joh 14,1—11
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus sagde: Â"Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.Â" Thomas sagde til ham: Â"Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?Â" Jesus sagde til ham: Â"Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.Â"
Filip sagde til ham: Â"Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.Â" Jesus sagde til ham: Â"Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.Â"

Ved enhver hĂžjmesse hĂžrer vi tre lĂŠsninger fra Biblen: en lĂŠsning fra Det gamle Testamente, en lĂŠsning fra Apostlenes Gerninger eller fra et af brevene, og evangeliet til dagen.
Den centrale lĂŠsning er evangeliet, her har kirken fra meget gammel tid valgt nogle afsnit ud som pĂ„ forskellig mĂ„de belyser Jesus’ liv og hans forkyndelse af det gode budskab om Guds Rige i ord og gerninger. Det er jo dĂ©t ‘evangelium’ betyder: det gode budskab. Der er mange gode budskaber i verden, men dette gode budskab drejer sig om noget helt sĂŠrligt: Guds Rige.
For at fÄ hele historien med, har man sÄ fundet nogle tekststykker fra tiden fÞr Jesus, fra Det gamle Testamente, og tiden efter Jesus, fra aposteltiden. Disse tre lÊsninger tilsammen angiver sÞndagens sÊrlige karakter eller tema.
De tre lĂŠsninger til i dag giver os et svar pĂ„ spĂžrgsmĂ„let: Hvem er Gud? Det spĂžrgsmĂ„l har jo optaget mennesker i tusinder af Ă„r — ja, jeg tror ikke vi siger for meget hvis vi gĂŠtter pĂ„ at det spĂžrgsmĂ„l er lige sĂ„ gammelt som mennesket selv. SpĂžrgsmĂ„let om hvem Gud er, er nemlig tĂŠt forbundet med de andre store ting der er at undre sig over i dette forunderlige liv: hvem er jeg, hvorfor er jeg her, hvad er meningen med livet, hvad var der fĂžr, hvad kommer der efter, og ... hvad er der lige nu?
I menneskers liv er der ogsÄ andre basale spÞrgsmÄl som altid er blevet stillet: hvordan fÄr jeg noget at spise, hvordan finder jeg et sted at bo, hvordan skaffer jeg varme, hvordan finder jeg en kÊreste? Disse basale spÞrgsmÄl har mennesker jo fundet svar pÄ, ikke pÄ én gang, men i en lang udvikling. Til at begynde med skulle stenaldermennesker selv ud at finde bÊr og lave en stenÞkse for at kunne drÊbe et dyr at spise og for at kunne bygge en jordhytte at bo i. Men nu har vi fundet svaret pÄ disse basale problemer. MÄske kan svaret forbedres, vi kan stadig nyde godt af opfindelser som forbedrer vores livssituation, men i det store og hele tager vi disse spÞrgsmÄl roligt: mad kÞber man i supermarkedet, en bolig lejer eller kÞber man, varme kommer fra fjernvarmevÊrket, og en kÊreste finder man pÄ internettet. Vi behÞver ikke begynde forfra, vi kan som mennesker bygge videre pÄ de svar som er fundet.
Anderledes forholder det sig med grundspĂžrgsmĂ„let om hvem Gud er — og hvem jeg er, og hvad meningen med livet er. Man skulle ellers tro at nĂ„r nu mennesker altid har overvejet dette, sĂ„ mĂ„tte der da ogsĂ„ vĂŠre fundet et svar som kunne bruges overalt og af alle. PrĂžv at tĂŠnke over hvor mange kloge hoveder, videnskabsmĂŠnd og filosoffer, der har brugt deres hjerner pĂ„ at finde svar pĂ„ dette. Og der er stadig ikke fundet et svar som er gyldigt overalt og for alle. Det er egentlig underligt at man ikke i vor hĂžjt oplyste tidsalder med computere til rĂ„dighed der kan sammenfatte store mĂŠngder indsigt pĂ„ et Ăžjeblik, har fundet et svar som kan bruges over hele jorden og af alle mennesker. Og selv om vi mener, ja vĂ©d, ja tror, at vi har fundet svaret, sĂ„ er det jo ikke sĂ„ ligetil at formulere.
PrĂžv selv: hvis et lille barn spĂžrger dig: hvem er Gud?, hvad vil du sĂ„ svare? Jeg husker tydeligt det svar min lĂŠrerinde i fĂžrste klasse gav os da Ă©n i klassen spurgte “hvem er Gud?”. SĂ„ svarede hun: “Gud er Ă„nd”. Det gik jeg og spekulerede over og levede med lige til jeg blev voksen. Det var et flot svar, og det er helt rigtigt!, og frem for alt var det et svar som ikke lukkede af for en dybere indsigt senere. Men ... det var jo et svar hvor vi 1. klasse—bĂžrn, efter at have hĂžrt det, var lige vidt. Hvad ville du svare? Hvis jeg blev spurgt, sĂ„ kunne jeg godt finde pĂ„ at sige: Gud er kĂŠrlighed. Men, hvis sĂ„ barnet siger: jeg har lige mistet min far ved en trafikulykke, sĂ„ ville mit svar jo krĂŠve en uddybende forklaring. Hvad skulle vi egentlig svare et barn pĂ„ dette helt basale, grundmenneskelige spĂžrgsmĂ„l?
MĂ„ske er det godt at konsultere Biblen, de tre lĂŠsninger vi har hĂžrt i dag. I den fĂžrste lĂŠsning hĂžrer vi at Gud Ă„benbarer sig i naturen. Moses vogter fĂ„r, og sĂ„ ser han noget underligt, uforklar—ligt, en brĂŠndende tornebusk hvor busken ikke brĂŠnder op. Her taler Gud til ham. Og Moses skjuler sit ansigt, for han turde ikke se Gud. Jeg tror ikke det var fordi Moses var en skrĂŠmt natur, det er der ikke noget der tyder pĂ„ i hans senere liv som den der dristigt fĂžrte Guds folk gennem Ăžrkenen, men fordi Moses vidste at det hĂžjeste, videste, dybeste, inderste i livet ikke kan beskues som en anden genstand her i verden. Verdens skaber, livets opretholder, vor tilvĂŠrelses dybeste mysterium kan ikke reduceres til en stĂžrrelse som vi blot lige kan overskue ved et Ăžjekast. Det nĂŠste vi lĂŠrer er at Gud der taler er Ă©n der hĂžrer klageskrig og har medfĂžlelse, med—lidenhed, som lider med sit folk. Og sĂ„ hĂžrer vi Gud selv sige sit navn: “Jeg er den, jeg er” — jeg er. Gud siger altsĂ„: Jeg er eksistensen, jeg er livet, jeg lever. Livgiveren, livsindehaveren, livs—oprindelsen — dĂ©t er Guds navn.
Uden denne forhistorie kan det vĂŠre svĂŠrt at forstĂ„ evangeliet, men nĂ„r vi nu har hĂžrt den, er det let at forstĂ„ Jesus nĂ„r han siger til Thomas: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I ogsĂ„ kende min Fader”. Her har vi det igen, dette jeg er. Johannes—evangeliet har mange af disse udtryk med jeg er, altsĂ„ det gammeltestamentlige gudsnavn. Jesus siger: jeg er livets brĂžd, verdens lys, den gode hyrde, opstandelsen og livet, det sande vintrĂŠ, og altsĂ„ i dag: jeg er vejen og sandheden og livet. Jesus stĂ„r og taler med Thomas og siger direkte til ham: jeg er lige her, foran dig, har du set mig, har du set Gud.
Og i Apostlenes Gerninger hĂžrer vi at disciplene Peter og Johannes har helbredt en lam mand, og da de bliver udspurgt om med hvilken magt og i hvis navn de har gjort det, sĂ„ siger de: det er i Jesu Kristi navn at vi har kunnet foretage denne helbredelse, denne skabergerning, denne livsgerning. Og sĂ„ tilfĂžjer Peter: “Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”.
SĂ„dan er det, der er ikke frelse i nogen anden, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen (altsĂ„ i dette liv!), som vi kan blive frelst ved. Det er dette budskab, det evangelium, vi er sendt med, lige som Moses blev sendt af sted, og lige som apostlene blev sendt af sted. Der er ikke noget andet navn end dette ’jeg er’, livet selv som vi kan blive frelst ved. Det er i historiens lĂžb ofte blevet misbrugt, mĂ„ vi indrĂžmme, sĂ„ brĂŠndende missionĂŠrer har forstĂ„et dette udsagn pĂ„ en triumfalistisk mĂ„de: her kommer vi med sandheden, vores sandhed. Og sĂ„ er evangeliet blevet opfattet som en imperialistisk indtrĂŠngen. Jeg synes det er vigtigt at hĂžre hvad Peter siger: “der er ikke frelse i nogen anden” — “der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”.
Jeg synes vi kristne skal sige det lige ud, klart og umisforstĂ„eligt, at der er ikke frelse i noget andet navn, men samtidig i en ydmyg erkendelse af at mange mennesker i denne verden slet ikke sĂžger frelse. Vi skal aldrig blive hoverende eller imperialistiske i den kristne mission sĂ„ vi begynder at ’konkurrere’ eller ’sammenligne’ og bedĂžmme hvem der er bedst eller finest. Det er slet ikke dĂ©t det drejer sig om. DĂ©t det drejer sig om, er frelse — og derfor kan vi ogsĂ„ roligt bruge disse ord over for f.eks. vore muslimske brĂždre og sĂžstre under himlen. Mig bekendt har de aldrig pĂ„stĂ„et at profeten Muhammad (hans navn vĂŠre priset — fred vĂŠre med ham) er deres frelser, og at der skulle vĂŠre frelse i ham. Muhammad er profet. Og mig bekendt har de forskellige nyreligiĂžse bevĂŠgelser heller ikke slĂ„et sig op pĂ„ at der skulle vĂŠre frelse i deres budskab. Der er mange religiĂžse bevĂŠgelser som tilbyder stĂžtte, vejledning, indsigt, magt, mental styrke, healing, et sundere liv, Ă„ndelig overlegenhed og beherskelse af andre, men jeg har vist til gode at hĂžre at der skulle vĂŠre netop frelse i Sun Myung Moon eller Ron Hubbard eller Sai Baba eller hvad de nu hedder, alle disse navne som tilbydes mennesker under himlen.
Man skal altsĂ„ hĂžre hvad der siges, men man skal ogsĂ„ vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ hvad der ikke siges. Vi kristne siger ikke at man ikke kan hente indsigt og visdom og styrke og opbygning og sundhed og sammenhĂŠng og mening andre steder, men vi repeterer nĂžgternt og umisforstĂ„eligt at der ikke er frelse i nogen anden end Jesus Kristus, denne synlige, hĂžrbare, mĂŠrkbare jeg er. Vi kan og skal ogsĂ„ sige det til alle dem der tilbyder helbredende og magiske sten, underfulde kobberplader, tarot—lĂŠsninger, auralĂŠsning og irisanalyser, horoskoper, grafologiske analyser, gestaltterapi, yoga, zoneterapi, ginseng—rĂždder og faste—kure. Der er sĂ„ mange tilbud under himlen, der er sĂ„ mange kendte og ukendte krĂŠfter, der er varer og udbud og tilbud pĂ„ det verdensomspĂŠndende internet, alt sammen udtryk for den menneskelige nysgerrighed, videbegĂŠrlighed, sĂžgen efter sammenhĂŠng og mening. Det er herligt, flot, spĂŠndende, undertiden skrĂŠmmende, mangfoldigt som livet selv.
Hvis kirken med tiden skulle blive reduceret til en niche, en lille specialafdeling pÄ det store verdensmarked, sÄ gÞr det heller ikke noget, vi vil stadig sige det samme klart og nÞgternt: der er ikke frelse i noget andet navn end Jesus Kristus, jeg er. Der er mange veje der fÞrer til Rom, men der er kun én vej der fÞrer til sandheden og livet: Jesus Kristus, verdens frelser.

SALMER:
Du, som gÄr ud fra den levende Gud
Jesus! Frelser og Befrier
Nu bede vi den HelligÄnd
Herre, du vandrer forsoningens vej
Som korn fra mange marker
Alt, hvad som fuglevinger fik (v.4—5)