M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


Penge er ikke alt
Prædiken til 6. søndag efter trinitatis
19. juli 1998

Matt 19,16—26
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: ¬"Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?¬" Han svarede ham: ¬"Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!¬" Han spurgte: ¬"Hvilke?¬" Jesus svarede: ¬" 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.' ¬" Den unge mand sagde: ¬"Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?¬" Jesus sagde til ham: ¬"Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!¬" Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
Og Jesus sagde til sine disciple: ¬"Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.¬" Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: ¬"Hvem kan så blive frelst?¬" Jesus så på dem og svarede: ¬"For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.¬"

Den unge mand der kommer hen til Jesus og sp√łrger, virker som et fint menneske. En ordentlig, ansvarlig person. Jeg tror de fleste danskere ville misunde ham, jeg ville. T√¶nk sig at kunne sige med st√łrste selvf√łlgelighed at man har overholdt de ti bud, og dern√¶st sp√łrge: Hvad mangler jeg s√•? Han er kommet langt, han har da virkelig drevet det til noget med sit liv.
Det er selvf√łlgelig ogs√• derfor at han kan sp√łrge s√• dybt og fornuftigt, som han g√łr: ‚ÄúMester, hvad godt skal jeg g√łre for at f√• evigt liv?‚ÄĚ. Der er lige en ting vi allerf√łrst m√• have p√• plads: han sp√łrger efter ‚Äėevigt liv‚Äô. Han sp√łrger ikke om flere liv — denne meget udbredte, moderne id√© med, at jeg efter d√łden skulle begynde forfra igen med et nyt, andet liv, og et tredje og et fjerde osv. Alts√• tanken om reinkarnation, om genf√łdsel. Det er jo ogs√• en underlig krise—teori som har sneget sig ind i vort samfund, fordi der er s√• f√• der sp√łrger som den unge mand om hvad man skal g√łre for at f√• evigt liv.
Jeg tror ikke det er noget tilf√¶lde, at det er en meget velhavende ung mand der sp√łrger Jesus om det evige liv. S√• langt sp√łrger fattige mennesker ikke, alts√• rigtig fattige. Der findes nemlig ogs√• andre fattige, nogle der har valgt det frivilligt, men det er en anden historie, de har fattet Jesu svar. Men rigtig fattige mennesker, nogle der er ramt af jordsk√¶lv eller oversv√łmmelse eller sult, og alt dette er virkelighed i dag!, det kan vi se i tv—avisen fra Tyrkiet, Kina eller Afrika. Disse rigtig fattige og n√łdlidende mennesker sp√łrger ikke efter noget s√• fint som evigt liv, de sp√łrger bare efter liv, efter at overleve, i dag og i morgen. S√•dan har mennesker altid gjort, spurgt efter liv, alts√• efter at overleve. J√¶gere og stenaldermennesker for 7—8.000 √•r siden har spurgt efter liv, og vore tidligere generationer har gjort det samme, sp√łrg blot nogle gamle mennesker som har oplevet krisen i 1930‚Äôernes Danmark.
Efterh√•nden har vi jo i dette land oplevet at vi f√•r livet hver dag. Vi har heldigvis ikke jordsk√¶lv og oversv√łmmelser og sult hvor vi m√• st√• og kigge op mod himlen for at h√•be p√• at et n√łdhj√¶lpsfly skal kaste en container ud. Vi har liv, og i sammenligning med andre i denne verden er vi meget velhavende. Og selv om — eller m√•ske snarere: netop fordi vi har klaret livet, mad og bolig og gode sociale forhold — s√• oplever vi at der er en m√¶ngde √łnsker der ligger dybt i os, et savn, en l√¶ngsel efter at blive nye, at leve p√• en ny og st√łrre og mere omfattende m√•de, at erfare nye forbindelser mellem mennesker og dyr og naturen. Disse dybe √łnsker og l√¶ngsler finder i vort forbrugersamfund udtryk f.eks. i √łget milj√ł—bevidsthed og opm√¶rksomhed om √łkologiske madvarer, forureningsbek√¶mpelse, bedre dyrevelf√¶rd osv. osv. Men jeg tror dog at vi ogs√• personligt b√¶rer p√• nogle l√¶ngsler som vel kort kan udtrykkes med den unge mands √łnske om evigt liv.
Det er nogle underlige mekanismer der er i livet. Hvis man lider af sult, s√•dan rigtigt s√• man er ved at d√ł, s√• er livet tilstr√¶kkeligt. Vand og br√łd og korn er l√łsningen. Hvis man sidder f√¶ngslet i et fangehul et sted i verden, s√• er livet tilstr√¶kkeligt. Friheden, dette at kunne g√• hvorhen man vil, er l√łsningen. Men lige s√• snart man har det hele, n√•r man har livet og mere til, alts√• n√•r man er rig, s√• melder problemerne sig.
Jeg tror vi er mere ude at sv√łmme end vi forestiller os. Der er blevet s√• lidt plads til disse √łnsker om gr√¶nseoverskridelse, gr√¶nsespr√¶ngning, l√¶ngslen efter det liv som n√¶sten kun kan udtrykkes i billeder, f.eks. med √...benbaringsbogens ord om at Guds bolig er hos menneskene, og at hver t√•re er t√łrret bort, der er ingen smerte mere, ingen skrig, ingen pine, ingen d√łd. I stedet for denne dybe l√¶ngsel — som vi i sj√¶ldne, stille stunder bliver mindet om, hvis vi f.eks. oplever en situation hvor vort liv er truet, ved sygdom eller et barns ulykke el. lign., denne dybe l√¶ngsel som finder udtryk i b√łnner og salmer og sakramenter — s√• opl√¶res vi langsomt, men p√•tr√¶ngende til at leve s√• vi sl√•r os til t√•ls med rigdommen. Pengene, √łkonomien, rigdommen er blevet den m√•lestok som alt i vort samfund udm√•les efter; hvis denne pr√¶diken var holdt inde p√• B√łrsen, s√• ville alle sikkert sige: ja, hvad ellers? Et par gode danske fodboldspillere har for nylig meddelt at de st√•r af landsholdet, fordi de vil have mere tid til familie og andet, og det har skabt et r√łre og et ramaskrig, og mange mange mennesker i dette land mener at de m√• v√¶re lettere sindsforstyrrede.
Den eneste m√•de at leve med rigdommen er nemlig ved at blive rigere. Vi kan ganske vist ikke alle realisere det s√•dan direkte, men s√• kan vi da leve med i denne dr√łm om rigdommens v√¶kst, kapitalens himmelflugt. Den eneste m√•de at leve med rigdommen p√• er ved at √łge rigdommen, det er en skrue uden ende. Og selv om det ikke lige er den almindelige danskers situation, s√• fanges vi alle af modellen som pr√¶ger vores tankegang og vores indstilling. Mennesker i dette land spiller som gale, tips og lotto og skrab og lykkehjul og banko og bingo, og hvorfor? Fordi pengene er m√•lestokken, dr√łmmen om gevinsten, om rigdommen, er blevet det normale, det selvf√łlgelige.
Den unge mand i evangeliet var dog ikke viklet mere ind i sin rigdom end at han havde tanke nok i livet til at sp√łrge efter noget mere. Men jeg tror vi m√• k√¶mpe meget h√•rdt for i det mindste ikke at blive afsk√•ret fra forbindelsen med det evige liv. ‚ÄôIkke at blive afsk√•ret‚Äô — det er allerede en stor opgave for os i vort liv. Og at det er let at blive afsk√•ret fra denne dybere dimension i livet, det kan vi se af den m√•de vort samfund, vore omgivelser, vore venner, vore b√łrn lever p√•, og for lige ikke at forglemme det: vi selv. Enhver kan g√• sine egne personlige relationer efter i tankerne.
Vi har i menigheden, i kirken, en mulighed for ikke at blive afsk√•ret, en mulighed der ikke findes ret mange andre steder. I kirken kan vi gennem tekster og b√łnner og salmer og sakramenter udtrykke vore dr√łmme og l√¶ngsler i f√¶llesskab. Hvor kan man ellers det? Joe, vi kan dr√łmme hver for sig, vi kan l√¶nges hver for sig, men her kan vi i f√¶llesskab, offentligt og h√łjt bekende os til et liv der overskrider konsum—religionens m√•lestok. Selvf√łlgelig kan vi ogs√• andre steder, i interessegrupper, foreninger, organisationer og bev√¶gelser give udtryk for nogle m√•l og √łnsker, men jeg kender ingen andre steder hvor vi ellers kan formulere l√¶ngsler og dr√łmme der er s√• dybe og h√łje og radikale som n√•r vi siger Guds Rige eller det evige liv.
Karl Marx sagde engang at religion er folkets opium, alts√• en bed√łvende og sl√łvende p√•virkning som kunne f√• mennesker til at udholde en umenneskelig uretf√¶rdighed. Og det skal nok v√¶re rigtigt at religionen har v√¶ret brugt p√• den m√•de, inklusive i den kristne virkelighed. I dag synes jeg nok der er en st√łrre fare for at konsumsamfundets m√•l og midler er opium. Der er en omsiggribende narkotisk holdning til livet og evigheden, at det g√¶lder om at slippe s√• let og overfladisk og smertefrit som muligt igennem.
Hvis Jesu ord om efterf√łlgelse skal betyde noget for os i dag, s√• m√• det v√¶re, at vi i trofasthed og st√¶dighed holder h√•bet levende — om et dybt liv, et ansvarligt liv, et liv hvor vi i tro med vore handlinger viser at vi har livet af Guds n√•de.

SALMER:
Nu ringer alle klokker mod sky
Den nåde, som vor Gud har gjort
Kender du den livsens kilde
Tænk, at livet koster livet!
Som korn fra mange marker
Vintr√¶ og grene og frugt h√łrer sammen