M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


Der er mange nådegaver
Prædiken til 15. søndag efter trinitatis
23. september 1990

Luk 10,38—42
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: "Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig." Men Herren svarede hende: "Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende."

Evangelieberetningen om Martha og Maria har ofte været oppe i lyset de senere år, fordi den beskæftiger sig med kønsroller. Jesus brød med de fastlåste kønsroller, han talte med kvinder, han kunne anvende kvinder i sin mission, han tog kvinder alvorligt som mennesker, og det var noget helt nyt på hans tid. Vi er heldigvis nået længere, og i dag er vi godt på vej til en ligestilling af kvinder og mænd i vort samfund. Andre steder i verden er der lang vej igen.
Denne tekst om Martha og Maria har derfor for mange kvinder været et befrielsesbudskab som de kunne sætte noget håb til, når deres omverden ikke ville anerkende dem som ligeværdige mennesker. Jesus anerkendte at Maria kunne have sin plads som kvinde også andre steder end i et køkken og som opvarterske. Det var en nødvendig anerkendelse af kvinden Maria og af alle kvinder at deres plads ikke er fastlåst her i verden til at tage sig af de hjemlige, daglige, praktiske sysler, men at de også kan tage del i den verden som i tusindvis af år har været forbeholdt mændene.
Kirken har traditionelt fremhævet Maria på Marthas bekostning. Og det har også været sådan indtil nyeste tid at hvis man ville gøre sig gældende inden for kirken, så skulle man helst være en Maria—type. Der har været masser af Martha—typer, altså alle dem der har gjort det praktiske arbejde, vasket gulve, pudset vinduer og lavet mad og passet børnene. Uden alle disse Martha’er havde kirken ikke overlevet, men dette Martha—arbejde har ikke været værdsat efter fortjeneste.
Nu gælder det ikke bare kvinder. Maria— og Martha—typen findes også blandt mænd. For virkelig at betyde noget, har man i kirken skullet være en Maria—type, den åndeligt interesserede der beskæftigede sig med åndeligt arbejde, læste bøger og studerede. Og sådan har det også været i det øvrige samfund. Man kunne lave en regel der siger at jo mindre praktisk arbejde et menneske laver, jo højere løn får han eller hun for det.
Der har været en nedvurdering af håndens arbejde, mens åndsarbejde har været højt placeret. Dette mønster er ikke menneskelig værdigt, og det er heller ikke kirkeligt frugtbart. Beretningen om Martha og Maria kan ikke bruges til at fastholde dette system, for Jesus nedvurderede ikke Marthas arbejde, han bebrejdede hende blot at hun var stresset og unødig bekymret. Og Jesus sagde heller ikke at Marias holdning var bedre end Marthas, han fremhævede blot at heller ikke Maria som kvinde måtte fastlåses i en rolle, hvor hun og andre kvinder ikke kunne tage del i livets åndelige og intellektuelle sider. Jesus siger at Maria har valgt den gode del; jeg tror ikke det er en overfortolkning af teksten at konstatere, at han ikke siger at den er bedre, eller at det skulle være den bedste del — men den gode del, og den skal ikke tages fra hende.
Dette evangelium er et befrielsesbudskab både til Martha og Maria, og den er et befrielsesbudskab til alle Martha— og Maria—typer her i verden om at give plads for at livet ikke indsnævres for nogle mennesker. Beretningen siger noget om roller, ikke bare kønsroller hvor det drejer sig om kvinder og mænd og deres roller i forhold til hinanden, men roller i det hele taget. I en kirkelig sammenhæng har den måske også noget at sige os, for jeg synes der er et rolleproblem som trænger til at blive behandlet i kirken, det er præsterollen.
Problemet ligger i at vi efterhånden har lagt de fleste af kirkens forskellige roller over på én person. Paulus nævner så mange roller der skal varetages i kirken, han kalder dem tjenester eller nådegaver. Alle lemmerne i kirken, alle medlemmerne, har en rolle at spille, en tjeneste at udføre, hver sin nådegave, og alles tjeneste er nødvendig for at kirken kan være virksom i sin mission til mennesker. Paulus nævner de mange forskellige tjenester, én kan tale med visdom, én kan tale med kundskab, én har fået tro, én har fået helbredelsens nådegave, én kan gøre undere, én kan profetere, én kan bedømme ånderne, én kan tale i tunger, og en anden kan udlægge det. Der er nogen som har den nådegave at være lærer, en anden kan formane, en anden kan uddele økonomisk hjælp, en anden kan være formand. Og vi har da en rollefordeling i enhver menighed på den måde at menighedsrådets medlemmer deler arbejdet mellem sig. Men menighedsrådet er kun en lille del af menigheden, altså kirken på dette sted. Hele menigheden har nådegaver og tjenester, alle i menigheden har hver sit særpræg og sine særlige gaver som kunne bruges.
Når det ofte er sådan at arbejdet og opgaverne i kirken deles mellem de fastansatte professionelle, der får løn for deres tjeneste, og så resten af menigheden, så ligger en stor del af skylden nok deri at præsterollen er blevet for stor. Præsten har overtaget de fleste af tjenesterne, og det er klart at så mange nådegaver kan ét enkelt menneske ikke besidde. Af en præst forventer man at han/hun skal kunne prædike, være en god teolog, helst kunne synge og spille, være en god pædagog for konfirmanderne, være god til at have med børn at gøre, kunne forstå og tale med gamle mennesker, være god til at besøge syge osv. osv.
Dette er ikke en frugtbar forståelse af at kirken er et legeme med mange lemmer, med mange forskellige tjenester eller roller. Det er vigtigt at tænke igennem hvordan vi kunne fordele rollerne bedre. Det kan godt være at disse nye overvejelser vil bryde med traditionen og den tilvante fordeling, men blot fordi en form er gammel, er det jo ikke sikkert at den er god. At ændre de tilvante roller kræver noget af os alle. Jeg tror de fleste præster vil være glade for at blive aflastet for nogle af de roller der i tidens løb er lagt over på dem, men det vil så også kræve at alle andre i menigheden ikke stiller så store krav til præsterollen. Et besøg af en præst er ikke bedre end et besøg af en anden fra menigheden. En hjælpende hånd eller et trøstende ord behøver ikke være givet af en præst for at være til hjælp.
Vi må prøve at bruge alle de nådegaver der er til rådighed, ikke for vores egen skyld, men for at Gudsriget kan blive udbredt i langt større omfang end det sker nu. Martha—og—Maria—beretningen kan måske sætte os i gang med at nytænke rollefordelingen i verden og i kirken. Denne evangelieberetning viser os i hvert fald at der kan ændres noget ved vore tilvante roller.

SALMER:
Nu falmer skoven trindt om land
Enhver, som tror og bliver døbt
Nu bede vi den Helligånd
Guds kærlighed ej grænse ved
O glædelig dag (v.1)
Som aldrig så lang er nogen dag