M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


At se langsomt
Prædiken til 19. søndag efter trinitatis
22. oktober 2006

Joh 1,35—51
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: "Se, dér er Guds lam." De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: "Hvad vil I?" De svarede: "Rabbi, hvor bor du?" — Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: "Kom og se!" De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.
Først møder han sin bror Simon og siger til ham: "Vi har mødt Messias" — det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: "Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas" — det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: "Følg mig!" Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: "Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret." Nathanael spurgte: "Kan noget godt komme fra Nazaret?" Filip sagde til ham: "Kom og se!"
Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: "Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig." Nathanael spurgte ham: "Hvor kender du mig fra?" Jesus svarede ham: "Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet." Nathanael udbrød: "Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!" Jesus sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det." Og han sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen."

Vores verden ændrer sig hele tiden, der sker hele tiden noget nyt. Der kommer nye forretninger, nye bygninger, nye tøjmodeller, nyt legetøj osv. Et af de områder hvor der sker mest nyt, er billeder. Der kommer flere og flere billeder for øjnene af os. Ikke bare på tv, men i ugeblade og reklamer. Og nu er snart hele byen plastret til med reklametavler, overalt hvor der er en ledig væg eller plads, bliver der stillet plakatsøjler og skiltestativer op. Og billederne bliver udskiftet hurtigere og hurtigere.
Vi ser og ser og ser, men hvad ser vi egentlig? I oldtiden og middelalderen, ja for bare 100 år siden, var der ikke ret mange billeder i menneskers liv. Når der derfor skete noget nyt, f.eks. når en kunstner malede et nyt billede, eller en billedhugger lavede en skulptur, eller en arkitekt havde lavet en ny bygning, så strømmede folk til for at se. Og så blev der sét: man endevendte hver detalje i billedet eller skulpturen, man drøftede forskellige tolkninger og betydninger. Det kunne man gnaske på i månedsvis, i årevis. Nu er det anderledes: hver dag er der nye billeder på avisernes forsider og i ugebladene. Vi bombarderes med billeder på alle kanaler dagen lang og såmænd også om natten hvis man har tid til det. Man kan slet ikke nå at tænke efter hvad billederne egentlig vil sige — og vil de egentlig også sige andet end det lidt primitive budskab: se mig! eller se på denne vare, køb dette!? Vi ser og ser og ser, men hvad ser vi egentlig? Det går endda videre: forskellige firmaer og produkter viser os nogle billeder som slet ikke kommer sagen ved, et trick—billede eller en dramatisk situation, og det eneste vi egentlig skal se er det lille mærke nede i hjørnet, firmaets logo, en bank eller et forsikringsselskab.
I vores evangelium til i dag tales der også meget om at se. Johannes står sammen med et par venner og ser Jesus, og så siger han: “Se, dér er Guds lam”. Og så fulgte de efter Jesus. Og da Jesus spørger dem hvad de vil, siger de: “Hvor bor du?”,og så siger Jesus: “Kom og se!”. Og Filip, en anden af Jesu følgesvende, møder sin ven Nathanael og fortæller ham om Jesus, og Nathanael spørger ’hva’ for noget?’, og Filip siger “Kom og se!”
Det hele handler om at se, og da Jesus snakker videre med Nathanael siger han til ham: “Du skal få større ting at se end det”. Og så siger han: “I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen”.
Det hele i dag handler om at se. Og det er altså ikke bare nogle småting og ligegyldigheder om en ny mobiltelefon eller et nyt tøjfirma eller om lilleprinsens fødselsdag, næ, her drejer det sig om at se himlen åben, altså at se ind i Guds virkelighed.
Når det er så vigtigt at kunne se, hænger det sammen med at der i vort liv som kristne, som Guds børn, ikke bare er tale om en zapperkultur hvor man lige kan zappe forbi kanal B45 eller TV14+ og se himlen åben. Der ser man bare alt og ingenting, og næste dag er der nye billeder. I vort kristne liv er der ikke bare tale om en overflade, en idé, et produkt, en nyhed, men om Guds Søn, Jesus selv, et menneske. Og han kunne ses! Ingen har nogensinde set Gud for han bor i et uendeligt lys og er kærligheden selv, men hvis nogen virkelig ønsker at se Gud, så står der et menneske i vejen: Jesus Kristus. Han kan ses, og han skiftes ikke ud næste dag eller næste uge.
For nogle år siden fremsatte en klog filosof en tanke som han kaldte ’fartens tyranni’. Han havde analyseret hvad der er sket med vores trafik i vores moderne verden. Da bilen blev opfundet, var alle glade, for nu kunne man hurtigt komme fra det ene sted til det andet. Så blev bilerne hurtigere, så man kunne komme endnu hurtigere fra det ene sted til det andet. Og nu, ja, nu er vi endt med at det er hurtigere at komme gennem København på cykel end i bil. Den moderne løsning på hurtig transport er et cykelbud, de blå eller de grønne lyn—cykelatleter, som kan bringe et brev eller en pakke fra den ene ende af byen til den anden hurtigere end man kan bakke varevognen ud af gården i myldretidstrafikken. Resultatet af denne udvikling, altså den morale, man kan uddrage af ’fartens tyranni’ er altså, at for meget ødelægger det hele.
Man kan frygte at det samme er ved at ske med vores guddommelige evne til at se. Jo flere billeder vi ser, jo mindre ser vi. Til slut vil hele vores omverden blot blive en grød af billeder hvor det er svært at holde fast på hvad der er virkelighed, og hvad der er film, tv—reklamer, videoer, bill—boards.
Mennesker i dag søger og leder efter noget holdbart, fordi alt skifter så hurtigt. Fjernsynet er tændt hele tiden, popradioen er tændt, der sker noget, der er noget nyt, men hvor er der noget der står fast? På den religiøse salgsmesse søger tusindvis af mennesker efter en gud, men altså en gud de kan bruge til noget, en gud som er der når de har brug for det, en gud på passende afstand, en gud som man kan zappe ind på når man har brug for det. De ser og ser og ser.
Men i evangeliet til i dag hvor der er tale om den levende Gud er det noget andet, hér kan det siges ligeud uden at nogen har bagtanker med det eller skal tjene på det: Kom og se!
Hver gang nogen vil se Gud, så står der et menneske i vejen: Jesus selv! Man kan ikke komme uden om Jesus for at se Gud. Og dette princip går endda videre også til os: hvis mennesker søger Gud, så står der altid et menneske i vejen. Og ikke blot ét menneske, men Jesus stiller alle fattige og sultne og syge og flygtende mennesker foran sig selv hvis nogen vil se ham, Jesus. Dér hvor man tjener dem, dér er det Jesus selv man tjener. Hvis man vil se Jesus, så kan man begynde at se på disse hans mindste brødre og søstre i verden.
I kirken har vi lov til at se langsomt. Kirkens målestok er ikke en salgskurve eller en meningsmåling, i kirken behøver vi ikke zappe rundt i alle mulige tilbud og kortvarige svindelnumre, for kirken skal ikke tjene på noget, der er ikke noget at sælge hér. Alt er gratis, Jesus har selv sagt det engang: “I har fået det hele gratis — så giv det gratis”. Gratis er ord vi har lånt fra latin, det betyder ’af nåde’. Vi har fået livet, glæden, kærligheden, godheden, venskab og fællesskab gratis af Guds nåde, derfor kan vi også give det videre gratis.
Her i kirken, i Guds hus hvor alt er gratis, har vi tid til at se, at se langsomt. Der er ikke noget at zappe rundt efter. Korset på alteret, alterbilledet bag alteret, døbefonten, alt sammen noget vi kan se på igen og igen. Vi har fået det gratis, og vi kan have det at se på gratis. Vi er alle i samme båd, vi er på vej mod Guds Rige. Det er dét vi må se!

SALMER:
Guds kirkes grund alene
Flammerne er mange, lyset er ét
Kom, sandheds ...nd! og vidne giv
Godt og ondt i lys og mørke
Som korn fra mange marker
Alt står i Guds faderhånd