M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


Det er aldrig for sent at begynde at leve
Prædiken til 21. søndag efter trinitatis
31. oktober 2004

Luk 13,1—9
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: Â"Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.

Vi hører at der kommer nogle til Jesus og fortæller ham om en massakre som Pilatus havde foranstaltet mod nogle galilæere. Jesus forstår godt hvorfor de fortæller ham om denne grusomme henrettelse: de kan ikke forstå hvorfor det dog skal gå nogle mennesker sådan. Og Jesus fortsætter så deres spørgsmål ved at minde dem om en katastrofe for nylig hvor et tårn i byen styrtede ned og dræbte 18 uskyldige mennesker.
I det første tilfælde — dĂ©r hvor Pilatus havde massakreret nogle galilæere, kan man godt tænke sig til en ĂĄrsag: de havde mĂĄske gjort oprør eller været provokerende og skabt fare for den offentlige ro og orden. SĂĄ mĂĄske kan det tænkes at de selv var ĂĄrsag til massakren, altsĂĄ: at de bare fik løn som forskyldt.
Men det andet tilfælde som Jesus nævner — et tĂĄrn der er styrtet sammen over 18 sagesløse og uskyldige mennesker — hvordan hænger det sammen?
Vi kender præcis de samme spørgsmĂĄl. Det første — altsĂĄ dĂ©t hvor nogle mennesker mĂĄske med egen skyld bliver straffet eller slĂĄet ihjel, kender vi sĂĄ godt. NĂĄr vi f.eks. hører om nogle rockere eller narkohandlere som bliver tævet af en rivaliserende bande, sĂĄ er den almindelige reaktion vist nok at sĂĄ kunne de bare være blevet hjemme og opført sig ordentligt som andre normale mennesker — sĂĄ ville de ikke være blevet slĂĄet. De er selv skyld i det. Og det andet kender vi ogsĂĄ: hvis nogle mennesker omkommer ved en busulykke eller et togsammenstød — hvad mening er der i dĂ©t?
Vi mennesker er nogle fornuftige væsener som altid prøver at se en sammenhæng i det der sker i vores verden og i vort liv. Og som regel er der da en sammenhæng, vores verden er heldigvis fornuftig og sammenhængende. Men ... når vi kommer til problemet med døden og ondskaben, hvor er så sammenhængen?
En af de nyere danske digtere, Per Højholt, som netop er død i sidste uge, har sagt at livet er “pointeløst”. Pointen, løsningen eller dĂ©t der afslører hele sammenhængen, mangler, nĂĄr det gælder vort liv. Hvis vi hører en historie, sĂĄ venter vi pĂĄ pointen, den afsluttende bemærkning som giver hele historien sammenhæng og mening — men livet? — hvad er pointen? Forfatteren siger sĂĄ at det eneste der er afgørende er det sidste ĂĄndedrag, og derfor har han taget det for længe siden for at være sikker pĂĄ at fĂĄ det med, for ikke at gĂĄ glip af sit sidste ĂĄndedrag. Man kan jo dø pludseligt, f.eks. ved et trafikuheld, og derfor har han foretaget den sikkerhedsforanstaltning at tage sit sidste ĂĄndedrag i nærvær af den samlede familie. Nu behøvede han sĂĄ ikke længer at gĂĄ og være bekymret for dette sidste, afgørende ĂĄndedrag — det var overstĂĄet, og han kunne koncentrere sig om at leve.
Jeg synes det er en befriende mĂĄde at se livet pĂĄ. I dag er der et utal af nyreligiøse grupper som vil pĂĄdutte os alle mulige forklaringer pĂĄ hvordan livet og døden hænger sammen. En meget udbredt tanke som har fundet fodfæste langt ind i gamle kristne kulturer er at vi mennesker skulle genfødes — nĂĄr vi dør, bliver vi genfødt som et nyt menneske. Det er jo ogsĂĄ en mĂĄde at forsøge at finde mening og sammenhæng. Døden er et mysterium, og det er svært at affinde sig med at vi kun har Ă©t liv og Ă©n død. Unge mennesker tænker mĂĄske ikke sĂĄ meget pĂĄ det, men jo ældre man bliver, des tydeligere bliver det jo at dette dejlige menneskeliv har en afslutning. Og hvad kan man gøre ved det? — ikke ret meget. Der er i tv og blade nogle gode rĂĄd som man kan følge for at udskyde dette problem med afslutningen — man mĂĄ ikke dit og man skal spise og drikke dat, for ellers dør man for tidligt. Det er et sjovt udtryk — for tidligt — man kan da spørge: i forhold til hvad? I forhold til jordens alder kan det være ligemeget om man dør 10 eller 20 ĂĄr før eller senere, og i forhold til universets alder betyder et par millioner ĂĄr ikke ret meget. Man kunne ogsĂĄ spørge: for tidligt — i forhold til hvem? F.eks. Jesus, døde han for tidligt? — hvis vi siger ja til det, mĂĄ vi sĂĄ ogsĂĄ sige at opstandelsen skete for tidligt?
Og sĂĄ er der hele den halv— eller helreligiøse industri som lever højt og tjener fedt pĂĄ dette problem: helsekostbutikker med kinesiske trærødder, sten der forebygger alle mulige sygdomme og besværligheder — den populæreste sten er en rosenkvarts som siges at afbøje skadelige strĂĄler, og derfor har mange den liggende pĂĄ fjernsynet eller endog pĂĄ computeren. Der er forhandlere af pyramideformede redskaber som man skal placere over sine fødevarer, man kan købe femkantede plader som vist er godt for alting. Der sælges penduler som man kan bruge til at afgøre om noget er godt eller dĂĄrligt for Ă©ns liv. Man kan fĂĄ konsulentbistand til hvor man skal stille sin seng i forhold til nogle skadelige jordstrĂĄler eller i forhold til verdenshjørnerne. Horoskoper er helt almindelige i dag — der er endog store, velrenommerede firmaer som bruger astrologer som rĂĄdgivere. I hvert ugeblad og nogle af de lettere aviser er der horoskoper — jo, der er mange mennesker som forstĂĄr at tjene penge pĂĄ det store fællesmysterium som mennesker altid har stĂĄet overfor: døden og det onde.
Bare lige for at være pĂĄ den rigtige side vil jeg understrege at der selvfølgelig er nogle indlysende ting, som vi mĂĄ respektere: man skal spise fornuftigt, man skal drikke fornuftigt, man skal leve fornuftigt — det er altid godt. Og man skal ikke spise for meget giftigt og usundt, man skal ikke drikke for meget giftigt og usundt, man skal ikke ryge for meget, man skal ikke overdrive pĂĄ noget punkt, heller ikke sport.
Men nĂĄr det er sagt sĂĄ er der stadig tilbage dødens og det ondes problem. Her er det sĂĄ Jesus siger: de mennesker der mĂĄske døde pĂĄ grund af deres egne handlinger, og de mennesker der døde helt uforskyldt fordi et tĂĄrn faldt ned over dem — var de egentlig større syndere eller mere skyldige end alle de andre? Jesus siger nej, og sĂĄ tilføjer han en advarsel: “men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de”.
Det er som om Jesus vil sige: I kan godt spare jer alle disse bekymringer og spørgsmĂĄl om dødens og det ondes problem for I kan alligevel ikke lægge en dag til jeres liv. Om man sĂĄ stiller alle mulige sten op omkring sit fjernsyn, om man sover under en pyramide, om man læser sit horoskop i avisen hver dag og udtænker alle mulige teorier om genfødsel — sĂĄ er det dog ikke en forsikring mod at man kan blive kørt over af en bil eller fĂĄ en tagsten i hovedet. Og sĂĄ tilføjer Jesus: men der er noget I kan gøre, I kan gøre noget — nemlig: omvende jer! Omvendelse — det mĂĄ have noget med dette liv nu at gøre — ellers giver det ikke mening. Jesus siger altsĂĄ: I mĂĄ koncentrere jer om at leve fuldt og helt og rigtigt nu — sĂĄdan som det er Guds mening.
Og sĂĄ fortæller Jesus en lille historie — jeg tror for at komme dem i forkøbet med deres næste spørgsmĂĄl: jae, men — hvad sĂĄ med os der allerede nu er sĂĄ langt pĂĄ vej bĂĄde i dødens og ondskabens retning, hvad skal vi dog gøre? Jesus siger: figentræet, der ikke havde bĂĄret frugt i hele tre ĂĄr og egentlig stod til at skulle hugges om som unyttigt, fik dog en chance til.
Jesus fortalte lignelserne, historierne, for at sige noget — om vores liv nu. Vi mĂĄ vist forstĂĄ det sĂĄdan at selv om vi ikke kan løse dødens og ondskabens mysterium, sĂĄ har vi dog nu en mulighed for at leve og bære frugt — det er aldrig for sent at begynde pĂĄ det!

SALMER:
I, Herrens udvalgte, som hellighed øve
Du følger, Herre, al min færd
HelligĂĄnd, vor sorg du slukke
Skulle jeg dog være bange?
Som korn fra mange marker
Bøj, o Helligånd, os alle