M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


Salt og lys
Prædiken til Alle helgens dag
7. november 1982

Matt 5,13—16
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: Â"I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.Â"

I dag fejrer vi Alle helgens dag. Denne helligdag er oprindelig den l. november, men vi har henlagt dagen til første søndag i november, så vi alle kan være med til at fejre dagen på en søndag. Den 2. november hedder Alle sjæles dag hvor man fra gammel tid har højtideligholdt dagen ved at mindes vore afdøde søstre og brødre. De to dage er nu smeltet sammen til én dag, og det er også grunden til at man overalt i landet på kirkegårde og kapeller holder en mindegudstjeneste for vore døde netop i dag.
Det er der god mening i, for med Jesu opstandelse fra de døde er skellet mellem de levende og de døde udvisket. Vi er alle, enten vi er levende eller døde, på samme side af opstandelsen, vi har alle opstandelsen foran os. Og derfor er vi alle, levende og døde, midt i det liv, vi kalder det evige liv, fordi det er et liv i Guds kærlighed. Grundtvig har formuleret det så klart i en salme: “Helgen her og helgen hisset er i samme menighed”.
Denne tale om helgener, er den ikke noget fremmed for os og vores kirke? Er det ikke kun i Italien og Spanien at at man beskæftiger sig med helgener? Det kan da godt være at man beskæftiger sig mere med helgener i de sydlige lande, men lad os prøve at forstå hvad en helgen er. I det stykke fra Bjergprædikenen, som vi hørte, siger Jesus: “I er jordens salt” og “I er verdens lys”. Salt og lys er nogle gode billeder, for vi ved alle at salt er noget af det billigste man kan finde, det er livsnødvendigt, det giver smag, og det hindrer forrådnelse. Lys er også billigt, især sollys, det er helt gratis, lys varmer og giver liv.
Jesus siger altså: I er jordens salt, og I er verdens lys. Her kan vi jo forundres når vi lægger mærke til, hvad det er for en samling mennesker han siger det til. Det er til disciplene, dem der fulgte ham, og blandt dem stod der en Judas, og der stod også en Peter som senere fornægtede ham. Og bag disciplene har man skuet de hundreder og tusinder af senere disciple som fulgte efter de første. Og allerlængst ude i horisonten, allerbagest i rækken, står vi i dag og hører de samme ord: “I er jordens salt og verdens iys”.
Det er altså i denne store flok af svage og forkomne mennesker, vi kan finde ’alle helgen’, altså alle dem der er jordens salt og verdens lys. Lige forud i teksten nævner Jesus dem det drejer sig om, alle dem han udnævner til at være salige eller lykkelige. Salige er de magtesløse, de sørgende, de sagtmodige, de der hungrer og tørster efter retfærdighed, de der stifter fred osv. Jesus ville aldrig kunne sige: Salige er de der nu har magten, men han siger: Salige er de fattige, de magtesløse, de svage. Han ville aldrig kunne sige: Salige er diktatorerne, undertrykkerne, men han siger: Salige er de som hungrer og tørster efter retfærdigheden. Han ville aldrig kunne sige: Salige er krigsoprusterne, men han siger: Salige er de, som stifter fred. Netop som svage, som mennesker i fattigdom, i sorg, i forfølgelse og undertrykkelse, ligner de ham som selv er verdens lys, Jesus selv, og derfor er de det også. Det er som om han siger: Rejs jer, I fordømte her på jorden, I er jordens salt og verdens lys.
Og nu bliver det klart hvordan Jesus kan sige sĂĄ store ting til en samling svage mennesker: Det er altsĂĄ ikke nogle umenneskelige præstationer der skal til for at være jordens salt og verdens lys, præstationer som er nogle fĂĄ supermennesker beskĂĄret. Jesus siger: “SĂĄledes skal jeres lys skinne for menneskene, for at de mĂĄ se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene”. At være lys betyder at gøre dĂ©t som Jesus gjorde, nemlig gerninger, der kan ses og høres og mærkes, ikke for egen vindings skyld, men for menneskers skyld, ikke til fordel for en kortvarig berigelse eller hæder, men til fordel for Guds frelsesplan, som er fred, glæde og retfærdighed. Den slags gerninger vil lyse op, den slags gerninger vil være klart lys, og et sĂĄdant lys kan ikke skjules, lige sĂĄ lidt som en by der ligger pĂĄ et bjerg. En helgen er altsĂĄ et menneske der gør Guds—gerninger, et menneske der fĂĄr Guds rige til at blive virkelighed med fred, glæde og retfærdighed — og fĂĄr mennesker til at sige: “Gud ske tak og lov”.
Nu skal man aldrig presse billeder for mere end de kan holde til. Men det er dog vigtigt at se hvordan de to billeder, salt og lys, beriger hinanden. Salt er skjult når det virker, men lys er helt klart og synligt. Salt blander sig med det der skal saltes for at virke, og saltet er ikke til at finde igen når det først er i blandingen, men det er stadig salt. Med lys er det anderledes: Lys skinner klart for enhver som er i huset.
Når Jesus siger: I er jordens salt, så ligger der måske også i det billede at vi ikke skal ligge uvirksomme i en bunke for os selv, men netop skal være overalt i blandingen. Jesu disciple må aldrig være bange for spredningen i den store blanding, men som disciple er alle kaldet til at forsvinde i blandingen, det pulserende liv, og netop der være det uundværlige salt. Når Jesus siger: I er lys, så ligger der måske i det billede at Jesu disciple aldrig kan unddrage sig at dette gode og befriende budskab om verdens og menneskers frelse og befrielse bliver kendt og åbenbart, for det er ganske enkelt umuligt at holde det skjult. Det lyser som en by på et bjerg.
Vi har traditionelt en noget mistænksom holdning til menneskers handlinger, ikke mindst kristne menneskers handlinger. Og vi mĂĄ ogsĂĄ indrømme at i dĂ©n henseende er der ikke noget at prale af i kirkens historie, ofte har nogle af de handlinger der gav sig ud for at være Jesus—handlinger, været det modsatte. Ikke desto mindre ligger der i disse ord af Jesus: “I er jordens salt og I er verdens iys” en forventningsfuld og positiv konstatering af at selv svage og ufuldkomne mennesker kan være redskaber for Guds frelse.
I dag på Alle helgens dag vil vi mindes og takke Gud for alle de disciple der har været salt for jorden og dermed hindret råddenskab i at brede sig, og for alle dem der ved deres gerninger lyste op i denne ofte mørke verden så mennesker blev taknemmelige. De var jordens salt og verdens lys, I er også jordens salt og verdens lys, det er et kald.
Vi vil slutte med en fransciskansk bøn:
Herre, gør mig til et redskab for din fred:
Hvor der er had, lad mig bringe kærlighed,
hvor der er krænkelse, tilgivelse,
hvor der er splittelse, enhed,
hvor der er tvivl, tro,
hvor der er vildfarelse, sandhed,
hvor der er fortvivlelse, hĂĄb,
hvor der er bedrøvelse, glæde,
hvor der er mørke, lys.
Herre, hjælp at jeg
ikke så meget søger at blive trøstet, som at trøste,
ikke at blive forstĂĄet, men at forstĂĄ,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at man modtager,
ved at tilgive, at man bliver tilgivet,
og ved at dø, at man bliver oprejst til evigt liv.

SALMER:
Den store hvide flok vi se
HelligĂĄnd, vor sorg du slukke
Nu bede vi den HelligĂĄnd
Gør dig nu rede, kristenhed
Jesus Krist, du gav mig livet
Som aldrig sĂĄ lang er nogen dag