M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 2 tekstrække


Guds Rige er mangfoldigt
Prædiken til Søndag seksagesima
19. februar 2004

Mark 4,26—32
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:
Jesus sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«
Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«

Jesus fortalte mange lignelser, nogle små letfattelige historier. Vi har to af dem i dag: lignelsen om sædekornet der vokser af sig selv, og lignelsen om det lille sennepsfrø der bliver til et stort træ. I Markusevangeliet lige efter disse to lignelser står der: ”Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det”. Ordet, det er Guds ord, ordet om Gud og Guds Rige.
Det er altså det Jesus vil fortælle dem: hvad Guds Rige er for en størrelse. Derfor begynder lignelserne også med ordene: Med Guds Rige er det ligesom med en mand …, og den anden: Hvad skal vi sammenligne Guds Rige med?
Man kan undre sig over at det skulle være nødvendigt med så mange ord og lignelser. Kunne Jesus dog ikke én gang for alle tydeligt forklare hvordan Guds Rige ser ud? Hvis vi ellers vil vide noget, så plejer vi at kunne få en nogenlunde udtømmende forklaring. Hvis f.eks. en udlænding spørger hvad Danmarks rige er for en størrelse, så kan vi jo ret let forklare det: Danmarks rige er et lille kongedømme med en dronning, det ligger nord for Tyskland, ca. 45.000 km², så og så mange indbyggere, de og de erhverv, sundhedsvæsen, skolevæsen, økonomi og kultur. Man kan ret hurtigt få de vigtigste facts når man spørger om et rige eller et land. Men hvorfor skal det så være så indviklet at forklare hvad Guds Rige er?
Som præst får jeg nogle gange besøg af 2—3 skoleelever fra 8. eller 9. klasse. Det er når de har emneuge, og så har de valgt et emne som de skal lægge frem for hele klassen, og nogle vælger så emnet Gud eller tro eller kirke. De elever der kommer til mig, interviewer mig så om kirke og kristendom, det emne de har valgt. Og hjemmefra har de forberedt sig, de har lavet 10—15 spørgsmål, og de forklarer mig at de må bruge 15 minutter over for klassen, men at de har et bånd på maskinen som er lidt længere, men de vil gerne have nogle korte, klare svar — og så tænder de for båndoptageren.
Et spørgsmål der kommer næsten hver gang er: tror du/kirken på at der er et helvede? For at forstå spørgsmålet må de lige forklare mig hvad de tænker på, og så siger de som regel: joe, et sted hvor der er evig ild og djævle der plager mennesker der ikke har levet ordentligt. Så må jeg jo igen spørge: hvor skulle det være?, og så er der altid en der siger: nede i jorden vel. Så snakker jeg lidt fornuftigt med dem om de selv tror at man noget sted i verden kan grave et dybt hul hvor man så ville støde på det sted. Og de er jo kloge nok, så vi finder hurtigt ud af at det ligger ikke nede i jorden. Og på samme måde: det ligger heller ikke oppe i luften, for de fleste har været med deres forældre oppe at flyve på ferie til Spanien eller Thailand, og oppe over skyerne har de heller ikke set sådan et sted. Så får vi en lang snak om hvem det er der siger noget om helvede, f.eks. nogle der har levet i en fangelejr næsten uden mad, de der har siddet i et torturfængsel i flere år, de udtrykker meget præcist: det var et helvede. Eller hvis et menneske har haft en langvarig og dyb depression, så kan de også finde på at sige: det var et helvede i det år det stod på.
Disse elever får altså ikke en kort beskrivelse af hvor helvede ligger, størrelse, indbyggertal (eller hvad man nu skal kalde beboerne) osv. Men de får til gengæld en dybere forståelse af hvad vi mener når vi siger helvede. Og jeg kan se og høre på dem at de er mere glade for sådan en samtale end hvis jeg blot havde bekræftet deres fordom om at en præst nok er en lidt naiv gammeldags halvtosset person med nogle middelalderligere forestillinger inde i hovedet.
Vi når ikke ret tit at besvare mange af deres spørgsmål, men sådan er det med alle de spørgsmål der drejer sig om liv og død, om godt og ondt, om etik og kærlighed og retfærdighed, altså alle de dybe og vigtige spørgsmål, de tager tid, fordi der er så mange ting der skal siges og så mange misforståelser der skal ryddes af vejen.
Mennesker har selvfølgelig også spurgt Jesus: hvad er det for et Gudsrige eller Himmerige, du snakker om, fortæl lige hvordan det ser ud, hvor ligger det, hvor stort er det, hvem bor der, hvad lever de af, er de gift, er der også børn der, hvad tjener de osv. osv.?
Og så er det Jesus fortæller dem forskellige lignelser om Gudsriget. I dag er det altså to historier der siger at i Gudsriget er der en livskraft som ikke skyldes menneskelig aktivitet. Vi er som mennesker så vant til at vi skal gøre noget, vi skal arbejde, vi skal gøre en indsats, vi skal have kontrol over vort liv og en plan og et budget osv. Og så siger Jesus: ja ja, det er lige som med en mand der har sået korn. Når han har gjort det, så må han vente, sove og stå op og passe hvad han ellers skal, for han kan ikke få kornet til at vokse. Det er ikke i hans magt. Og på samme måde med et lile frø til et sennepstræ, det vokser også helt af sig selv, men det står ikke i vores magt at få det til at vokse, og det bliver helt galt hvis vi somme tider går hen og rykker lidt i det for at få det til at vokse hurtigere.
Jesus vil altså sige at når vi taler om Gudsriget, så har det noget med liv og vækst at gøre, en helt automatisk vækst som vi ikke råder over. Og vi kan selv tænke videre, for vi er selv levende beviser på at der er et liv og en vækst som vi er underlagt hvert eneste sekund i vort liv. Vi tænker ikke meget over det til daglig, men det er dog et vidunder at vi ikke hver morgen skal til at starte vort hjerte op, få gang i kredsløbet, sammensætte en passende mængde mavesyre osv. Vi vågner om morgenen og står ud af sengen, og vi fungerer. Vi har en computer som styrer hver enkelt lille og fin mekanisme.
Jesus har så mange lignelser om Gudsriget fordi det er en størrelse der ikke henter sine normer i den begrænsede verden og det begrænsede perspektiv vi lever i. Vi kender fra os selv når vi skal forklare små børn og for den sags skyld større børn noget om de dybe ting i livet, så bruger vi også lignelser. Vi kan ikke give et to—sekunders—svar som man skal kunne i tv. Hvis en lille pige spørger: mor hvad er kærlighed? – så bruger man også lignelser: Jo se, du holder meget af din mormor og vil gerne besøge hende og snakke med hende og give hende en gave og få en gave af hende, det er kærlighed. Eller når du sidder med din kanin og a’er den og sørger for at den har det godt og får mad og vand, det er kærlighed. Eller når du ser to mennesker der kysser hinanden og holder hinanden i hånden, det er kærlighed. Der skal mange lignelser til for at vi kan forklare hvad kærlighed er. Og grunden er igen at kærlighed er noget der har med Guds Rige at gøre, noget vi ikke selv har konstrueret eller kan styre og beregne.
De her lignelser siger selvfølgelig ikke at vi så bare kan læne os tilbage i stolen foran fjernsynet og ikke foretage os noget, for det hele sker jo nok automatisk. Jeg synes lige vi kan lægge mærke til at der altså er en bonde der sår, og før han gør det, har han pløjet og renset og tromlet marken, og han sørger også for at luge ukrudt væk eller sprøjte marken for skadelige insekter. Ligeledes med kærligheden, den består ikke i passivitet, men — som vi lige har hørt i de små lignelser for den lille pige — i besøg og omsorg og nærvær og opmærksomhed og udvekslinger af kærtegn.
Hver gang vi hører en ny lignelse om Guds Rige, får vi større indsigt i hvad det er for en størrelse. Der er nogle mennesker som ikke kan nøjes med de hurtige og overfladiske svar der leveres så mange andre steder i vort samfund, men som har behov for at beskæftige sig med livets store og dybe mysterier på en mere alvorlig og livsbekræftende måde. De vil virkelig kunne hente megen glæde og indsigt i Jesu lignelser.

SALMER:
Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige
Herrens røst var over vandet
Trods trængselens smerte
Guds rige lignes ved et frø
Som korn fra mange marker
Guds ord det er vort arvegods