Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Joh 8,12—20 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.

Engang, for slet ikke så mange år siden, var de fleste menneskers verden ret begrænset. De af os der er født før anden verdenskrig, og det er efterhånden et mindretal, har gennemlevet en rivende udvikling. For bare 50 år siden rejste mennesker i dette land ikke ret meget. Der var nogle københavnere der havde været i Sverige, der var nogle jyder der havde været i Flensborg, men ellers kendte man ikke meget til omverdenen ved selvsyn.
Så var der et par driftige folk der fik sat gang i rejseriet, Tjæreborgpræsten og Simon Spies. De sendte danskere i tusindvis til Mallorca. Og vi har så set en eksplosiv udvikling i rejse— og turistbranchen hvor mennesker i dag rejser med den største selvfølgelighed. Det er i dag ret almindeligt at skolebørn skal have fri fra skole i en uge eller 14 dage uden for ferierne for at rejse med deres forældre til Thailand eller Tenerife eller et andet eksotisk sted.
Mange førstegenerations—rejsende sørgede for at have rugbrød og leverpostej med i kufferten, så kunne det ikke gå helt galt, men sådan er det ikke mere, nu spiser man hvad der er på stedet. Og de andre, de fremmede, har været lige så hurtige den anden vej til at lave restauranter her i landet. Vi er blevet internationale.
Når man rejser, ser og hører og oplever man andre mennesker på hjemmebane, og man får revideret mange af sine fordomme. Fordom betyder jo at man har dømt på forhånd uden rigtig at kende sammenhængen og forholdene andre steder, men når man så ser med egne øjne og hører med egne øren og oplever med eget hjerte, så må mange af fordommene revideres. Jeg hører ofte mennesker der kommer hjem fra en rejse sige: De var helt almindelige mennesker lige som os.
Dette medfører så også at man får lidt perspektiv på sit eget liv. Alt det der er vigtigt og selvfølgeligt for os får ofte en helt anden størrelse end normalt. Man skal ikke ret langt sydpå før de ikke ved, hvad vores dronning hedder. Men der er næsten altid et tilknytningspunkt, f.eks. hvis man taler fodbold, så kender de fleste en dansker, Laudrup.
Vi har altså fået udvidet vort verdensbillede, og vi har fået relativeret synet på os selv. Vi er glade for at være danskere, vi har meget at være stolte af, men de andre mennesker i verden er også glade for at være dem de er, og de har også meget at være stolte af. Man bliver lidt mere ydmyg efterhånden, vi danskere udgør faktisk kun én promille af verdens befolkning, én tusindedel. Og så er det man kan begynde at tænke: hvordan kan vi nu være sikre på at det vi regner for sandt og rigtigt, også er det, altså ikke bare for os selv, men objektivt? F.eks. når det gælder religion, det der er dybest og vigtigst i vort liv – bygger vor tro på en global sandhed, eller er det bare en stamme—religion som kan være lige så god som alle andre?
Og nu kommer vi til evangeliet til i dag. Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”. Det er altså noget af et udsagn: verdens lys! – intet mindre. Det er den sandhed vi lever på, men hvordan kan vi nu være sikre på at det virkelig er sandheden? Det er også det spørgsmål farisæerne stiller: det er jo kun dig selv der siger det, hvordan kan vi så tro på det? Nu er vi i en anden situation end farisæerne var, vi lever på denne sandhed og med denne sandhed som har vist sin bæredygtighed gennem et par tusind år. Det er en sandhed der er kommet til os udefra, og her blandt os nordboer har den vist sin bæredygtighed igennem 1000 år.
Jesus begrunder sit udsagn: ”… jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen”. Hvor mange har egentlig kunnet sige det? Men det er jo dybest set svaret fra alle os mennesker når vi bliver spurgt: hvor kommer du fra, og hvor går du til? Vi kommer fra Gud, og vi går til Gud. Det er der dog perspektiv over. Mange nøjes med meget mindre, på spørgsmålet ’hvor kommer du fra?’, ville mange i dette land sige: ’jeg kommer fra Fyn’, eller ’jeg kommer ikke fra nogen steder, jeg er dansker, jeg er født her’, og hvis man ville spørge: ’hvor går du hen?’, ville de fleste nok uden betænkning svare: ’jeg går til plejehjemmet, og derefter til kirkegården’. Med dette perspektiv kan man måske nok sprede en smule lys og glæde i en begrænset sammenhæng.
Men når Jesus siger: ’jeg er verdens lys’, så er der noget stort der klinger med, nemlig de første ord af Gud i vores bibel, i skabelsesberetningen hvor Gud sagde: ”Der skal være lys!”, og der blev lys. Lyset er betingelsen for alt det andet, hele den videre skabelse foregår i lyset. De der har fortalt beretningen om skabelsen, har virkelig forstået lyset som betingelse for skabelse og liv. Tænk om skaberen havde glemt lyset, så ville alt være forblevet i tomhed og øde og mørke.
En ting mere ved lyset: det er universelt, det er gratis, det er for alle. Jeg er glad for at Jesus ikke sagde: ’jeg er verdens hersker’ eller ’jeg er verdens politibetjent’. Vi har set skræmmende eksempler på nogle der ville være verdensherskere, Hitler, Stalin, og den slags har krævet en ufattelig høj pris af sorg og undertrykkelse og lidelse og fornedrelse, og hvis nogen siger ’jeg er verdens politibetjent’, så er det heller ikke uden store omkostninger. Men at leve med den sandhed at Jesus er verdens lys, deri er intet skræmmende, intet imperialistisk eller formynderisk eller truende, det er ren gave til alle uden undtagelse.
Senere tager Jesus det emne op igen, i bjergprædikenen går det endog videre når han siger: ”I er verdens lys” (Matt 5,14). Dette at følge Jesus i at være verdens lys kan ikke misforstås som om det skulle være en stamme—religion som vi vil presse ned over hovedet på andre mennesker. At tro på Jesus som verdens lys kan aldrig give herskerfornemmelser, for lyset er jo ikke vort lys, vores ejendom, men Guds, og vi behøver heller aldrig være nærige eller selvtilstrækkelige så vi vil bevare det for os selv, for der er lys nok til alle. Ved at følge Jesus skal vi aldrig vandre i mørket.
Hvis vi har haft en tilbøjelighed til at leve for os selv og lukke os inde i et snævert syn på vores nationalitet, vores race, vort sprog og vores kultur, vores overlegenhed, så sætter dette evangelium os fri til glade og taknemlige at leve der hvor vi er hjemme og synes at det er bedst, og også til glade at åbne alle døre og vinduer og hjerter, således at den sandhed vi lever i, Jesus som verdens lys, kan skinne klart og uden begrænsning for hele Guds vide verden og alle Guds mangfoldige mennesker.
Vi har gemt Epistlen til nu, fra 1. Joh 2,7—11:
Mine kære, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt, som I har haft fra begyndelsen; dette gamle bud er ordet, som I har hørt. Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det som er sandt i ham og i jer: mørket viger, og det sande lys skinner allerede. Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket. Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald. Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne.

SALMER:
Dejlig er den himmel blå
Gør dig nu rede, kristenhed
De hellig tre konger så hjertensglad
Al magt på jorden og i himlen
Du, som gik foran os
Lad tidens hjul omdrive