Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Matt 13,44—52 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus fortalte disse lignelser: »Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark. Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den. Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«

Hvor ligger Himmeriget? Jesus taler hele tiden om dette Himmerige eller Gudsrige. Hvor ligger det? Hvis et barn spørger sin lærer eller sine forældre: hvor ligger Frankrig, hvordan ser der ud der?, hvordan lever de?, så kan man give et svar, også selv om man ikke har været i Frankrig, for vi har lært noget i skolen, og vi har set noget i tv om Frankrig og læst noget om det. Men hvis nu barnet spørger: hvor ligger Gudsriget, hvor stort er det, hvem bor der, hvad lever man af?
Hvad svarer man så? For så meget kender vi da til hele jordens geografi efterhånden, at der findes ikke et lille fint område i Tibet eller på Borneo, som hedder Guds Rige. Og hvis man så kryber udenom og siger: det ligger i himlen, så spørger barnet jo bare: hvor er himlen? Og vi ved jo alle at oppe i luften over skyerne er der ikke noget land eller rige.
Jeg tror vi mÃ¥ slÃ¥ fast, at Guds Rige eller Himmeriget ikke er et land eller et sted, men at Himmeriget er en betegnelse for hvordan der ser ud der hvor Gud har magten, altsÃ¥ hvor kærligheden og glæden rÃ¥der. Og det kan vist kun beskrives i billeder, i lignelser. Vi kender det selv, nÃ¥r vi stÃ¥r over for noget meget vigtigt i vort liv, noget der rører ved det dybeste og dyrebareste i os, sÃ¥ kan vi jo heller ikke bare nøjes med almindelige ord. Hvis man har prøvet at være forelsket, sÃ¥ ved man ogsÃ¥ at her slÃ¥r de almindelige smÃ¥ ord ikke til. Man kan ikke bare nøjes med at sige: jeg er glad, eller: det er dejligt, men man siger noget om at være i den syvende himmel eller at svæve pÃ¥ en lyserød sky. Og sÃ¥ er der jo ingen der er sÃ¥ dum at de siger: det passer ikke at du svæver pÃ¥ en lyserød sky, for jeg kan da se at du stÃ¥r med begge ben pÃ¥ jorden. Vi ved godt allesammen at det er billedtale for at udtrykke det der ikke kan siges pÃ¥ anden mÃ¥de. Eller hvis nogen har fÃ¥et et barn, sÃ¥ kan man høre alle mulige udtryk for hvad det barn betyder. Nogen taler om deres lille ’guldklump’ — jeg har en ven, der taler meget om sit barnebarn, og sÃ¥ vidt jeg kan forstÃ¥ er den lille dreng noget helt særligt her i verden. SÃ¥dan er det, vi mÃ¥ bruge billedtale for at beskrive det dybeste og vigtigste i vores liv.
Når Jesus vil fortælle sine disciple og os om Guds Rige, så bruger han også billedtale, så fortæller han lignelser, for almindelige ord slår ikke rigtig til. Og i dag hører vi så tre af disse lignelser om Himmeriget: den om den skjulte skat i en mark, den om den kostbare perle, og den om fiskenettet der fangede fisk.
Den første er så klar: en mand, sikkert en landarbejder, opdager under sit arbejde i marken en skjult skat, og så sælger han alt hvad han ejer for at købe marken og få fat i skatten. Og så er der den om en handelsmand som opkøbte smukke perler. Og så fandt han endelig en særlig fin og perfekt perle, han solgte også alt hvad han ejede for at få denne perfekte perle. De investerede altså alt hvad de havde for at få fat i skatten eller perlen.
NÃ¥r nogen i dag investerer deres penge, sÃ¥ fortæller bankrÃ¥dgivere og økonomiske vismænd igen og igen at man skal ikke investere i én branche, én slags papirer, én slags aktier. Det er alt for farligt. Man skal sprede sin investering. PÃ¥ internettet foregÃ¥r der en stigende handel. Man kan købe alt pÃ¥ internettet efterhÃ¥nden. OgsÃ¥ aktier og optioner og andre værdipapirer. Der er nogle smarte it—nørder som pÃ¥ internettet følger med i hvordan kurserne stÃ¥r, og nÃ¥r de ser at et firma pludselig stiger i kurs, sÃ¥ køber de for alle deres penge. Men gang pÃ¥ gang ser man sÃ¥ at det hele blot var et oppustet foretagende, og nÃ¥r hysteriet havde lagt sig, var det hele ikke noget værd, og de havde mistet alle deres penge. Der er ganske vist nogle fÃ¥ heldige som scorer kassen, men alle med forstand pÃ¥ dette advarer mod at sætte alt pÃ¥ ét bræt. Jeg tror heller ikke at Jesus, hvis han skulle give et godt rÃ¥d i dag, ville sige: Der er nogle aktier pÃ¥ internettet som alle løber efter, sælg alt hvad du ejer og køb dem. Eller at han ville sige: der er opfundet et nyt tips—system, sælg alt hvad du ejer og sæt pengene i tips efter dette system pÃ¥ lørdag.
Forskellen er nemlig at aktier og tipssystemer og alt andet i denne verden forgÃ¥r, men Gudsriget, Himmeriget, er noget der ikke forgÃ¥r eller bliver værdiløst. Det Jesus vil sige er, at hvis man én gang har set dette perspektiv i livet, sÃ¥ er der intet andet der kan konkurrere med det. Det er jo ikke sÃ¥dan at landarbejderen eller handelsmanden gÃ¥r hjem og tæller op for at se, om det nu ogsÃ¥ kan gÃ¥, og de prøver heller ikke at tinge om prisen, sÃ¥ de mÃ¥ske kan have lidt ekstra tilbage nÃ¥r de har handlet. Nej, de bliver sÃ¥ begejstrede over deres fund at alt hvad de ejer og har bliver sat ind pÃ¥ dette nye og dejlige. Der er ikke tale om en beregnende investering, men der er tale om et enten—eller.
Den sidste lignelse, om fiskenettet, siger også noget om Guds Rige. I nettet blev der fanget fisk af alle slags. Jesus fortæller dette for at sige noget om at disciplenes opgave er at forkynde Guds Rige frimodigt, for alle, for sorteringen sker først når fangsten bringes i land. Dommen tilhører Gud, og der er ingen disciple der behøver at gå og sortere mennesker allerede nu før tiden, hvem der er fromme nok eller hvem der er gode nok til at kunne regnes med i Guds Rige. Sorteringen sker først når fangsten bringes i land. Der er en glad ubekymrethed når vi taler om Guds Rige.
Alt andet hvad vi kan nævne her i livet er kortvarigt, det forgår, og menneskers vurderinger og domme er også noget kortvarigt og usikkert. Og derfor bliver også alt hvad mennesker stræber efter i dette liv fuld af bekymring, det gælder enten det nu er hurtige gevinster på internettet eller held i lotto og tips eller det er åndelig rigdom og fromhed vi taler om. Alle der investerer i noget usikkert og forgængeligt, vil altid gå og være bekymrede og være optaget af hvordan nu kurserne står, så de kan bevare deres rigdom, enten det nu er i penge eller aktier eller fromhed.
Men nÃ¥r vi taler om Guds Rige, om Himmeriget, ser det anderledes ud: her er det et glad og ubekymret enten—eller. Og grunden til at vi ikke behøver være sÃ¥ bekymrede nÃ¥r det drejer sig om Gudsriget er, at det i fred, glæde og retfærdighed nÃ¥r langt ud over hvad vi hver for sig kan forestille os. Den bekymrede internet—investering drejer sig jo i virkeligheden om noget meget smÃ¥t i denne verden og i dette liv, nemlig mig. LigesÃ¥dan med tips— eller lottogevinsten: det er lille mig der kan være heldig at vinde. Og ligesÃ¥dan med fromheden: det er igen mig selv det drejer sig om, min frelse, min begrænsede indsigt og snævre verden. Ã...h, sÃ¥ smÃ¥t sÃ¥ smÃ¥t.
Når Jesus taler om Himmeriget er det noget andet: det drejer sig om en magt og et herredømme og en rigdom og en herlighed som er stor, som drejer sig om hele livet og om meget mere end mig og min lille verden, og som aldrig forgår, men som varer fra evighed til evighed.

SALMER:
Kirken den er et gammelt hus
Herre Gud, dit dyre navn og ære
Nu bede vi den Helligånd
Guds rige kommer ikke så
Som korn fra mange marker
I Herrens hus er godt at bo