Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Joh 15,1—11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«

Vores evangelium til i dag er fra Johannes—evangeliet — fra det store afsnit som vi plejer at kalde Jesu afskedstale. Heri taler Jesus om at han stadig vil være nærværende — og han siger det pÃ¥ mange forskellige mÃ¥der, for det er svært at forstÃ¥ at han vil være nærværende selv om han tages fra dem.
Jesus siger altsÃ¥ til dem, at han vil være hos dem. Og han gÃ¥r videre og siger at disciplene er totalt afhængige af hans nærvær: "skilt fra mig kan I slet intet gøre". Det er en gammel sandhed i den kristne tro, og disse ord om at høre sam¬men med Jesus er jo grundlaget for alt hvad der hedder guds¬tjeneste, dÃ¥b og nadver. Vi har Jesu egne ord for at hans nærvær er afgørende — og vi har desuden hans løfte om at han vil være nærværende. Det er dejligt, og det er trygt for os at vide.
Men der er en anden ting som ofte overses — men hér siges det klart: det er lige sÃ¥ vigtigt at vi er nærværende: "Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun nÃ¥r den bliver pÃ¥ vintræet, sÃ¥dan kan I det heller ikke uden I bliver i mig".
For at illustrere dette bruger Jesus billedet af et vintræ med grene. Og her giver det jo ikke megen mening at tale om et vintræ hvis der ingen grene er. Og vi kan være helt sikre på én ting: et vintræ uden grene bærer ikke frugt.
De fleste har sikkert set en vinstok, et vintræ — mÃ¥ske ikke her i landet, men sÃ¥ pÃ¥ en rejse sydpÃ¥. Men jeg tror vi har grundlag nok for at kunne forestille os et vintræ: Først vil jeg bede alle sætte sig godt til rette, lige op og ned pÃ¥ stolen, slappe af, sænke skuldrene, have ro pÃ¥ sig — man mÃ¥ gerne lukke øjnene hvis det føles behageligt.
Forestil dig at du er en gren på et træ, du sidder godt fast på stammen, du kan mærke sammenhængen med stammen. Det er ikke engang til at sige hvor stammen holder op og hvor grenen begynder. Du er vokset helt sammen med stammen, du er vokset ud af stammen og har aldrig forladt dette sted.
MÃ¥ske er du en gammel gren som har levet i mange Ã¥r, lidt kroget og skæv hist og her — med ar efter gamle uheld, slag eller tørke, men du er der stadig som en levende gren. Mange storme har du oplevet, der er rusket og revet i dig, du har somme tider troet at nu knækkede du — men netop fordi du hav¬de livsforbindelse med træet, fik du hele tiden ny kraft som holdt dig levende og elastisk. Netop fordi træet har overlevet, har du ogsÃ¥.
Eller måske er du en helt ny, lille gren, helt frisk og li¬ge og uden mærker og ar, du kender endnu ikke så meget til storme og brande, du sidder helt selvfølgeligt på din plads som det nyeste håb på træet.
Men enten du er gammel eller ny, sÃ¥ er din forbindelse med stammen noget helt selvfølgeligt for dig — den forbindelse har været der sÃ¥ længe du kan huske, ja den har endda været der før, for forbindelsen var der endog før du mærkede noget el¬ler tænkte noget.
VingÃ¥rdsmanden kommer hver dag og kigger til træet, du ken¬der ham pÃ¥ stemmen — og selv om han ikke siger noget, sÃ¥ ken¬der du ham alligevel. Du ved nÃ¥r han er der, du mærker det, for det er ham der renser grenene og beskærer dem for det der ikke er sundt, alt det syge og urene, alt det der hindrer grenene i at bære frugt.
Det er et smukt træ, ikke prangende og farvestrÃ¥lende, men smukt fordi det hviler i sig selv, fordi det er netop dét træ. Det har en stærk stamme med mange forskellige grene med hver sin form og størrelse og udseende. Selv mærkelige grene hører med — tilsammen fÃ¥r grenene træet til at se smukt ud. Hvis en gren manglede, ville træet se skævt ud, hver gren har sin plads som føjer sig efter de andre.
Og frugterne — som sidder ude pÃ¥ de nye kviste — det er frugter der komner ud af grenen, eller: det er nok mere rig¬tigt at sige at kraften, saften, løber igennem grenen fra stammen og ud til frugterne; grenen fÃ¥r de fineste frugter hvis al kraften fra stammen løber igennem grenen ud til frug¬terne.
Det er dejligt at være en gren pÃ¥ det træ, det er trygt, der er en rigdom i bare at være der, at sidde pÃ¥ sin plads, pÃ¥ sin rette plads. Man skal egentlig ikke gøre noget, man skal ikke løbe omkring, man skal ikke anstrenge sig — og dog er man sÃ¥ vigtig for at træet bærer frugt. Der er hvile og tryg¬hed i at være pÃ¥ dét træ, der er indhold og mening. Det er et dejligt træ.
Det var vist det Jesus ville sige med denne lignelse.

SALMER:
Dybt hælder året i sin gang
Kærligheds og sandheds Ã...nd
Kom, sandheds Ã...nd! og vidne giv
Den kristne kirkes skønne navn (v.1—5)
Jesus Krist, du gav mig livet
Vort løsen er vor tro og dåb