Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Luk 13,1—9 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.

Vi hører at der kommer nogle til Jesus og fortæller ham om en massakre som Pilatus havde foranstaltet mod nogle galilæere. Jesus forstår godt hvorfor de fortæller ham om denne grusomme henrettelse: de kan ikke forstå hvorfor det dog skal gå nogle mennesker sådan. Og Jesus fortsætter så deres spørgsmål ved at minde dem om en katastrofe for nylig hvor et tårn i byen styrtede ned og dræbte 18 uskyldige mennesker.
I det første tilfælde — dér hvor Pilatus havde massakreret nogle galilæere, kan man godt tænke sig til en årsag: de havde måske gjort oprør eller været provokerende og skabt fare for den offentlige ro og orden. Så måske kan det tænkes at de selv var årsag til massakren, altså: at de bare fik løn som forskyldt.
Men det andet tilfælde som Jesus nævner — et tårn der er styrtet sammen over 18 sagesløse og uskyldige mennesker — hvordan hænger det sammen?
Vi kender præcis de samme spørgsmål. Det første — altså dét hvor nogle mennesker måske med egen skyld bliver straffet eller slået ihjel, kender vi så godt. Når vi f.eks. hører om nogle rockere eller narkohandlere som bliver tævet af en rivaliserende bande, så er den almindelige reaktion vist nok at så kunne de bare være blevet hjemme og opført sig ordentligt som andre normale mennesker — så ville de ikke være blevet slået. De er selv skyld i det. Og det andet kender vi også: hvis nogle mennesker omkommer ved en busulykke eller et togsammenstød — hvad mening er der i dét?
Vi mennesker er nogle fornuftige væsener som altid prøver at se en sammenhæng i det der sker i vores verden og i vort liv. Og som regel er der da en sammenhæng, vores verden er heldigvis fornuftig og sammenhængende. Men ... når vi kommer til problemet med døden og ondskaben, hvor er så sammenhængen?
En af de nyere danske digtere, Per Højholt, som netop er død i sidste uge, har sagt at livet er “pointeløst”. Pointen, løsningen eller dét der afslører hele sammenhængen, mangler, når det gælder vort liv. Hvis vi hører en historie, så venter vi på pointen, den afsluttende bemærkning som giver hele historien sammenhæng og mening — men livet? — hvad er pointen? Forfatteren siger så at det eneste der er afgørende er det sidste åndedrag, og derfor har han taget det for længe siden for at være sikker på at få det med, for ikke at gå glip af sit sidste åndedrag. Man kan jo dø pludseligt, f.eks. ved et trafikuheld, og derfor har han foretaget den sikkerhedsforanstaltning at tage sit sidste åndedrag i nærvær af den samlede familie. Nu behøvede han så ikke længer at gå og være bekymret for dette sidste, afgørende åndedrag — det var overstået, og han kunne koncentrere sig om at leve.
Jeg synes det er en befriende måde at se livet på. I dag er der et utal af nyreligiøse grupper som vil pådutte os alle mulige forklaringer på hvordan livet og døden hænger sammen. En meget udbredt tanke som har fundet fodfæste langt ind i gamle kristne kulturer er at vi mennesker skulle genfødes — når vi dør, bliver vi genfødt som et nyt menneske. Det er jo også en måde at forsøge at finde mening og sammenhæng. Døden er et mysterium, og det er svært at affinde sig med at vi kun har ét liv og én død. Unge mennesker tænker måske ikke så meget på det, men jo ældre man bliver, des tydeligere bliver det jo at dette dejlige menneskeliv har en afslutning. Og hvad kan man gøre ved det? — ikke ret meget. Der er i tv og blade nogle gode råd som man kan følge for at udskyde dette problem med afslutningen — man må ikke dit og man skal spise og drikke dat, for ellers dør man for tidligt. Det er et sjovt udtryk — for tidligt — man kan da spørge: i forhold til hvad? I forhold til jordens alder kan det være ligemeget om man dør 10 eller 20 år før eller senere, og i forhold til universets alder betyder et par millioner år ikke ret meget. Man kunne også spørge: for tidligt — i forhold til hvem? F.eks. Jesus, døde han for tidligt? — hvis vi siger ja til det, må vi så også sige at opstandelsen skete for tidligt?
Og så er der hele den halv— eller helreligiøse industri som lever højt og tjener fedt på dette problem: helsekostbutikker med kinesiske trærødder, sten der forebygger alle mulige sygdomme og besværligheder — den populæreste sten er en rosenkvarts som siges at afbøje skadelige stråler, og derfor har mange den liggende på fjernsynet eller endog på computeren. Der er forhandlere af pyramideformede redskaber som man skal placere over sine fødevarer, man kan købe femkantede plader som vist er godt for alting. Der sælges penduler som man kan bruge til at afgøre om noget er godt eller dårligt for éns liv. Man kan få konsulentbistand til hvor man skal stille sin seng i forhold til nogle skadelige jordstråler eller i forhold til verdenshjørnerne. Horoskoper er helt almindelige i dag — der er endog store, velrenommerede firmaer som bruger astrologer som rådgivere. I hvert ugeblad og nogle af de lettere aviser er der horoskoper — jo, der er mange mennesker som forstår at tjene penge på det store fællesmysterium som mennesker altid har stået overfor: døden og det onde.
Bare lige for at være på den rigtige side vil jeg understrege at der selvfølgelig er nogle indlysende ting, som vi må respektere: man skal spise fornuftigt, man skal drikke fornuftigt, man skal leve fornuftigt — det er altid godt. Og man skal ikke spise for meget giftigt og usundt, man skal ikke drikke for meget giftigt og usundt, man skal ikke ryge for meget, man skal ikke overdrive på noget punkt, heller ikke sport.
Men når det er sagt så er der stadig tilbage dødens og det ondes problem. Her er det så Jesus siger: de mennesker der måske døde på grund af deres egne handlinger, og de mennesker der døde helt uforskyldt fordi et tårn faldt ned over dem — var de egentlig større syndere eller mere skyldige end alle de andre? Jesus siger nej, og så tilføjer han en advarsel: “men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de”.
Det er som om Jesus vil sige: I kan godt spare jer alle disse bekymringer og spørgsmål om dødens og det ondes problem for I kan alligevel ikke lægge en dag til jeres liv. Om man så stiller alle mulige sten op omkring sit fjernsyn, om man sover under en pyramide, om man læser sit horoskop i avisen hver dag og udtænker alle mulige teorier om genfødsel — så er det dog ikke en forsikring mod at man kan blive kørt over af en bil eller få en tagsten i hovedet. Og så tilføjer Jesus: men der er noget I kan gøre, I kan gøre noget — nemlig: omvende jer! Omvendelse — det må have noget med dette liv nu at gøre — ellers giver det ikke mening. Jesus siger altså: I må koncentrere jer om at leve fuldt og helt og rigtigt nu — sådan som det er Guds mening.
Og så fortæller Jesus en lille historie — jeg tror for at komme dem i forkøbet med deres næste spørgsmål: jae, men — hvad så med os der allerede nu er så langt på vej både i dødens og ondskabens retning, hvad skal vi dog gøre? Jesus siger: figentræet, der ikke havde båret frugt i hele tre år og egentlig stod til at skulle hugges om som unyttigt, fik dog en chance til.
Jesus fortalte lignelserne, historierne, for at sige noget — om vores liv nu. Vi må vist forstå det sådan at selv om vi ikke kan løse dødens og ondskabens mysterium, så har vi dog nu en mulighed for at leve og bære frugt — det er aldrig for sent at begynde på det!

SALMER:
I, Herrens udvalgte, som hellighed øve
Du følger, Herre, al min færd
Helligånd, vor sorg du slukke
Skulle jeg dog være bange?
Som korn fra mange marker
Bøj, o Helligånd, os alle