M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Salmer


Strakt ud mellem himmel og jord

1 Strakt ud mellem himmel og jord
lever kirken i spændingens felt
som del af det himmelske kor
og dog i det jordiske telt
— et spændende sted,
fornyet af Gudsrigets fred.

2 Spredt ud over jorden som korn
spirer kirken, slår rod i hvert land,
i kamp dog mod tidsel og torn,
i venten på livgiver—vand
— en farlig mission,
kun båret af tro og passion.

3 Vi takker dig Gud, at dit ord
gav os skabelsens storhed og pragt,
et lys og et liv på vor jord,
som kalder på omsorg og agt
— Guds ord, som steg ned
og fandt her for evigt sit sted.

4 Delt ud — som man deler et brød —
giver kirken alt gratis og frit
som Kristus, der gennem sin død
for evigt blev dødsriget kvit
— et hengivet liv,
som følger af Gudsordets “giv”.

5 Sendt ud med et glædeligt bud
kæmper kirken, når ...nden er med,
så frelsen i verden når ud
med retfærd og glæde og fred
— en håbefuld strid
i denne fortabelsens tid.

6 Vi beder dig Gud, at dit ord,
som er hørt og forkyndt overalt,
til stadighed virker og gror
i kirken, hos os, jordens salt
— Guds ord, verdens lys,
den kraft, hvorved livet fornys.

7 Kaldt ud ved vor dåb som et folk
er vi kirken, der lever i dag
som hænder og fødder og tolk
med ansvar for Gudsrigets sag
— et kald, ja et råb
om fylde og mening og håb.

Frederik Hjerrild, 2001
Melodi af Peter Jørgensen, 2001