Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Luk 16,1—9 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.«

Jesus gik omkring med et budskab, noget han havde fået fra Gud, et glædeligt budskab om en helt ny virkelighed, en ny himmel og en ny jord. Han havde det inden i sig, han levede det selv, og han fortalte alle og enhver som ville lytte til det eller mærke til det, hvordan denne nye virkelighed var skruet sammen. Denne nye virkelighed kaldte han selv Guds Rige eller Himmeriget.
Somme tider fortalte han en historie, det er jo en af de bedste måder at få mennesker til at forstå. Der er nogle der mener at vi slet ikke kan være bekendt at have denne historie om den uærlige godsforvalter med i vores Ny Testamente, den opfordrer jo direkte til svindel, og så har de søgt at påvise at det nok slet ikke er en historie af Jesus selv, men en historie som de første kristne har fået lidt galt i halsen. Jeg vil nu snarere mene at det taler til fordel for historiens originalitet med Jesus som fortæller at den overhovedet er med. Hvis ikke det var Jesus der havde lavet den, så ville den være smidt ud af de kristnes hellige skrifter for længe siden. For det er altså en noget umoralsk historie hvis man kun hører den overfladisk.
Historien handler om en mand som ’er på den’, han er færdig. Vi kan sige det lidt finere: han er løbet ind i en krise i sit liv. Hidtil er det gået derudad, medløb, succes, men nu er det blevet opdaget at han har ødslet med de betroede midler, mandatsvig. Jesus fortæller så disciplene, hans ’lærlinge’, hvad der så sker i den situation. Manden tænker sig om, han analyserer situationen meget realistisk og gennemgår alle de foreliggende muligheder: arbejdsmand med en skovl? nej, det er han blevet for svag til; så tigger? nej, det er for skamfuldt. Så får han en genial idé: han kan løse sit problem ved at skaffe sig venner i tide. Og det gør han så. Han gør det på sin egen måde, ved at svindle med regnskaberne, kreativ bogføring hedder det i dag, men hovedsagen er at han har fundet en løsning på sin kriseramte situation. Og det er dét han bliver rost for, endog af Herren!
Der var jo egentlig også, såvidt jeg kan se, andre muligheder for denne mand da han indså at han var færdig. Han kunne have sat sig ned og jamret over hvor uretfærdig denne verden er: den ene dagen fin stilling, den næste dag arbejdsløs. Han kunne have fægtet med armene og protesteret og råbt op om samfundets svigt og de besværlige regler. Eller også kunne han sløvt og resigneret være gået på værtshus og afventet at skæbnen skulle indhente ham. Men han gjorde noget andet, vi hører det lige igen: han gjorde noget!, han handlede resolut og beslutsomt, og det var dét han blev rost for.
Det er dette Jesus vil fortælle disciplene med denne historie: Manden var i krise, og han handlede hurtigt og fornuftigt! Det har Jesus andre gange fortalt på andre måder, f.eks. i lignelsen om De betroede Talenter, hvor de to foretagsomme der investerede deres talenter, blev rost, men hvor den sløve og frygtsomme der gravede sin talent ned, blev smidt udenfor. Alle de fine detajler i vores historie med at manden skrev gældsbrevene ned i værdi, hører med til den gode historie for at gøre den spændende og nogenlunde realistisk for tilhørerne, men pointen i historien er mandens snu og resolutte handling da han bliver klar over at han ’er på den’.
Jesus drager så konklusionen af dette og siger til disciplene: sådan skal I også gøre. Brug de midler I har nu for at skaffe jer venner som vil modtage jer “i de evige boliger”. Når regnskabstimen kommer, skal der altså være nogle til at modtage disciplene, det var jo også godsforvalterens ønske at der skulle være nogen til at modtage ham i deres hjem når hans midler slap op. Det generelle og principielle i denne historie tror jeg at alle fornemmer: der er noget som vi genkender, nemlig dette ’at være på den’, udsigten til at blive sat fra bestillingen. Og en anden sag ligner også: vi har noget betroet, noget som vi kan bruge til at gøre godt med.
Når alt er siet fra, når vi har hørt alt, så er der dog den alvor i det hele at livet er begrænset. Ikke blot i tid, men også i kræfter, i helbred, i åndelig kapacitet. Denne krise i vort liv, at vore livsdage er begrænsede, er en alvorlig sag. Tidligere var det ikke ualmindeligt at skræmme mennesker med skærsild og helvedesforestillinger, men i dag behøver vi ikke den slags, for ingen tror på dem mere. Men hvordan skal vi så forstå det i dag så det trænger dybt ind i vores bevidsthed og vore handlinger? Her er det interessant at se at det danske ord ‘krise’ egentlig er et ord, vi har lånt fra græsk. Det bruges mange gange i Det ny Testamente, og hver gang oversættes det til dansk ved ordet ‘dom’. Krise betyder dom. Hvis et menneske er i krise, er det menneske i en domssituation. En krise betyder at der går dom over vores liv. Vores krise er alvorlig, for den betyder at vi en dag skal af med livet.
Og hvordan handler vi så i vores indsigt? Vort liv er i krise, der går dom over vores liv, hvordan handler vi? Afventer vi blot sløvt og uvirksomt at skæbnen skal indhente os, eller handler vi beslutsomt så vi bevidst og målrettet bruger det vi har til rådighed nu på en måde så nogen vil tage imod os igen?
Når der står at denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne end lysets børn gør, så er det jo en sandhed som vi kan iagttage den dag i dag. Der er nogle verdens børn som forstår at smøre godt, altså at have fedtet andre grundig ind i dyre middage, dyre rødvine, dyre rejser, og altså for andres penge, for betroede midler, således at når de bliver opdaget vil der være nogen til at tage imod dem. Ganske vist ikke i de evige boliger, men så dog i de forgængelige, midlertidige boliger som verdens børn investerer i.
For lige at være sikker på at ingen misforstår denne historie, så de skulle tro at Jesus kan tages til indtægt for kreativ bogføring, selskabstømninger, returkommission, bestikkelse og frynsegoder, så må jeg lige gøre opmærksom på hvem det er der evt. skal tage imod lysets børn i ’de evige boliger’, som det siges i evangeliet. Det er selvfølgelig alle dem som Jesus har sagt skal arve riget, alle de salige = lykkelige!: de fattige, de sørgende, de sagtmodige, de der lider uret, de forfulgte, de renhjertede og barmhjertige og fredselskende mennesker, se selv efter i Bjergprædikenen: Matth 5,3—10. Det er dem der har fået lovning på Himmeriget, Guds Rige, altså vil det også være dem der evt. kan modtage nogen sammesteds.
Det er altså over for disse mennesker at lysets børn skal handle beslutsomt og bevidst. Og Jesus siger det skal gøres ved hjælp af den uærlige mammon, som jo ingen af os slipper for at omgås og blive viklet ind i, mammon er altid uærlig. Men altså: ved allerede nu at bruge de betroede midler som Gud har givet os i det korte liv vi har til rådighed.
Der er et langt perspektiv i dette evangelium, dette gode budskab!

SALMER:

Guds kirkes grund alene
Helligånd, vor sorg du slukke
Vintræ og grene og frugt hører sammen
Min største hjertens glæde
Som korn fra mange marker
Det er så yndigt at følges ad, hvor banet