Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Matt 6,24—34 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke?

Jesus holdt en gang en stor tale som var både til de nærmeste venner og til en mængde andre mennesker. Den tale er blevet stående, den hedder Bjergprædikenen, og der var mange tilhørere, og der har i historiens løb været mange tilhørere. Man kan næsten forestille sig en stor, stor flok, og vi står allerbagest, helt ude i sidste række af tilhørere, for der er endnu ikke nogen der står bagved os. Der kommer måske nogle efter os, bagved os, som også skal høre disse ord, men indtil nu er vi de sidste der hører Jesu ord. Så vi må høre godt efter, for alle de der har stået foran os i rækken af tilhørere, er døde, der er gået næsten 2000 år!, og hvis ordene skal fortælles videre og leves videre, så er det os der skal gøre det.
Jesus sagde: “Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon”. Det kan måske være lidt svært for os at forstå hvad det er Jesus siger, for vi står helt nede bagest i tilhørerskaren nu snart 2000 år efter, og vores situation i dag og vore levevilkår er helt anderledes end den var for dem der stod i første række, tæt på Jesus.
Jesus brugte et ord som vi slet ikke kender i dag, heldigvis. Han sagde ikke ’tjene’ to herrer, for det kan vi jo godt finde ud af hos os i dag. Man kan godt tjene to herrer i dag, man kan have to arbejdspladser, et arbejde om formiddagen og et andet arbejde om eftermiddagen. Eller f.eks. være postbud om dagen og køre taxa om aftenen. Det kan godt lade sig gøre. Og det behøver der ikke være noget problem i. Jesus brugte et gammelt, ubehageligt ord (for os), han sagde: ingen kan være slave for to herrer på samme tid. Den gang havde man slaver, og alle i forreste række, alle der hørte Jesu ord første gang, vidste godt hvad en slave var. En slave var et menneske som man havde købt til at være til rådighed altid, uden løn, uden rettigheder. Man kunne bestemme fuldt ud over en slave.
Og det er klart at det samme usle menneske ikke kunne være slave for to herrer på samme tid. For så ville denne slave skulle vælge mellem de to herrer og sammenligne dem og holde mere af den ene end af den anden, og det ville jo skabe problemer. En stakkels slave skulle gøre præcis som hans herre forlangte, og det kan man jo ikke forvente hvis der er to der bestemmer over den samme slave.
Det er det Jesus siger: I er som mennesker lige som slaver, I er bundet enten til Gud eller til mammon. ’Mammon’ er et mærkeligt gammelt ord, og jeg vil lige af hensyn til konfirmanderne forklare hvad det betyder. Vi voksne ved godt hvad mammon er, man kan somme tider høre det på gaden, hvor én siger om en anden: han tænker ikke på andet end ussel mammon. Dermed mener vi at den anden kun tænker på penge og regner alt ud og bedømmer alt efter om det kan betale sig i penge. ’Mammon’ er et navn for pengeguden, en af de mange afguder der findes i livet. Der er kun én Gud, men der er mange afguder. Gud betyder dén som man har fuld tillid til og indretter sit liv efter, men mennesker har altid haft så let ved at finde noget andet end Gud selv at indrette deres liv efter. I gamle dage havde man navne for de forskellige afguder: grækerne kaldte en af deres guder for Bacchus, vinguden, og der var nogle mennesker som holdt sig til denne afgud og indrettede hele deres liv efter det. I dag ville vi sige at vedkommendes liv er besat af alkohol, at hele livet er indrettet på alkohol. Så den afgud kender vi også i dag. En anden afgud hed Venus, frugtbarhedsgudinden, sex—gudinden, i dag ville vi sige at vedkommendes liv er besat af sex, porno, altså at hele livet går ud på dette ene: seksualitet. Og så var der altså en afgud der hed Mammon, det var pengeguden. I dag ville vi sige at vedkommende er kapitalist, fuldstændig optaget af penge, og at hele livet er indrettet på at tænke på penge, tjene penge og få så mange penge som muligt.
Når I konfirmander hører om mammon, pengeguden, så vil I måske tænke: ja, men er det dog ikke det som alle tænker på og går efter? Jeg er sikker på, at hvis vi spurgte eleverne i sognets skoler i 7., 8., 9. klasse om hvad de ønskede sig af deres fremtid, så ville langt de fleste sige som noget af det første: at jeg må tjene mange penge, at jeg må blive rig. Det er nemlig penge som meget af vort liv drejer sig om: de store musik—stjerner tjener styrtende med penge, fodboldspillere bliver købt og solgt for over 100 millioner af kroner, nogle basketball—stjerner tjener en løn på lidt under 1 million kroner ... om dagen! I tv og i aviser og i Folketinget, alle steder taler man om penge. Vi er så vant til at tænke på penge at vi langsomt har vænnet os til at penge er målestok for næsten alt i livet.
Nu kan vi måske bedre forstå hvad Jesus siger: I kan ikke have hele jeres liv indrette både på Gud og på pengene. Der er nemlig dét at hvis man har hele sit liv indrettet på penge, på at eje noget, at sikre sig økonomisk, at vinde en gevinst osv., så bliver hele livet fuldt af bekymring og uro og ængstelse. Normalt tror vi at de mennesker der tjener mange penge og har en stor formue, millioner af kroner, er lykkelige mennesker uden bekymringer, men jeg tror ikke det er sådan. En fodboldspiller i millionklassen må altid gå med den bekymring at han ved et enkelt forkert tackling i en tilfældig kamp kan være færdig for altid. Hvis et knæ bliver sparket i stykker, er han færdig, så er han ikke en krone værd. En rig mand med mange aktier må hver morgen slå op på internettet for at se, hvordan aktiekurserne står, for hele hans formue kan være 0 på et øjeblik. Jeg kender en gammel dame som er så angst og bekymret fordi hun har så meget gammelt fint sølvtøj, knive, gafler, skeer i det fineste sølv som hun har arvet; hun kan næsten ikke tænke på andet, for hun er bange for at det bliver stjålet ved et indbrud. Derfor har hun pakket det væk et hemmeligt sted i sit hus, og ganske få gange om året graver hun det frem når hun skal have gæster. Men hele hendes liv går med at bekymre sig om det sølv. Det er jo underligt at hun ikke kan se det: hvis hun smed sit sølvtøj i havnen og anskaffede sig nogle pæne gafler og skeer af rustfrit stål, så kunne hun leve et trygt liv og sove roligt om natten.
Vort liv er kort, og vi har kun dette ene liv, og derfor kan man spilde sit liv ved at have mammon, pengeguden, som gud, som afgud. For med denne afgud bliver hele livet et liv fuldt af bekymringer.
Jesus siger: “Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”, altså: søg først og fremmest det der har med Gud og Guds rige at gøre, så får I alt det andet oveni. Og hvis nu nogen ville spørge: hvad er så alt det der med Gud og Guds rige, for det kunne jeg da godt tænke mig at holde mig til? — så tror jeg at svaret begynder med at satse på alt det som ikke kan købes for penge: kærlighed, godhed, venskab, hjælp, omsorg, tillid, gode og ærlige venner. Jesus stiller de to ting op over for hinanden: Gud eller mammon. Det er et enten—eller. Så hvis vi har lettest ved at se alt det der har med mammon at gøre, med pengeguden, så kan vi jo bare hver gang gøre det modsatte og spørge: hvad kan ikke købes for penge?
Det er vist nok ret enkelt når det kommer til stykket: man kan købe sex for penge, men kærlighed kan man ikke købe, den må gives og modtages helt frit og gratis. Man kan købe sig til popularitet for penge, men ægte venskab kan man ikke købe. Man kan købe dyre ting for penge, men den bedste gave er måske blot en værdiløs, smuk sten, som et barn har fundet og givet mig. Man kan købe musikvideoer og dyre højttaleranlæg og tv—anlæg for penge, men en god samtale med venner til fuglesang en aften i solnedgangen kan man ikke købe.
Jesus siger disse ord for at hjælpe os til at leve rigtigt og godt. De fleste af os har jo en rutine i vort liv, vi lever som vi gør, og det er svært at ændre gamle, indgroede mønstre. Men vi kunne måske høre disse ord af Jesus som et tilbud hver gang vi står over for et nyt spørgsmål eller et nyt problem i vort liv, eller når vi somme tider kommer i tvivl og er utilfredse med det liv vi har. Så kunne vi jo spørge os selv om vi skal vælge mammon, pengene, alle bekymringerne og uroen, eller skal vi vælge det der fører i retning af Guds rige, alt det der ikke kan købes for penge.
Det er egentlig så indlysende, men det er ikke let for os der står helt nede i bageste række. Men samtidig er der den alvor i det at hvis vi ikke vælger rigtigt, så vælger vi forkert. Der er ikke noget ‘helle’, et neutralt sted, hvor vi kan sige: Jeg holder mig udenfor, vi står midt i dette valg hele vort liv! Det er et kort, men spændende liv vi har.

SALMER:
Den signede dag med fryd vi ser
Op, al den ting, som Gud har gjort
Kraften fra det høje
Han, som på jorden bejler
Vort løsen er vor tro og dåb
Zion, pris din saliggører (v.1)
Morgenstund har guld i mund (v.4—5)