M E N U:

Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Tilbage til forside

FORTEGNELSE: Prædikener 1 tekstrække

Tro kan ses
Prædiken til 19. søndag efter trinitatis
26. oktober 2003

Mark 2,1—12
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:
Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« — siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

I vores tid er der sket et skred i vores forhold til tro og religion. Vi er blevet meget mere åbne om dette emne, man taler friere om om den slags ting i dag end man gjorde for blot 25 år siden.
I den fortælling som vi hører i evangeliet til i dag, står der noget overraskende. Der kommer fire mand høj bærende med en lam mand, de kravler op på husets flade tag og laver et hul i taget, altså: de tager loftspladerne af, og så firer de deres lamme ven ned foran Jesus. Og så står der: ”Da Jesus så deres tro …”. Troen kan altså ses. Og det er jo også på grund af den tro der kan ses, at Jesus gør noget ved den lamme mand på båren. Tro kan altså ses! Læg mærke til: Jesus gav sig ikke først til at spørge dem ud om deres tro, om de nu kunne de 10 bud eller den lille katekismus eller hvad det nu var déngang. Det var slet ikke nødvendigt. Jesus kunne direkte se deres tro.
Tidligere har man altid ment at tro var noget meget personligt, noget hemmeligt, noget som man ikke måtte spørge om. Tro var en privatsag. Og det har de fleste befundet sig godt ved, for så var man jo fri for nogle ubehagelige spørgsmål. Hvis nogen spurgte til éns tro, så kunne man altid sige: det er en privatsag, det behøver jeg ikke svare på. Sådan er det ikke mere. I dag lever vi en sammenhæng hvor tro er blevet noget offentligt. Vi lever sammen med mennesker fra andre religioner hvor tro er noget der kan ses. I vores område her på Vesterbro er det jo meget tydeligt: mennesker går i noget tøj, med dragter og tørklæder som klart viser deres tro, islam. Og går man ind i city, så er der orangefarvede buddhister og slipseklædte mormoner og trendy scientology—folk. Tro kan ses.
Man kan endog se det blot ved at gå ind på et offentligt kontor: hvis én ved computeren har en rosenkvarts—sten liggende på sin computer, så ved man at her er der et menneske som har været på religionsmesse i Falconer—Centret. Jeg har selv været der, og jeg har spurgt hvad en rosenkvarts er god for, og så fik jeg at vide at den afbøjer skadelige stråler, fra tv’et eller fra computeren. Og da jeg spurgte om det ikke var unfair at det så blev bøjet ind til min kære nabo, så fik jeg bare at vide at så langt gik det altså ikke. Man kan i dag også se troen på menneskers navne. Tidligere gav folk deres børn kristne navne, Peter eller Poul, Maria eller Eva, men i dag er mennesker ret ligeglade med deres navn. Der er kommet en ny tro som hedder numerologi, et fidusforetagende som bilder folk ind at de kan ændre deres liv og få et meget bedre liv ved at ændre nogle bogstaver i deres navn. Og … hvis det ikke hjælper første gang, så kan man bare igen konsultere en såkaldt numerolog og betale 1200 kroner og få et bedre forslag til stavemåden i éns navn. Tro kan ses – hvis en pige hidtil har heddet noget så enkelt og smukt som Louise, og så hun kommer en dag og siger at nu hedder hun altså Luiise, med to i’—er – så kan troen ses. Hun tror på et fidusforetagende der hedder numerologi.
Og så er der det helt store publikumsnummer der hedder ”...ndernes hus”. Det er et tv—program hvor man kan få afløb for alle mulige ’møstiske’ fænomener, og hvor man kan få forklaringer om energier og jordstråler og besættelser og ånder og gengangere og fantasier og jeg ved ikke hvad. Troen kan ses – på tv, det er populære programmer, de sælger, troen kan ses, i tv live.
I vores evangelium er det jo helt tydeligt hvad de fire mænd udtrykte af tro. Tro betød for dem dét de brugte deres tid og kræfter og opmærksomhed på skulle blive til virkelighed. Så enkelt var det! De ville hjælpe deres syge ven til at blive rask. Og jeg synes de gør noget ved det: de bryder da en hel en hel del regler for god opførsel, man river altså ikke bare lige taget af et hus!
De kunne have gjort noget andet. De kunne være blevet hjemme og passet sig selv, måske endda have siddet fromt og læst i deres Bibel. Men de gjorde altså det at de gik hen til deres syge ven, organiserede en båre og trængte igennem alle afspærringer og fik ham anbragt lige foran Jesus. Det var altså dét der bekymrede dem, dét der optog dem, dét de brugte deres tid og kræfter på. Det var et tydeligt udtryk for deres tro. Tro kan ses. Og så synes jeg altså lige vi skal lægge mærke til at denne tro, som førte til et herligt resultat!, og hvor alle blev ude af sig selv af begejstring og takkede Gud for dette fantastiske under!, ikke drejede sig om dem selv og deres religiøse følelser eller overnaturlige erfaringer eller særlige fornemmelser for deres eget lille liv.
Hvis vi tager ved lære af vore egne erfaringer i vort eget liv, så kan vi godt indsé at sådan er det. Mennesker kan måske sige pæne ord og have flotte meninger og formuleringer om hvad de mener og hvad de tror på, men det hele står og falder med hvad de samme mennesker gør, altså hvad det er de bruger deres tid og kræfter på.
For øjeblikket er der nogenlunde ro i den lille danske andedam. Regeringen overlever på at de har flertal så ingen kan stille spørgsmål om alle løgnene og fiflerierne i forbindelse med den danske deltagelse i Irak—krigen. Og diverse ministre overlever også fiflerier og nepotisme, politik som sædvanlig. Hvis man skal bedømme mennesker på deres ord og meninger og løfter og forsikringer, så får man et fint billede af dem, men hvis man ser på deres handlinger, så ser det anderledes ud.
Der er mange slags tro i denne verden, også på Jesu tid var der forskellig slags tro. Den tro som Jesus havde, og som enhver kunne se, bestod i at befri mennesker fra det der tyngede dem og hindrede dem i at leve helt, normalt og sundt og godt. Det var dét Jesus brugte sit liv til, og det var indholdet i det Gudsrige han forkyndte ville komme helt og fuldt. De skriftkloge déngang, og de skriftkloge kyniske mennesker til alle tider, stod for en anden tro, en modsatrettet tro, hvor verden var stabil, noget—for—noget. Tro kan ses, også i politik.
Vores tro kan også ses, det kan vi være helt sikre på. De der bringer deres barn til dåb, viser jo også deres tro. Troen kan ses.

SALMER:
Den signede dag med fryd vi ser
Du følger, Herre, al min færd
Nu bede vi den Helligånd
At tro er at komme
Herren strækker ud sin arm
Du kommer, Jesus, i vor dåb
Sin menighed har Kristus kær