Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

Matt 24,15—28 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund — den, der læser dette, skal mærke sig det! — da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet. Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud.

Det er en utrolig vanskelig tankegang for os at forstå, dén der her rulles op. Vi kan sagtens forstå ordene, men hvad er det egentlig for noget Jesus her ruller op for sine disciple: er det en drøm?, en profeti om fremtiden?, eller hvad er det? Og skal det forstås bogstaveligt og realistisk?
Lad os begynde fra bunden og slÃ¥ fast at dette kapitel 24 hos Matthæus hører til blandt de tekster vi kalder Ã¥benbaringer. Vi kender ogsÃ¥ den slags Ã¥benbaringer fra andre steder i Gamle og Ny Testamente, mest kendt er nok Johannes Ã...benbaring, der stÃ¥r allersidst i Biblen. Ã...benbaringer er billedtale, der siges noget i billeder som ikke kan udtrykkes pÃ¥ en anden eller en klarere mÃ¥de. Eller vi skulle mÃ¥ske sige: som dengang ikke kunne udtrykkes pÃ¥ en anden mÃ¥de.
Disse Ã¥benbaringer i Biblen er blevet misforstÃ¥et og misbrugt af ufornuftige mennesker i tidens løb. Utallige gange har mennesker sat sig ned og beregnet ud fra Biblens Ã¥benbaringer hvornÃ¥r jorden skulle gÃ¥ under. Mange Ã¥rstal og datoer har været fastsat. Da man rundede det første Ã¥rtusind efter Kristi fødsel, var der en panik som bredte sig over hele Europa, folk solgte deres ejendom og flygtede i store skarer, og ved begyndelsen af dette Ã¥rhundrede kunne man indskrive sig til en bÃ¥d, der lÃ¥ fortøjet i Ã...lborg havn, og som skulle redde de ombordværende nÃ¥r de store ting begyndte af ske. Folk solgte huse og gÃ¥rde og indskibede sig, den fastsatte dag oprandt, og hvad der siden er blevet af skib og mennesker ved jeg ikke, men de er sikkert gÃ¥et i land igen pÃ¥ et eller andet tidspunkt og har levet videre som ganske almindelige mennesker, blot en erfaring rigere. Beregningerne er i og for sig lette nok at lave hvis man har lidt fantasi: der stÃ¥r hos profeten Daniel noget om 70 uger (Dan 9,24) — hver uge har syv dage, sÃ¥ det betyder nok 490 Ã¥r, for 70 x 7 er 490. Disse Ã¥r laver man sÃ¥ igen til dage ved at gange med 365, og resultatet lægger man sÃ¥ til det Ã¥r da Daniel fik Ã¥benbaringen, og sÃ¥ fÃ¥r man, vupti — 1914. Der findes ogsÃ¥ i denne by sekter og grupper som lever af at lave den slags regnestykker, tænk blot pÃ¥ den meget omtalte Orthon—bevægelse som for en halv snes Ã¥r siden gravede sig ned i en bunker for at afvente verdens undergang. Jehovas Vidner har ogsÃ¥ erfaring i at lave den slags udregninger.
Nu kunne året 1914 jo udmærket passe med noget af det der står i denne åbenbaring: frygt, rædsel, naturkatastrofer. Den første verdenskrig brød ud i 1914, mange mennesker blevet jaget på flugt fra hus og hjem, der var sikkert oversvømmelse og hungersnød et eller andet sted i verden, for det er der næsten hvert år. Det hele passede, men vi lever dog stadig, og verden står stadig. Joe ... Biblen kan bruges til mange ting, og den bliver brugt til mange ting.
Men lad os i hvert fald forsøge ikke at misbruge Biblen til den slags pjat. Én ting står fast når vi taler om verdens undergang, og det er at kun Gud kender dagen og timen. Jesus siger at hverken nogle mennesker eller engle eller han selv kender tidspunktet, kun Gud Fader selv. Jesus kender altså ikke selv tidspunktet, heller ikke når han taler i det billedsprog vi har i denne åbenbaring. Ja, vi må sige at Jesus kan ikke tale i andet end billedsprog om disse ting, for hvis han talte på anden måde, ville han tiltage sig en viden som ikke var hans. Og én ting mere er vigtig i denne sammenhæng, det er at Jesus talte i sin tids billeder. Jesus har f.eks. aldrig fortalt lignelser hvori der indgik biler, dybfrysere eller atombomber, for disse ting var ikke opfundet dengang. Jeg tænker ikke blot på disse tekniske ting, men også på andre ting som i dag for os er ganske selvfølgelige, men som ikke eksisterede dengang. En sag som er ganske selvfølgelig for os, men som ikke eksisterede dengang, er dette at kunne planlægge fremtiden. Planlægning eksisterede ikke dengang, i hvert fald ikke ud over allernærmeste fremtid. Dette at vi selv planlægger og bestemmer vores fremtid var helt ukendt den gang. Fremtiden var noget der blev trukket ned over hovedet på mennesker, fremtiden var noget uafvendeligt, noget der ikke kunne være anderledes. Men sådan er det ikke i dag. Vi kan planlægge, vi kan selv bestemme vores fremtid, for vi har den teknik og de datamaskiner der skal til. Vi kan planlægge fremtiden, vi kan selv være med til at skabe vores historie, og vi gør det. I den forbindelse må vi straks sige at man også kan planlægge forkert, og det gør vi også, og man kan planlægge vildt, det gør vi også!, men vi er i stand til at planlægge. Vi kan forudsige jordskælv og tornadoer lang tid i forvejen, vi kan allerede nu forudse hvor der bliver hungers¬nød næste år, vi kan forudsige hvor mange fisk der er tilbage i Nordsøen. Og hver dag slutter fjernsynet med at forudsige hvordan vejret bliver i morgen og de nærmeste dage. Vi kan planlægge selv om vi ofte gør det dårligt eller forkert.
På Jesu tid var det anderledes: hvis man ville udtrykke noget om menneskers planlægning af deres liv, altså noget om menneskers historie, havde man kun én mulighed: billedsproget. Historie var dengang noget der kun vendte bagud: man kunne fortælle hvad der var sket, men ikke hvad der ville ske eller kunne ske. Dertil havde man kun billedsproget. I dette billedsprog siger Jesus altså at der kan komme en dag da det gode budskab om Guds herredømme kan blive stillet over for sin totale modsætning, altså: en dag da evangeliet om fred, glæde og retfærdighed kan blive stillet over for præcis det modsatte. Alt vil være modsat Guds gode herredømme, alt vil være det modsatte af evangeliet om fred, glæde og retfærdighed. Den dag vil det se ud som vi hørte i Jesu billedtale: alt vil være rædsel, frygt, flugt, kaos, håbløshed. Jesus forbereder sine disciple på at sådan kan fremtiden komme til at se ud. Det er et rædselsfuldt billede han tegner af fremtiden, af menneskeslægtens historie. En fremtid uden planlægning for mennesker der lever bevidstløst og lader fremtiden løbe af med sig.
Det glædelige budskab til os, evangeliet i dag, er en konstatering, en kendsgerning: sådan er det Gud ske lov ikke i dag, hér, for os. Vi har endnu muligheden for at planlægge, at arbejde, at være medskabere på en fremtid som ikke er så rædselsfuld som her beskrevet. Vi må forberede os på fremtiden, vi må skabe vores historie så dette billede ikke bliver virkelighed, for sker det, er det ude med os. Så er vi fortabte. Det er en dommedagsprædiken Jesus her holder. Og meningen er selvfølgelig ikke at kule disciplene ned og tage modet fra dem så de bliver opgivende og modløse over for en skæbnebestemt fremtid, men det drejer sig om at forberede disciplene så de i tide ruster sig til en lang og sej og trofast kamp mod alt det der siger Gudsherredømmet imod. Det gælder om at være beredt, at våge og være årvågne, for Jesu genkomst sker først når Gud vil, og verden vil blive stående lige til den dag.
Og der er nok at tage fat på i den lange og seje kamp mod alt det modsatte af Gudsriget. Vi kan planlægge fremtiden uden atomraketter, vi kan planlægge fremtiden uden sult nogetsteds i verden, vi kan planlægge uden apartheid, uden tortur, uden vold og undertrykkelse. Der er masser af gode og nærliggende opgaver for os at gå i gang med. Jeg synes dette evangelium giver perspektiv over vort liv, så vi ikke bare lader fremtiden løbe af med os, mens vi står som umælende får og lader det ske, men at vi bruger vort liv så længe der endnu er tid.

SALMER:
Guds kirkes grund alene
Sin vogn han gør af skyer blå
Jesus var bange i ørkenens sand
Rejs op dit hoved, al kristenhed!
O glædelig dag (v.1)
Det var kun en drøm, at han tog os til side