Prædikener 1. tekstrække
Prædikener 2. tekstrække
Salmer

1 Gud sprængte mørkets øde
med skaberordet: bliv!
Den første morgenrøde
sig bredte og gav liv.
Den grænse var den første
for alt som siden hændt,
men endnu ej den største
hvor ordets kraft blev kendt.

2 En landegrænse brydes
da folket drager ud
til ørken — dog at frydes
ved løftet om Guds bud.
Den grænse var et fængsel
med trygheds slaveri,
at gå med håb og længsel
vil altid gøre fri.

3 En grænse for al viden
står mellem Gud og mand,
at Gud blev kød til tiden,
går over al forstand.
Den grænse skilte verden
i dobbelthedens dis,
men nu er al vor færden
i Kristus lov og pris.

4 En grænse her i livet
er sat med dødens krav,
men Kristus har os givet
et håb om liv trods grav.
Den grænse overskredet
er hele livet værd,
vi er på grænsestedet
for Kristi himmelfærd.

5) Lad grænser eksistere,
men kryds dem hvor du kan,
lad dem ej kujonere
din vilje og forstand.
Gud selv er grænse—bryder,
vi følger samme spor
til vi med Gud os fryder
i himmel og på jord.

Frederik Hjerrild, 2007
Mel: Merete Kuhlmann, 2007
el.: Nu blomstertiden kommer